soft pink

{ 1 // 2 // 3 // 4 }

Jeg er faktisk hjemvendt fra Rom med en lille taske fra deres lækre lædervarerbutikkerdernede. Der var butikker overalt, der selvfølgelig solgte tasker tydeligt inspireret af kendte designere, men også tasker, der var originale og lavet af rigtig lækkert læder. Men det betyder ikke, at jeg ikke kan have hede drømme om disse virkelig fine tasker fra Decadent!

Decadent er et mærke jeg først stiftede bekendtskab med for tre år siden lige inden jeg startede på mit tilvalg på bacheloren. Jeg manglede en taske til uni, og på det tidspunkt var Decadent og deres “shoppere” virkelig in. Det var TASKEN og jeg var, ligesom resten af pigerne fra min årgang faldet for det lækre, minimalistiske og elegante design.

Taskerne er, ifølge mig, virkelig godt håndværk, godt udført og designet er typisk den nordiske stil; less is more. 

Jeg endte derfor også med at erhverve mig en af deres store shoppere i sort, som jeg den dag i dag stadig bruger. Ikke ligeså ofte mere, men jeg kan ikke nænne at skille mig af med den. Den passer til ethvert outfit, og der er plads til både computer, bøger og madpakke (da det var en nødvendighed).

Men disse tasker i farven Soft Pink er da ikke til at stå for! De minder mig meget om Pantones årsfarve for 2016 “Rose Quartz” (som også er den farve jeg anvender som linkfarve herinde). Jeg prøver at afsprede farverne i min garderobe lidt, for jeg har en tendens til at køre den sikre og sorte stil.

En taske er en let og risikofri måde at tilføre lidt farve til et outfit på. Det kan give det sidste touch, uden man kommer til at ligne en farveblind klovn. Med risikofrit mener jeg, at en taske nemt kan anvendes til mange forskellige outfits dag efter dag samtidig med, at man nemt kan sælge en taske videre, skulle man en dag ændre mening omkring den.

Hvad synes I om taskerne? Har I nogle mærker i altid købet tasker hos eller er det ligegyldigt for jer?

FOLLOW ON BLOGLOVIN // FACEBOOK // INSTAGRAM // SNAPCHAT @JHARDIS