adadb2a0ce6c5935526e7e8bf2975407
{ Jeisa Chiminazzo by Ellen Von Unwerth for Vogue Germany. Aug 2001 } 

Kender I det, at alle omkring en er totalt sammensatte, gennemførte og altid on point med alting?

Jeg er IKKE et af de smarte mennesker. Selvom jeg igennem bloggen virkelig prøver at vise mig fra min bedste og pæneste side, så er jeg til tider ret uduelig. Skal jeg selv sige det.

Når jeg lægger billeder op herinde, så er det som regel, hvad jeg vil beskrive som nogenlunde æstetiske billeder. Især når det er af mig selv. Hvem gider lægge grimme billeder ud af sig selv on the world wide webNot me! I hvert fald ikke med min gode vilje. Man vil jo gerne vise sig fra sin bedste side.

Men ét er, hvad der gælder sig på nettet, og hvad jeg selv vælger at vise. IRL der kan jeg sgu ikke sætte et filter på morgenmaden (der i dag bestod af en halvstødt pære skåret i tern og lidt skyr til at dække de brune pletter) eller mit rent ud sagt ret blege og sygdomsplagede ansigt. Ej heller kan jeg altid sætte censur på de situationer jeg sætter mig selv i. Hvilket nogle gange eller kunne være ønskværdigt. F.eks. er jeg en notorisk klump, der vælter ting (men halvdelen af gangene heldigvis når at redde koppen inden den smadres på gulvet), er ved at skride på cyklen i regnvejr og generelt bare overhovedet ikke er glamourøs. Derfor er det ret nice med sådan en blog, hvor man kan vise sin pæneste, mest glimtende jeg frem. Det betyder dog, at der er ret mange situationer som jeg holder for mig selv. But no more. I dag deler jeg en liste af ting og situationer som jeg forestiller mig alle de fancy bloggerinder tager som en selvfølge, men som jeg aldrig oplever!

  • Jeg cykler rundt til alting. Og uanset, hvor umage jeg gør mig, så kommer jeg aldrig til at ankomme et sted, hvor min makeup IKKE er tværet ud pga. cykelresulteret blæst, regn eller sved.
  • Jeg kan aldrig nogensinde lave mad i “pænt” tøj. For har jeg en ren skjorte på, er det sikkert og vist, at der et eller andet sted sidder en plet fra aftenens udskejelser i køkkenet. Jeg forestiller mig at alle andre sagtens kan klare en madlavning uden at have halvdelen af retten siddende på tøjet efterfølgende.
  • Det samme gælder når jeg skal spise. Jeg er en notorisk spilder.
  • Jeg kommer aldrig til at være typen, der husker paraplyen når det rent faktisk gælder.
  • Jeg kommer aldrig til ikke at spilde min kaffe når jeg drikker morgenkaffen i sengen. Der er adskillige pletter på vores hvide sengetøj som ufravigelige beviser.
  • Krummer fra morgenbrødet har den samme effekt. De ligger overalt omkring mig. Jeg forstår ikke, hvordan de gør de mennesker, der kan spise en bolle UDEN at have krummer liggende i skødet og på gulvet nedenunder.
  • At osten på min hjemmelavede toast bliver inde i toasten. Halvdelen ender altid i toasteren.
  • At have et ryddeligt hjem 24/7. Jeg elsker orden og ryddelighed. Men ikke så meget som jeg elsker lige at tage en morfar.
  • Alle mine planter overlever. Jeg gør mit bedste. Det gør jeg virkelig. Det virker bare som om, at alle andre (især på Instagram) formår på det nærmeste at have et orangeri i deres hjem uden én eneste blegnet bregne. Me? Not so much.
  • Jeg kommer aldrig til at opleve strømperbukser, der ikke får huller eller løber samme dag, jeg har dem på.
  • At tage makeup af hver eneste aften. Det kommer bare ikke til at ske.
  • At mine neglelak IKKE skaller efter to dage.

Kender I til nogle af disse ikke-oplevelser? Eller er jeg bare den eneste, der nogle gange føler mig som et Se & Hør på magasinhylden omgivet af Elle, Eurowoman, Cover, Vogue.