I dag for seks år siden blev Casper og jeg officielt kærester. Uofficielt havde vi nok være det siden første dag vi mødte hinanden. Men der gik også kun tre uger mellem de to tidspunkter, så så stor forskel har der nok ikke været mellem de to forholdsdefinitioner.

Og ja; der gik kun tre uger, fra vi mødte hinanden til vi besluttede os for, at nu var vi kærester. Der var mange, der mente, at det var alt for hurtigt. At vi slet ikke kendte hinanden. At vi skulle tage den med ro. Vi var begge enogtyve år gamle, og havde ”nu nok livet foran os”, som jeg husker nogle velmenende udtalte.

Det var da heller ikke fordi, vi ikke lige skulle slibe kanterne til gennem de første år. Som unge mennesker i starten af tyverne går vi igennem forskellige processer og udvikler os. Vi lærte både os selv og hinanden bedre at kende. Til en sådan grad, at vi i dag sidder her seks år senere og stadig holder i hånd. Også til sådan en grad, at vi nogle gange drev hinanden til vanvid. Men er det ikke en del af processen?

Nu er det faktisk heller ikke fordi, dette indlæg skal handle om Caspers og mit forhold. Men det skal handle om kærlighed.

For en uge siden var jeg til Nøgleforum på Lambda.

Læs også: Ugen der gik No. 8

Her var aftenens tema frivillighed, men også kærlighed mellem homoseksuelle og transkønnet. Selvfølgelig nu vi var på Lambda.

Under dette kærlighedens tema, så vi derfor to kortfilmsdokumentarer, der handlede om kærlighed. Og disse to film bliver jeg simpelthen nødt til at dele med jer i dag.

De er lavet under projektet The Devotion Project. Dette projekt er seks forskellige kortfilmsdokumentarer alle med udgangspunkt i LBGTQ-par for at sprede budskabet både om, at kærlighed ikke kan sættes i en pre-defineret boks. At kærligheden ikke har nogle normer.

Jeg har valgt at dele de to videoer vi så den aften på Lambda, men se endelig de andre også. Og se i hver fald disse to. For de er virkelig gode. Og de tager begge under ti minutter. Det er samme tid det tager for dig at scrolle dit Instagramfeed igennem…