alene i bioPicture source: Gala Darling


Anden del i denne føljeton af udfordringer (læs om den første her og her) handler om noget som de fleste af os faktisk har gjort før. Og endda sikkert mange gange. Udfordringen denne uge består i at gøre det alene!


Jeg vil nemlig udfordre mig selv til at… dam dam daaaa. Tage i biografen alene!

Jeg HAR hørt om folk der er taget i bio alene. Jeg kender nogle, der kender nogle, der har gjort det. Meeen det er nu ikke særlig mange i min omgangskreds som jeg har hørt om, der med “I don’t care” attitude har købt en billet, popcorn og sodavand og sat sig til rette i mørket alene!

Men hvorfor ikke egentlig? Hvis ingen andre vil se den film du har ventet på skulle releases, hvorfor skulle du så ikke selv kunne tage i bio og se den? Eller, hvis der bare ikke er nogen af dine venner/veninder, der lige den sidste aften, hvor filmen bliver vist, ikke kan tage med. Hvorfor skulle du så ikke bare selv nyde to timer i mørket, i bløde sæder og med god underholdning? Ja nok fordi, tænker du sikkert, at jeg da ville virke som en komplet looney uden én eneste person i mit liv, der gider tage i bio med mig sgu da!

Men hvorfor ville du virke som en looney? For det går jeg stærkt ud fra, at det faktisk er de færreste der er! Og ja, det er her jeg vil argumentere for, at jeg IKKE er en looney. Men tænkt engang, at blikket fra andre mennesker kan afholde mig fra at tage i biografen alene. For så ville de måske tænke, at jeg rent faktisk ER en looney! Hvorfor er det i dagens Danmark, med alt vores opmærksom på selvstændighed og individualitet, at det er lidt et tabu at tage steder hen alene? Eller er det kun mig, der føler det? Jeg er f.eks. også super dårlig til f.eks. at  købe en stor vaffelis om sommeren, hvis jeg er alene nede på gågaden. Også selvom jeg virkelig gerne vil have en vaffelis! For tænk, hvis folk så mig gå der og spise en kæmpe is helt alene. Uden nogen at dele oplevelsen med! Måske er det der skoen trykker? At jeg ikke vil opfattes som en, der ingen personer har i mit liv til at dele sådanne oplevelser med? Og jeg vil ikke opfattes som en “loner”, der tager i biografen alene, fordi jeg ikke har nogen personer at dele popcorn med?

Anyhoodles. Så gør jeg det sgu i denne udfordring! Selvom jeg er pisse nervøs, og har været ved at udgive dette indlæg af flere omgange. Nu bliver det altså!


Det praktiske

Jeg har besluttet at se filmen “Into the Woods” der spiller på torsdag. Jeg vil købe popcorn og en sodavand og guffe det hele helt alene! Præmissen for denne udfordring er ikke kun at sidde alene, men også hele rejsen indtil jeg sidder i mørket. At købe en billet til én. At stille mig alene i køen for at betale for mine popcorn, og at aflevere min ene billet til kontrolløren og se ham i øjnene. Puha…. Når filmen er slut, er turen fra sædet og ud af biografen også helt alene. Ligesom, at jeg heller ikke har nogen at snakke om filmen med bagefter. Kun mig selv. helt. alene. Casper er ikke hjemme resten af denne uge, så så det også som en oplagt mulighed for at kunne underholde mig selv.

Hvordan har du det med at gå i biografen alene? Er det noget du praktiserer eller helst undgår? Hvis du ikke har prøvet det før så håber jeg virkelig, at du vil gøre det sammen med mig! Altså i overført betydning ikk’? Ellers ville luftet gå lidt af ballonen ved denne udfordring. Og er det noget du praktiserer, eller i det mindste bare har prøvet, så giv endelig dine gode råd med videre i kommentarfeltet!

Happy lonely viewing!