IMG_1277 IMG_1281Kjole ASOS lign. her // Sandaler lign. herIMG_1339I går under min træning fik jeg en personlig rekord i at løfte tunge ting. Det udløste en præmie fra Casper i form af en stor isvaffel ved Skovsøen. Det er et yndet sted at gå ture og spise is selvsagt. Der er så fint og hyggeligt derude, og med to ishuse i nærheden OG en Jenneren, så kan det altså ikke gå helt galt.

Jeg havde iført mig denne fine drop waist kjole i et tykt stof, der falder tungt og draperende. Det med den nedsænkede talje i tøjet har jeg haft mine tvivl omkring. For er det virkelig pænt at flytte taljen helt ned omkring hoften? Jeg har stadigvæk ikke helt taget et standpunkt, (og det kan altid fornyes jo), men lige med denne kjole synes jeg det er ret fint. Den har samtidig et oversize look, som jeg også er ret meget nede med.

På turen ud til min is gik det dog grueligt galt. Jeg er så uheldig for tiden med mine øjne. Under vores kajaktur fik jeg på 2. dagen something i mit venstre øje. Vi var 30 minutter fra et spejl, og jeg kunne ingenting se i mobilens uskarpe genskær fra skærmen. Casper kunne ikke se noget, og selvom vi skyllede øjet af flere omgange havde jeg stadig min usynlige irritationsmoment i øjet. Der skulle gå 6 timer samt en kajaktur førend jeg højt kunne råbe; “mit øje er fint igen!”, under en gåtur imod førnævnte spejl. Måske det var truslen om en ordenligt inspektion, der fik det usynlige insekt i øjet til at afbryde missionen og forsvinde, måske det var min konstante roden i det; jeg aner det ikke, men væk var det heldigvis.

I går cyklede jeg i min egen lille verden, eller dvs. i en snaksagelig verden med Casper, ud til Skovsøen. Vi havde valgt en rute langs Odense Å, for den er nu engang pænere, end langs byvejene. Den går bl.a. forbi Odense Zoo, hvor Casper fik et hurtigt glimt af tigeren! Jeg gjorde ikke for to sekunder forinden fløj et insekt som en torpedo ind i min venstre øje. Igen! Jeg måtte klodse bremsen på cyklen i (tak for baghjulsbremser!), for mit øje blev øjeblikkeligt uanvendeligt og jeg kunne kun se sort. Igen måtte Casper kigge øjet igennem, og igen kunne han ingenting finde. Suk. Jeg fik lidt salte tårer ned ad kinden, og jeg ved ikke om det hjalp, men som vi meldte vores ankomst til skoven og søen, forsvandt det fremmede legeme fra mit øje. Igen. Heldigvis.

Nu er jeg lidt træt af at få ting i øjnene. Samtidig er jeg ret træt af alle de små dyr, der forpester luften i øjeblikket. Ikke kun under gå/cykelture, men i det hele taget. Er det monstro fordi sommeren først gør sit indtog nu? Så kommer de forbistrede dyr frem fra deres hi. Flyv tilbage igen tak!

I dag krydser jeg fingre for ingen øjenulykker! Jeg skal træne med hende her i dag, og det glæder jeg mig til. Jeg må hellere komme i tøjet og få benene på nakken. Hav en god tirsdag derude 🙂