Reklame da jeg er presseakkrediteret hos Tinderbox

Så sluttede mit Tinderboxeventyr! Det har været en virkelig dejlig festival. Det er for det første rent praktisk lækkert at kunne komme hjem og sove i sin egen seng hver nat. Phew efter at have sovet i telt på Heartland (som helt sikkert også var hyggeligt, meeen), så var det rart at kunne sove i min egen seng efter hver dag på Tinderbox.

Jeg tænker, jeg vil opsummere festivalen her. Give et lille recap på min oplevelse i Tinderbox 2019.

Tøjkrise og feminisme

Jeg havde Nicolai med som fotograf, hvilket var helt eminent. Jeg er snart vant til, at det er ham, der tager fotos af mig, selvom jeg stadig ret tit føler mig kejtet foran det kamera. Det ændrer sig vel på et tidspunt.

Anywhoooo. Torsdag cyklede jeg afsted med Nicolai på festivalpladsen. Jeg var nået hjem efter arbejde, fik luftet hunde og skiftet tøj. Aka. første tøjkrise, hah! Det er utroligt som et outfit til en festival kan forårsage så meget rod i den lille lejlighed. Af tøj, der ligger spredt ud over det hele, makeup i flere bunker og selvfølgelig tomme ølflasker haha.

Afsted kom vi! Vi mødtes med en af mine veninder, Regina, på pladsen og fik skænket den første fadøl ret hurtigt. Vi nåede at høre Billie Eilish, og trods flere kritiske anmeldelser lagde hun pladsen ned IMO. Hun er feminist, hun synger om tunge emner og hun er pisse sej. Vi så Greta Van Fleet senere. Et ungt band, der er heftigt inspireret af lyden fra 60’erne og 70’erne. Et fremadstormende rockband, der hev alle med foran scenen.

Jeg så selvfølgelig også Lana Del Rey fredag aften. Jeg græd. Jeg fik kys og klem af min veninde og vi svajede sammen til de ofte lange numre. Der har været nogle relativt negative anmeldelser til hendes optræden. Dette bl.a. grundet den tid, hun brugte på at gå ned mellem publikum og få taget selfies, skrive autografer og synge. For mig var det eneste dårlige ved den koncert, alle de mennesker, der ikke forstod, at snakken kunne de gemme til et andet sted eller tidspunkt. Vi stod foran lydteltet og i min verden, så tier man altså stille, når man står så langt fremme. Det var der mange, der ikke var enige i, hvilket desværre gjorde, at min koncertoplevelse faldt en del. Det var et stort irritationsmoment at stå i sin egen verden, sit eget univers og kun have fokus på Lana Del Rey og så konstant blive bragt tilbage til virkeligheden, når folk skubbede ind i mig, fordi de brugte pladsen der som gennemgang, når de snakkede virkelig højt eller væltede rundt med øl over det hele. Ja ja jeg er nok blevet en gammel dame, men for pokker. Så ryk længere ned bagved, hvis du alligevel ikke er der for musikken, sådan rigtigt i hvert fald. For mit vedkommende gjorde det i øvrigt ikke det mindste, at hun brugte tid på at interagere mere med publikum. Tværtimod viste det overskud og nærvær i min verden. Jeg ville bare ønske, jeg havde stået tættere på!

Lana Del Rey var den sidste koncert for mig torsdag, for jeg var simpelthen så træt, at jeg måtte hjem efterfølgende. Heldigvis var vejene ret tomme på det tidspunkt, så det var nemt at cykle næsten helt fra festivalpladsen og hele vejen hjem. Vi havde tømt en del kander med fadøl, så humøret var også ret højt, men jeg kunne simpelthen ikke have mere øl i mig haha.

Magiske øjeblikke og den bedste kartoffelpizza i verden

Fredag havde jeg fri fra arbejde, så jeg sov længe og vinkede farvel til Nicolai, da han skulle på arbejde. Jeg var til gengæld ret tidligt på pladsen, da jeg gerne ville høre det lokale metalband Crown The Beast i teltscenen. Det nåede jeg, og hold nu kæft. Det var en virkelig fed koncert, hvor de fik alle publikummer med dem og lagde teltscenen ned.

Jeg var taget alene afsted, så efterfølgende jeg tullede lidt rundt, fik taget nogle billeder, drukket en iskaffe og slappet af på pladsen. Jeg så Skunk Anansie, der crowdsurfede trods formaninger om ikke at måtte lige det! Jeg smuglyttede lidt til Peter Sommer & Tiggerne fra det store telt midt på pladsen, og så mødtes jeg med Nikki og Lisbeth. Vi skød nogle fotos i Smutvejen og jeg overtalte pigerne til at kigge nærmere på den workshop, hvor man kunne male sin egen lille keramikskål.

Nikki havde bundet sin egen meget smukke blomsterkrans.
Lisbeth havde fået Hofbauer Flora til at binde en allergivenlig blomsterkrans af tørret blomster.

Det var de heldigvis med på, så vi sad en time i skoven og fordybede os. Det var nok et af de fineste øjeblikke på festivalen. Musikken kunne vi høre i baggrunden, der var glade mennesker omkring os, og vi fik en nærværende snak der midt i alt virvaret. Det må Tinderbox meget gerne lave igen næste år. Vi fik hver malet to små skåle, som vi kan hente senere i juli. De skulle brændes først. Det er også dét, jeg elsker ved Tinderbox. Pladsen har en perfekt størrelse, der gør, at man kan rende ind i folk ud af det blå, finde et sted at sætte sig, bruge en time sammen og skilles igen. Kun for at bumpe ind i hinanden senere på dagen.

Efterfølgnede mødtes jeg med Nicolai og hans ven Marco og jeg fik endelig den pizza, jeg havde drømt om siden sidste år! Nemlig Denny Special fra Gorm’s med kartoffel og gedeost. OMG hede pizzadrømme. Jeg elsker kombinationen af pizza, kartoffel og ost!

Gnags vandt over Lydmor den dag, og efter så vi L.O.C. fra det store telt på pladsen. Vi ville have forsat med Rick Astley, men det var vi ikke de eneste, der havde planer om, så teltet var simpelthen fyldt til randen! Vi stod udenfor noget tid, men gik videre og gjorde os klar til Miley i stedet! Klart dagens vildeste koncert. Jeg troede næsten ikke på, at jeg rent faktisk stod der på plænen, mens hun dansede og sang sig gennem en meget underholdende koncert. Det var næsten som et fatamorgana at se så stor en musiker, stå der i lille Odense midt i Tusindårsskoven. Jeg var i hvert fald blæst bagover. Vi nåede lige at se Duran Duran også, inden vi kaldte den og drog hjem sammen med resten af festivalpladsen. Og således gik fredag ret hurtigt, med gode oplevelser og lækker musik.

En misset musiker og en ny blomsterkrans

Lørdag var vi inviteret til en Tinderboxfrokost hos vores venner Regina og Tue. Jeg skulle op og hente blomster til min Tinderboxblomsterkrans, så jeg drog afsted til blomsterhandleren og fik nogle buketter med hjem. Det tager lige en time eller halvanden at binde sådan en krans. Heldigvis var det hjemme i lejligheden, at jeg kunne binde den (modsat Heartland), så jeg kunne løbende tjekke den i spejlet. Jeg fik bundet en IMO virkelig smuk krans, med gode farver og som endda var nem og behagelig at gå rundt med hele lørdag. Det er altid lidt vemodigt, når jeg tager sådan en blomsterkrans af om aftenen hah! Jeg har slet ikke lyst til det.

Nå, men afsted kom vi også. Med blomsterkrans i håret og vi fik frokost, rosé og missede præcis Sheryl Crow da vi trådte ind på festivalpladsen. Vi vidste godt, at det var knebent med at kunne nå at se hende, men at komme gående og så se, at hun præcis går af scenen. Suk.

Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Så vi fik tanket op på drikkevarer og gik ned i Groovebox, hvor der var live session af podcasten Den Grå Side. Konceptet er, at der bliver læst op af erotiske historier fra de gamle Ugens Rapport blade. Vi grinte så hårdt og da de havde læst de historier op, de havde med og der stadig var meget tid tilbage, så fandt de på nye historier. Meget underholdende! Det lyder måske lidt anstrengt at få oplæst erotiske historier, men de gør de på sådan en måde, at man ikke kan lade være med at dø af grin. Ganske enkelt. Her mødte vi også Nikki og sammen gik vi videre ud på festivalpladsen.

Det passede lige med, at vi kunne gå op og se The Lumineers, som stod højt på min liste over musik jeg virkelig gerne vil opleve live. Det var en gennemgribende koncert fra start til slut. Amerikansk folkemusik med et moderne twist. Inden vi skulle se Asap Rocky fik vi mad fra vietnamesiske Allô. Jeg fik en lækker banh mì, der selvfølgelig var meget hvidt brød, men også lækkert svinekød og masser koriander! Klart en anbefaling værd til fremtiden.

Vi nåede at se femten minutter af Mr. Rocky. Så havde vi fået nok. Jeg havde ellers glædet mig ret meget til at opleve ham, but we came, we saw, we left! Der var for meget fokus på, at han hele tiden ville have folk skulle lave massive og voldsomme moshpits i stedet for at optræde og levere musikken. Hvilket er underholdende i ja, maks ti minutter. Så vi søgte tilflugt hos Balcony i stedet. Her købte vi en flaske bobler og mødtes bl.a. med min veninde Vibeke nogle timer inden vi gik videre til politisk ukorrekte Suspekt.

Jeg har et ømt punkt for Suspekt. Men jo mere jeg har tænkt over det, og jo mere jeg lærer omkring min egen feminisme, jo mere usikker bliver jeg på, om de er okay i min verden. Om deres tekster er okay. Eller det er de jo helt absolut ikke! Men jeg ved jo, at de ikke skal tages bogstaveligt. Så hvor går grænsen? Det kan jeg godt have svært ved at mærke efter for tiden. Anywhooo. Dem så vi også.

Vi gik videre og fik en snert af Neil Young slutteligt. En fantastisk øjeblik at kunne opleve en af musikkens store navne til slut. Og SÅ trak vi stikket for dette års Tinderbox Festival. Vi skulle tidligt op søndag morgen og til en fødselsdag på Sjælland.

Alt i alt har det været en festival, hvor vi mødtes med skønne mennesker fra start til slut. Det er den bedste følelse, at vi kan mødes for en stund med nogle til en koncert og dele de oplevelser sammen, suse videre ud i festivalen og få nye oplevelser. Kun for at støde ind i hinanden igen senere.

For mig var Tinderbox år 5 klart det bedste år hidtil. Jeg har været med siden 2. år, og de har virkelig fået styr på pladsen, maden, musikken og stemningen. Det eneste problem jeg havde, eller ej okay jeg havde to, men ja. Folk snakkede rigtig meget og højt under koncerterne. Hvilket er fint nok, hvis de står langt nok væk til ikke at genere de mennesker, der rent faktisk gerne vil høre musikken. Og så synes jeg, at der var utrolig lidt plads på pladsen. Altså der var mange mennesker overalt. Måske er det et symptom på, at jeg selv gik de steder, der var populære og som så selvfølgelig samler mange mennesker. Men der var flere gange, hvor jeg følte, at der var alt for lidt plads, alt for mange mennesker og folk tog ikke rigtig hensyn til hinanden. Det er selvfølgelig ikke noget som Tinderbox som sådan kan gøre noget ved. Hverken snakken eller at folk samles om nogle knudepunkter. Det skulle da være at gøre pladsen større, men så miste festivalen måske også noget af sin charme? For det er charmerende, at Tinderbox ikke er “større”. Selvom den jo nu nok er ret stor! ca. 45.000 mennesker. Det er alligevel en pæn slat.

Var du afsted til dette års Tinderbox? Hvad var din bedste oplevelse? Har du nogle ønsker til Festivalen?