Thursday pick me up anden udgave standard tekst

God aften bag skærmen 🙂

Jeg er lige landet hjemme efter en rigtig effektiv træning med min specialemakker. Vi træner ofte sammen, for så passer det ind i vores arbejde med speciale. Det er så dejligt at skrive sammen med én, der forstår, hvor værdifuld min træning er for mig. At det er noget, der fylder mig med energi. Lige i disse lidt pressede uger op til deadline har jeg programmeret min træning, så den er hurtig og effektiv! Det er nødvendigt, når jeg både gerne vil kunne træne OG selvfølgelig vigtigst af alt prioritere speciale!

Derfor er denne uges omgang Thursday Pick-Me-Up en inspirationskollektion af indlæg med lækre drinks fra andre lækre bloggere! Jeg vender stærkt tilbage i næste uge, med en frisk opskrift på en drink, jeg selv glæder mig til at smage her i weekenden 😉

19

^^Photocredit: Juliemonberg.dk^^

Vi lægger ud med søde Julie, der her lavet en “Frisk og let drink med citronsmag”. Den ser så lækker ud, og jeg er selv ret begejstret for de mere friske drinks.

pinacolada2_zpsf144d5bd^^Photocredit: Emilysalomon.dk^^

Dernæst en rigtig skøn drink, synes jeg selv, fra ligeså skønne Emily (der har været uheldig og i øjeblikket ligger på langs med en hjernerystelse!). Jeg håber, at hun har nogle, der evt. kan lave denne i en alkoholfri version, for jeg er sikker på, at denne Pína Colada er ligeså god virgin som den er konventionelt.

IMG_5821

Og til sidst en genganger her fra siden. En lækker Scarlet O’hara jeg virkelig kan anbefale!

Mangler du mere inspiration til weekendens lækre drikke kan du finde alle indlæggene med Thursday Pick-Me-Up lige her. 

Jeg vil igen hoppe videre i mit word-dokument og færdigøre et afsnit af specialet til i morgen. Der er måske knapt så revolutionerende herinde for tiden, og det er simpelthen pga. deadline med speciale, der nærmer sig med hastige skridt. Jo tættere vi kommer på, jo mere presset bliver det, for vi vil gerne kunne nå det hele, og rent mentalt kræver det bare så meget her ved målstregen. Jeg glæder mig SÅ meget til, at vi er færdige. Så mange års skolegang er nu snart ved at være ved vejens ende, og det er næsten surrealistisk!

Rigtig god torsdag aften derude, og skøn weekend når du når så langt!


Følg med på Facebook // Følg med på Instagram // Følg med på Snapchat @jhardis // Følg bloggen på Bloglovin