Mest af alt, at jeg gik på ferie fra job i torsdags, og simpelthen har holdt næsten helt fri fra sociale medier. De af jer, der følger med på snappidisnappen VED, at helt stille har jeg heller ikke været. Men både bloggen og IG har ligget ret stille. Jeg har heller ikke læst særlig mange andre blogindlæg. Jeg har egentlig bare holdt lidt fri.

Og hvorfor nu i grunden det? Når jeg i tide og utide påstår, jeg elsker sociale medier og min færden på dem.

Jo det er der nemlig flere grunde til. Jeg tog for det første på et virkelig spontant visit hjem til mine forældre her i weekenden med overnatning. Og når jeg er hjemme hos dem, forsøger jeg at være lige her. Sammen med dem. Jeg nåede endda også på de korte 24 timer det vel blev til hjemme hos dem at se min mormor og morfar, der selv kom på overraskelsesvisit. Og jeg nåede at kramme en masse hunde hjemme hos mine forældre. Er det gået nogens næse forbi, så opdrætter de nemlig hunde. Af samme race som jeg selv har.

Så der er altid liv og glade dage hjemme hos mine forældre.

Udover at være optaget af glade og dejlige familietimer, så er jeg desværre også optaget af de knapt så rare stunder i øjeblikket. Flere familiemedlemmer er nemlig ret syge, og det er svært at håndtere.

Så det går der selvsagt nogle ressourcer på. At snakke om, ikke at snakke om, at snakke med, tænke på, sende tanker afsted.

Og det er egentlig ret personligt. Endda privat. Derfor vil der formentlig heller ikke blive talt i detaljer om det herinde. Også for at respektere min familie og deres privatliv. Nu er det jo ikke dem, men mig, der har valgt at udbasunere livet på det store og uendelige internet.

Men det korte af det lange er, at der altså sker en masse bag kulisserne lige nu. Og det skal jeg på en måde finde ud af at få bragt herind på en sober måde. For det kan jeg mærke hjælper mig. At få det ud af kroppen. Igennem fingrene og ned i tasterne. Det er min form for terapi om man vil. Og de sidste par dage har det desværre fyldt lidt mere.

Så ja. Nogle vigtige mennesker i mit liv er syge. Og de skal helt sikkert nok få det godt igen. For det værste er (7-9-13) overstået og nu venter kun en proces med helbredelse og bedre timer.

Det gør det dog ikke altid nemmere. Men så ved I i hvert fald, hvorfor der har været en lille, stille periode herinde.

Det har også været vanskeligt for mig at formidle omkring det herinde. For hvordan gør man lige det? På den fin, respektfuld måde. Hvor jeg samtidig får fortalt det jeg gerne vil. For det ER alvorligt. Og det fylder i mit sind. Så helt at undlade nogle linjer om det herinde ville for mig være helt forkert.

Det håber jeg, er lykkes bare lidt i dette indlæg. Måske der kommer mere. Måske det bare bliver ved dette. Jeg ved det ærlig talt ikke endnu. Men det håber jeg også er okay.

Jeg sidder i øvrigt på Nelles og skriver. Deraf billedet til dette indlæg. Her er ro og wifi. Hvad mere kan en blogger ønske sig?