nytårJeg er hjemme igen på Fyn efter en skøn juleferie hos mine forældre på Sjælland. I år har været en virkelig hyggelig, rar og afslappende jul. Ingen eksaminer, ingen opgaver, ingen stress og ingen jag. Vi har spist så (!) meget mad, at jeg den sidste uge ikke kan huske, at jeg har følt mig sulten på noget tidspunkt. Det har været en konstant følelse af mæthed. Vi har lavet 3 kg konfekt (mindst), drukket 2 liter gløgg og spist tilpassende antal æbleskiver (med mors hjemmelavede hindbærsyltetøj, mums).

Jeg har i dag været på arbejde, og skal bruge de næste to dage afsted på job også. Så tiden går hurtigt disse dage henimod årets sidste dag.

Hvad angår årets sidste dag, som dette indlæg vil handle om, har jeg er forholdsvist ambivalent forhold til aftenen.

Jeg har aldrig været ovenud begejstret for nytårsaften. Selvom det er ganske kliche, så gælder det også for mig, at mine forventninger aldrig helt er blevet indfriet denne aften. Jeg var dog hvert eneste år, indtil starttyverne, hooked på at aftenen skulle forløbe efter en nøje udtænkt plan – jeg skulle have den mest glimtende kjole, høje sko, glimmer i håret, masser makeup, nytårskysset når kl. slog midnat. All the bells and whistles.

Men. Aftenen gik aldrig som jeg havde forventet. Som jeg havde forestillet mig det. Og det er måske præcis, hvad der gik galt. Mine forestillinger omkring aftenens forløb. De var alt for detaljeret, og blev aftenen ikke præcis som jeg havde forestillet mig – ned til mindste detalje – ja så, kunne aftenen ikke kvalificeres som god. Dette er forresten en kvalitet jeg har haft en ulempe at tilføje til mange af livets aspekter.

Disse oplevelser resulterede heldigvis i lidt eftertænksomhed fra egen side. Det hænder heldigvis med lidt refleksion omkring tingenes tilstand.

Jeg brugte derfor et par nytårsaftenener med at lave absolut ingenting. Ikke en disse. Jeg sad bare derhjemme. Så tv. Drak te. Jeg afskar fuldstændig mig selv fra aftenen. Nægtede på det nærmeste aftenens eksistens. Og dens tilhørende begivenheder.

Det gik altså fra den ene yderlighed til den anden. Fra at have stadset mig helt op til aftenens (forhåbentlige) festlige begivenheder, droslede jeg nu fuldstændig ned, og ignorerede aftenen.

Men at ignorere aftenen fik ikke aftenen til at forsvinde. Tværtimod. Den stod endnu mere klar nu, hvor jeg stod udefra og kunne se den tydeligt.

De sidste par år har nytårsaften derfor været en aften, hvor det nye år skulle bydes velkommen i hyggelige omgivelser. Forventninger var skruet ned. Forestillinger om aftenens forløb var blevet udvisket. Tilbage var der nu plads til, at aftenen kunne blive som den ville. Uden, at jeg ville blive skuffet. Uden, at jeg skulle vågne op morgenen efter med skuffede, sårede, forvirrede følelser. Jeg ville gerne vågne morgenen efter fuld af begejstring for det nye år.

De sidste par år er derfor blevet tilbragt med gode venner og familie. Ét år i selskab med en god veninde gennem mange år; bare hende og jeg. En aften fyldt med kærkomne minder, latter og smil. Et andet med Casper og hans forældre. Casper skulle arbejde d. 1. januar, så en rolig aften i dejligt selskab var en perfekt start på det nye år. Sidste år tog vi op til min mormor og morfar, og fejrede det nye år med dem og noget familie. Jeg er vokset op med nytår hos dem, så det var en rigtig kærlig aften, og det var berigende at kunne dele den oplevelse med Casper.

I år skal vi “bare” være Casper og jeg. “Bare” – fordi mange sikkert vil mene, at det er en røvsyg måde at tilbringe aftenen på. En rigtig kærestekedelig aften. Men det er det rigtige for os. Ingen af os har lyst til at skulle ud denne aften. Vi vil gerne vågne friske om morgenen d. 1. januar. Derfor står den på hjemlig hygge, god mad (ad flere omgange), lidt godt til ganen og lækker kransekage når klokken slår midnat.

Jeg håber, at vi får en rigtig hyggelig aften. Grundplanen er lagt, men detaljerne for aftenens forløb for lov at stå frit for. Tiden må vise, hvad vi præcist ender med at foretage os herhjemme. Jeg ved, at vi, som skrevet, skal lave en masse god mad (og tage opvasken efter). Måske se en god film. Spille et spil. Vi skal helt sikkert høre Dronningens nytårstale og se 90 års fødselsdag. Men de to ting er også de eneste, der er helt fastlagte. For forventningerne er skruet ned. Så der bliver plads til en sand glæde over oplevelserne. Så jeg ikke konstant sidder på nåle for at aftenen skal blive præcis som jeg har planlagt det. Kun for at erfare, at man ikke kan planlægge sig ud af alting. Slet ikke når det involverer andre mennesker, og deres følelser.

Jeg håber at vågne 1. januar og være parat til 2016. Jeg håber at være frisk denne første fredag på året. Det er der flere grund til. Ikke kun fordi jeg hader at ligge med tømmermænd og ofte spilde en dag med at have ondt af mig selv, og fortryde, at jeg da “..lige kan tage én sidste drink…”. Som jo aldrig forbliver den sidste. En anden grund er, at jeg faktisk allerede har planer d. 1. januar. Planer, der kræver, at jeg er frisk og frejdig. De planer skal I nok komme til at høre meget mere om, og jeg glæder mit til at afsløre mere! Det kommer nemlig til at fylde en del på bloggen det næste stykke tid!

Husk, at du er den eneste, der ved, hvad der er rigtigt for dig at gøre denne aften. Drik en drink for mig, hvis du skal drikke genstande som der er dage i året, og nyd filmen for mig, hvis du drømmer dig ind i andre universer. Hvad end du skal ud og drikke dig i hegnet, eller sidder derhjemme og nyder, at du ikke skal noget, så ønsker jeg dig et fantastisk godt nytår.