Pun fuldstændig intened, hah!

Agile – en følelse

Jeg har løbet fast nu de sidste tre/fire måneder. Siden jeg købte nye løbesko hos Brian i Fit4run her i Odense, har jeg gjort løb til en mere og mere fast rutine. Der er været uger, hvor jeg har løbet mere end andre.

Men de sidste par uger har jeg været afsted mindst tre gange om ugen. Helst hveranden dag. Nu begynder der rent faktisk at være overskud i mit løb og jeg kan mærke, at det trækker i min krop for at komme afsted.

Jeg har altid været et aktivt menneske. Først gymnastik, så agility og sidenhed styrkeløft. Jeg laver stadig styrkeløft, men nu mere på rent hyggeplan. Før i tiden var det med klare mål og resultatorienteret. Nu er det langt mere på dagsform.

Og så er jeg begyndt at løbe. Det startede egentlig, for at være helt ærlig, fordi jeg gerne ville have mere fokus på konditionstræning igen. Når jeg tidligere har haft et enormt højt aktivitetsniveau og lige pludselig havde en periode, hvor jeg ikke var så aktiv, så kan det altså mærkes på min krop. Èt er at min vægt har ændret sig, noget andet er min følelse af velvære. Jeg kan mærke, at jeg savner at føle mig stærk og agile.

Det gør jeg nemlig ikke helt nu, som jeg gjorde før i tiden. Hvilket giver fin mening, når jeg tænker over det.

Anyways – løb. Jeg besluttede i foråret, at jeg gerne ville blive bedre til at løbe. Det er noget, jeg har dyrket i mere eller mindre grad tidligere. Bl.a. da jeg dyrkede agility med mine hunde. Der skulle jeg kunne løbe en bane på mellem 100-220 meter med alskens forhindringer (altså for hunden, ikke mig), vende og dreje i høj fart og samtidig kunne dirigere både verbalt og visuelt med kroppen. Og helst gerne på mellem 45ish-60 sekunder. Så det går pænt hurtigt, og der skal være overskud til at have overblik over bane, hund og egen løbebane. Det kræver en vis kondition at kunne følge med de hurtige hunde, og mine hunde var hurtige! Så der løb jeg meget og dyrkede meget fitness. Som jeg kaldte det dengang. I dag hedder det styrkeløft.

Nike eller NB?

Nu skulle der gang i benene igen. Så efter råd fra flere af jer i en rundspørge på IG gik jeg ned til Brian hos Fit4Run og købte mig et par ordentlige løbesko. Jeg havde håbet på et par af de smarte Nike. For de laver så seje modeller, og det giver sgu bare lidt ekstra, at skoene er flotte.

Men det viser sig, at mine fødder og ankler skal have størst muligt støtte. Hurra for platfodhed! Jeg prøvede ellers nogle af de flotte Nikemodeller, men det gik bare ikke. Jeg kunne mærke en tydelig forskel, da jeg løb en testtur i de New Balance W.860BP6, som jeg endte med at købe.

Kønne synes jeg ikke de er. Eller var. For jeg bliver mere og mere lune på dem. De ligner i hvert fald “rigtige” løbesko. Sådan nogle virkelig hightech, fancy “her kommer mine fødder og jeg er sådan en ægte løber”-type sko, Hvis den slags altså findes, hah!

Jeg startede med at købe dem i str. 38. For ens fødder kan godt hæve op under sådan en løbetur, og så er det rigtig tit, at man skal købe løbesko i en str. større en normalt.

Men efter to løbeture blev jeg mere og mere usikker på, om det nu også var gældende for mine fødder. Især fordi jeg godt kan li’, at mine løbesko sidder helt tæt til foden. Og selv efter 5 km sad de stadig “løse”.

Så jeg gik ned hos Brian og sigtede efter en løsning, der måske mundede ud i nogle indlæg eller lign. Nu havde jeg jo løbet i dem, så jeg regnede faktisk ikke med, at han ville tage dem tilbage.

Men heldigvis har Brian byens bedste service, og kunne sagtens forstå mig. Han byttede dem uden problemer til en str. mindre. Det har han oplevet før, og det første par kunne sælges som en testsko. Heldigvis! For efterfølgende har jeg været så glad for mine NB.

Det har absolut det bedste par løbesko, jeg nogensinde har haft. Mit budget var i øvrigt 1500kr og jeg endte med at betale 1300kr. Hvilket for nogle måske er dyrt, og for andre peanuts. For mig var det helt perfekt.

Jeg har oplevet en mærkbar forskel i mit løb efterfølgende. De første par ture med de nye sko, var helt anderledes end tidligere. Der var selvfølgelig en tilvænningsfase og indkøringsperiode fra de gamle til de nye sko. Og i dag kan jeg slet ikke forestille mig ikke at have mine NB på fødderne, når jeg løber.

En anden ting med med løbesko. Du må kun have dem på, når du løber. Det er forbudt at gå med dem til daglig. For de formes og giver sig efter din løbestil, og det roder med skoene, hvis du både bruger dem til hverdag og samtidig løber i dem. Hvilket giver rigtig fin mening.

Næste mål

Nu er jeg oppe på at løbe mindst de der tre gange om ugen og 5 km. pr. gang. Det har jeg været nogle uger efterhånden. Denne uge har jeg så haft en deload uge, dvs. en uge med mindre belastning, for at give min krop en mulighed for at restituere, mens jeg stadig holder mig aktiv. Så jeg har løbet lidt mindre, men lidt hurtigere.

Næste mål er at presse min tid på 5’eren ned og efterfølgende sætte flere km på. Jeg nyder virkelig at løbe. Selvom min krop føltes som bly de første mange gange, og mine ben som sandsække. Alt værkede i mine knogler og jeg havde fornemmelsen af, at jeg nok ville falde fra hinanden. Men det sker selvfølgelig ikke, og nu elsker jeg følelsen af at sætte den ene fod foran den anden og se vejen forsvinde under mig. At skue ud og komme fremad.

I starten løb jeg med musik i ørerne og gerne musik hvis BPM passede til mit tempo. Men mit temperament er ikke til at høre musik, måtte jeg erkende. I hvert fald ikke lige nu. For så bliver jeg irriteret over én sang og skal skippe numre, og så passer takten måske ikke helt til mit tempo og så.. Ja, der er meget galt. Så nu hører jeg podcast under mine løbeture. Så fokuserer jeg nemlig på indholder dér, i stedet for at have fokus på, hvor hårdt det nogle gange kan være. Så går det meget nemmere for mig i hvert fald. Jeg behøver heller ikke følge et tempo slavisk (jeg kan ikke lade være med at følge musikkens tempo), men kan selv rette ind løbende (igen pun inteded!).

Jeg elsker at høre Mørkeland, mens jeg løber. Også selvom min faste rute lige nu er gennem et stykke halvmørk skov. Altså jeg kigger mig også over skulderen en ekstra gang, når jeg løber derinde haha, men det fungerer for mig med deres podcast. Når jeg har hørt ugens afsnit på min første løbetur, ja nogle gange kan jeg strække deres afsnit til to løbeture faktisk, men så heller ikke mere. Men så skifter jeg hen til The Minds of Madness, som også er en true crime podcast. Indimellem det hører jeg Den Nye Stil, der handler om dansk raps historie. Meeen den er jeg snart færdig med. Mangler vist kun 3 afsnit.

Så hvis du har nogle podcastanbefalinger til løbeturen, så endelig hit me!

Jeg har fået opbygget en ret fin løberytme nu og er rimelig sikker på, at det fortsætter det næste lange stykke tid. Det endelige mål, som er langt ude i fremtiden, som jeg i alt hemmelighed sigter efter, er en halvmaraton. Dét kunne være sejt! Måske engang i foråret det kan lade sig gøre?

Er I nogen derude, der løber? Og måske har nogle konkrete løbetips? Det kunne være fedt til en novice som mig selv.