IMG_2119 IMG_2120 IMG_2121

I går startede dagen ganske udmærket med en formiddagstræning med hende her efterfulgt af en eftermiddag med en total renovering af lejligheden. Dvs. gulvet blev vasket. Ahh livets små trivialiteter. Inden fik jeg skudt disse billeder af dagens klæder. Jeg elsker at baggrunden er lidt rå, og grafittien på togene bagved passer perfekt som kontrast til a-line nederdelen og den fine skjorte. Det grafitti på togene har jeg nu aldrig forstået. Hvorfor på togene? Hvorfor ikke på en genstand, der ikke normalt suser forbi i høj fart? Og hvorfor udøve sin kunst ulovligt. I don’t get it! Måske de grafittimalere skulle spørge om samarbejde med DSB til at pimpe deres toge pænt op udvendigt? Bare en tanke!

Jeg har lige haft en uges miniferie, men i dag starter jeg op igen med faste kontortider sammen med min specialemakker. Jeg har lidt en ærefrygt omkring det speciale, for man vil altid gerne gøre en sådan opgave til UG, slange og kryds. Men det er netop det, jeg forsøger at betragte dette speciale. En opgave, der skal løses! Selvom det er møgsvært ikke at tillægge nogle følelser i dette speciale. Det et trods alt den allersidste opgave nogensinde, der skal løses på i skoleøjemed. Men igen – det er trods alt blot en opgave, der skal løses. Så praktisk til værks må man gå.

Er der nogen derude, der selv er i gang med speciale, eller har nogle gode generelle råd til processen? De vil blive taget kærkomment imod!

Jeg vil få pakket det sidste til min taske, og komme afsted til netop specialet og specialemakker! Hav en rigtig god “næsten-weekend”-dag derude.

Skjorte H&M // Nederdel Mads Nørgaard Lign. Her // Sko Deichmann SkoIMG_2126 IMG_2143