Reklame Hunkemöller

Jeanette Hardis Odense Fynske Influencers Morgenkåbe Hunkemöller

Ahh… Lørdag morgen. Helt stille i nabolaget… Solen begynder at finde vej ind af sprækkerne på siden af gardinet og det blafrer let, fordi vinduet står halvt på klemt og lader den morgenfriske luft komme ind.

Dynen er varm og der skal meget til, at jeg vil stå op herfra. Men Nicolai er stået op og jeg kan fornemme, at der strømmer en genkendelig duft af kaffe ind i soveværelset. Jeg indånder duften af kaffe, løfter dynen og svinger begge ben ud over sengekanten.

Det er lørdag og vi har begge fri. Vi elsker de stille og rolige morgener herhjemme, hvor vi ikke skal noget. Det selvom jeg klart har det bedst med, at jeg står op til en plan for dagen. Nicolai derimod – ja af ham har jeg lært, at det er okay, at der ingen planer er for dagen. At dagen bare gerne må være. Uden at vi skal skulle noget. Giver det mening?

Forrige weekend udspillede der sig nogenlunde scenarie som beskrevet herover. Det var en skøn lørdag! Også selvom vi ingen planer havde hah.

Det første lang stykke tid vi boede sammen, spurgte jeg altid i weekendmorgenerne, hvad skal vi lave i dag? Nicolai griner altid, når jeg spørger om det. For han har ikke rigtig noget svar andet end, det vi har lyst til.

Jeg spørger stadig indimellem om, hvad vi skal lave, men jeg har efterhånden også lært, at det er helt okay ikke at have planer for dagen. At det er helt okay bare at se, hvor dagen tager mig en.

Så det øver jeg mig på. Og jeg øver mig på at stå langsomt op i weekenden, at jeg ikke behøver gøre mig klar til dagen på anden måde end at svinge en morgenkåbe på efter badet og sætte mig til bords og nyde en kop kaffe, måske læse avisen, evt. sætte mig i haven med hundene og se dem nyde solen.

Jeg har altid syntes, at det var mærkeligt det her med at stå op og tage en morgenkåbe på. Nok fordi jeg i alle mine teenageår har brugt mine weekender på stævner. Så der stod jeg op mellem kl. 5-6 (nogle gange tidligere), for at hoppe i træningstøj og være udenfor hele dagen. Vi kom som regel hjem mellem kl. 18-22 og ofte var det både lørdag og søndag fra omkring april/maj til slut september. Så startede indendørssæsonen og selvom der var mindre stævner dér, så var jeg stadig tit afsted.

De weekender jeg ikke var til stævne, var jeg på arbejde. Jeg havde studiejob i butik, så det var også tidligt op og afsted. Det er først efter min studietid, at jeg rent faktisk har mine weekendmorgener uden planer. Så det er helt sikkert bare en refleks i min krop, at når jeg står op i weekenden, så er det med et formål for dagen.

Jeanette Hardis Odense Fynske Influencers Morgenkåbe Hunkemöller

Det kan jo ikke passe, at jeg bare kan stå op og… Så ikke noget. Så bare ro, morgenkåbe på, drikke min kaffe uden, at den skal i en termokop og med i bilen. Det er virkelig en læring for mig, at det er helt okay bare at være i nu’et uden at skulle tænker over, hvad jeg skal. Jeg har for vane at tænke på den næste aftale/forpligtigelse/mail what ever, der skal ordnes. Hvilket betyder, at jeg er dårlig til at være til stede, hvor jeg er i nu’et.

Jeg har et stort planlægninsgen (okay måske også kontrolgen), så jeg elsker overblik over min tid, to-do-lister, opgavefordeling og formål. Alt skal jo have et formål ikke? Og formålet kan ikke være, at jeg bare skal være til.

Der må være et praktisk formål med dagene haha. Det skal munde ud i et resultat. Processen og oplevelsen er ikke nok i sig selv.

Det er superdumt, for jeg spekulerer over alt muligt hele tiden, hvilket jo betyder, at min krop er på konstant overarbejde. For inden jeg overhovedet er færdig med en opgave (eller oplevelse), så tænker jeg allerede på den næste.

Givet i nogle situationer, så er det også ret dejligt, for det betyder, at jeg er meget forudseende. Men generelt så er det noget, jeg skal prøve at lægge fra mig. I det mindste i weekenden, når jeg sidder i min morgenkåbe og gerne må stirre lidt ud i luften uden det skal munde ud i en stor åbenbaring.

Jeg har på det sidste været rigtig glad for den hvide badekåbe (el. morgenkåbe, hvad er egentlig forskellen?) fra Hunkemöller. Jeg føler mig altid lige det finere, når jeg smider den på om morgenen. Fordi den har lidt en hotelvibe over sig med den der sprøde, hvide farve.

Så jeg sidder nogle gange på vores mikroaltan eller nede i haven og drikker min kaffe, hvor jeg næsten kan fornemme en sydlandsk duft, der virkelig gør, at jeg kommer ned i gear. Især nu her, hvor haven virkelig er i fuldt flor, blomsterne dufter og solen varmer haven op tidligt på dagen. Åh der elsker jeg virkelig at kunne sidde og nyde kaffen i ro og mag.

Hvordan ser din yndlingslørdagmorgen ud?

Jeg tror min er, når jeg netop kan ligge og vågne af mig selv, når jeg dufter kaffen fra køkkenet (eller selv drysser op og sætter den over), når det begynder at være så lunt i luften, at altandøren kan åbnes og solen kan få lov til at strømme ind. Og jeg kan få lov til at nusse rundt i min morgenkåbe med min kaffekop, sætte mig ud i solen og bare nyde 10 minutters ro inden dagen starter rigtigt. Inden mine øjne rigtigt åbner sig og søvnen forsvinder væk fra kroppen.