IMG_8524Yes det er beskidt på mit venstre lårbasse. Sådan er livet med hunde, der liige skal igennem bedet inden de hopper op til dig. 
IMG_8540
Loafers – fra Rude // Mom jeans – Weekday // Tee – Magasin // Cardigan – Saint Tropez // Læderjakke – Barneys hos Asos


Kan forresten klart anbefale Magasins basis Tee’s. De holder pasformen, kan ofte købes på tilbud og er lækre at have på!


Ja altså ikke som i gift, der slår ihjel. Det håber jeg da hvert fald ikke. Mere som i ”mand-og-kone”-gift. Som jeg passende sportede mine mom-jeans, sportede en af mine veninder nemlig, at hun skal giftes om et år. Hun er er par år yngre end mig, og det fik altså lidt mine tanker til at køre omkring mine forventninger til mit parhold, og liv i det hele taget. Casper og jeg har været kærester i 4 ½ år (i går for at være præcis), men jeg kan på ingen måde forestille mig, at vi skal giftes foreløbig. For selvfølgelig vil vi gerne giftes (eller, jeg vil hvert fald gerne giftes med ham!), med tiden, men det er altså slet ikke noget, der er på tapetet i den nærmeste fremtid. Vi er begge 26 år, og hvis vi havde været vores forældre var vi allerede gift og havde to børn, eget hus og faste jobs Det er vi (heldigvis) ikke. Vi er ikke engang færdige med vores uddannelser endnu. Vi lever begge på SU, og vi har faktisk ingen reelle faste forpligtelser; værende i form af enten købt bolig, bil eller ”rigtigt” jobs. Så intet binder os egentlig til et bestemt liv. At skulle giftes ligger derfor formentlig ret langt ude i fremtiden, og jeg ville nok dø lidt af grin, hvis jeg blev friet til foreløbig. Jeg ville slet ikke kunne tage det alvorligt. Og det tror jeg er ret godt. Ingen forhold er ens, og jeg er glad for, at vi tager tingene i vores eget tempo. Præcis som andre tager tingene i deres tempo. Og det er fantastisk, at der er så mange måder at leve livet på i dag. Intet er givet på forhånd og det er da ret vildt! Men det er også pisse svært. For vi har i dag tusind muligheder, der kan tage os tusind steder hen. Jeg er nu ret glad for min vej og mine valg lige for tiden. Så må det frieri jo bare komme an når tid er!