Hva’ er det nu, man sir’? Tiden flyver?

Det gør den i hvert fald for mig lige nu. Jeez der er sket mange ting og ingenting siden jeg sidst tjekkede ind her. Så her kommer et vaskeægte “bloggerindlæg” med stort og småt.

Siden sidst er det nemlig sket en masse, som jeg ikke kan fortælle lige nu, haha. Pisse irriterende I know – også for mig. Jeg vil så gerne dele, men jeg må vente lidt endnu.

Nåhmen jeg kan dele, at jeg stadig er deltidshjemsendt. Jeg må arbejde en dag om ugen, men er hjemsendt resten af tiden. Lige nu er jeg det resten af august, men vi ved simpelthen ikke, hvad der sker efterfølgende. I dag er der forhandlinger omkring fase 4 af genåbningen, hvor vi forhåbentlig får mere at vide omkring, hvad der skal ske med spillesteder. Om der må åbnes mere op, om vi kan starte op igen eller slet ikke. Jeg er meget spændt! Lige nu tager jeg en dag af gangen, for der er ikke andet at gøre. Selvom det er frustrerende og jeg føler mig magtesløs. Det prøver jeg at lægge til side og i stedet få det bedste ud af situationen.

Så jeg får tiden til at gå med gode ting. Jeg mediterer igen hver dag, jeg prøver at lave yoga ofte, jeg vil rigtig gerne træne mere og have fokus på en nærende kost. Jeg passer på mig selv og prøver også at tænke mere på mig selv. Jeg er nemlig fantastisk god til at være støttende, betænksom og forstående overfor alle mennesker – undtagen mig selv. Jeg er meget hård ved mig selv, har en kort lunte overfor mig selv og har sindsygt høje krav til mig selv. Det gør desværre bare, at jeg ofte skuffer mig selv og bliver sur over mig selv, fordi ingen mennesker kan forventes at være et supermenneske, som jeg forventer af mig selv. Det er lidt en ond cirkel, så den prøver jeg på at bryde.

For at bryde det og passe på mig selv, er jeg begyndt at gå til psykolog. Jeg havde brug for en meget konkret løsning. Simpelthen for at vide og mærke, at jeg virkelig gør noget. Det giver mig en masse at have så intens fokus på mig selv. Det er også meget mærkeligt – jeg har ikke tidligere været til terapi på den måde. At snakke om mig selv i en time er også en udfordring. Jeg føler mig meget egoistisk bare at sidde der og snakke og snakke om mig selv hah! Hvilket virkelig er et symptom på problemet ik’? Selv i situationer, hvor aftalen er, at jeg kun skal snakke om mig selv, får jeg det næsten helt dårligt i maven. Jeg er generelt meget bedre til at høre om andre mennesker og være med i deres historier, end jeg er til at dele mine egne.

Så det er en øvelse. Som har været rigtig dejlig at tage hul på, mens jeg har været hjemsendt. Det har givet masser rum til at fokusere på mig selv. Så på den måde føler jeg, at jeg får positive effekter ud af min hjemsendelse.

Men livet er ærligt talt en rutsjebane for tiden. Det er det formentlig for alle, går jeg ud fra. Men jeg synes godt nok, at det sidste halvandet år har trukket tænder ud. 2020 er heller ikke just været nogens år?

Hvordan klarer du corona-situationen?