…en dag fyldt med gode oplevelser. Ikke kun musikken satte sine spor denne, festivalens sidste og, tredje dag. Men også flere madoplevelser, sociale møder og ikke mindst nogle timers ‘arbejde’ her til bloggen.

Lørdag var samtidig en lidt ambivalent dag for mig.  Jeg havde nemlig planer om at skyde billeder af en masse seje mennesker til et ‘festivalstyle-‘look indlæg til bloggen. Men der er sgu ikke noget mere nederen end at rende rundt efter mig og vente på jeg spotter fine mennesker, så jeg var taget afsted alene! Jeg har som sådan ikke noget problem med at være ude til ellers normalt sociale sammenkomster alene, og jeg havde også udsigt til at hooke op med nogle andre i løbet af dagen, så helt fortabt var jeg ikke.

Casper var ikke taget med, da han både skulle til en fødselsdag i familien og fik besøg af en ven langvejsfra. Derfor hoppede jeg på cyklen selv, og fragtede mit, efterhånden lettere ramponeret, korpus ud til Tusindårsskoven igen, igen. Fordi jeg gik rundt alene fik jeg en masse lækre skud i kassen. Dette indlæg vil derfor være et af de billedetunge af slagsen. Alle de festivalstylebilleder jeg tog, vil jeg udgive i et senere indlæg. De er SÅ seje, og fortjener helt sikkert et indlæg for sig. Det samme gør maden jeg spiste på festivalen, så der vil I også få et indlæg med nogle semi-anmeldelser (men I får stadig lidt billeder i dag!).

Anyways. Min dag på pladsen foregik altså mestedelen med et kamera i hånden. Lige indtil sluserne foroven blev åbnet, og det stod ned i stænger! Indtil da gik jeg fornøjet rundt i min egen lille festivalverden og betragtede folk. Bl.a. dem, der stod i Champagne & Vin baren. Baren lå på et forhøjet podium, hvor man kunne nyde sin lunke rødvin eller kolde rosé i fred for masserne, der spredte sig i tæppeklynger på græsset. Jeg hilste på nogle veninder, der sad ved Gin-baren i Smutvejen. Bl.a. hende her (der laver DE mest gennemførte DIY-projekter!).

Lørdag gik for mit vedkommende, begrundet min solo-status, deraf også med at indsnuse festivalens atmosfære. Denne var vidt omkring. Lige fra de føromtalte mennesker iført høje hæle, stramme kjoler og dyre cowboybukser i Champagnebaren til de (stadig) Rammsteintshirtsbærende mennesker, der efter tre dages festival og ølsmagning ufortrødent sikrede, at ølkvaliteten bebeholdte sit høje niveau hele festivalen igennem.

Tinderbox er for alle. Dem, der ynder at sidde derhjemme på terrassen og sippe til de dyre dråber, dem der konstant render rundt med ørepropper i lommerne, dem der lever i merchandiseudstyr fra deres all time favorite band, dem der bare gerne vil sidde på et tæppe og være helt nede på jorden (bogstavelig talt), dem der står forrest i pitten til Years & Years, dem der sidder flere timer i pitten for at vente på Suede, dem der tramper den foran scenen til Magicbox, dem der slænger sig på det skilt, der formidler du er ved området ‘O-town’, dem der samler dine brugte glas for at give panten til velgørende formål, dem der samler for at give panten til sig selv, dem der rocker i takt, dem der kysser ude af takt, dem der bare gerne vil være og dem, der ikke er plads til andre steder.

Tinderbox er virkelig alles og ingens. Der var alle slags mennesker på pladsen. Vigtigst af alt; så var der PLADS til alle slags mennesker. Der var noget for alle.

Jeg sad på et tidspunkt og drak en kop kaffe og undgik den dundrende regn, der var begyndt at falde, og kiggede billeder igennem i VIP-området. Her faldt jeg i snak med to mænd på min fars alder, og en ung mand på min egen alder. De to ‘ældre’ mænd (i deres bedste alder, FAR!), var taget afsted for at høre Rammstein og for at opleve sammen. Den unge mand var taget afsted alene. For at opleve. Han var SÅ sej synes jeg.

Han kendte mange frivillige, men havde i god tid købt en billet til festivalen, og stod i den situation, at ingen andre han kendte havde en VIP-billet. Og der sad vi så. For at undgå syndfloden. En lettere umage trio. Mig. De to far-typer, og den unge mand. Og så snakkede vi. Om musik. Om arbejde. Om studie. Om Odense og Aarhus og København. Om den ene ‘fars’ datter. Som han, bemærkelsesværdigt, var meget stolt af. (Hvis min far snakker bare halvt så godt om mig i byen, ville jeg dø af den pinlighed kun forældre kan udsætte deres børn for, haha!). Vi snakkede om løb, som var en stor interesse for de to mænd. Vi snakkede om katte. Og vi snakkede om festivaler.

Og lige pludselig var regnen ligeså stille silet af. Og der var gået halvanden time. Og min kæbe havde kramper af at grine. Og mit hoved var fyldt af gode historier. Og sådan kan det gå, at man i en regnvejrsflugt ender med at opleve en festival fra en helt anden vinkel, end den man havde regnet med.

Da regnen stoppede, gjorde vores samtale det også. Nu var grunden for vores semiufrivillige ophold forsvundet, og vi gik i hver vores retning ud på pladsen igen, og forsvandt i mængden ligeså hurtigt som vi fandt vores residens fra regnen. Jeg fortsatte ud til Lukas Graham, der virkelig fik publikum med trods mudder fra regnen. Jeg har set bandet før spille på Posten i Odense for nogle år tilbage, og der var de SÅ dragende. Det virkede virkelig også til, de fik publikum med i lørdags på Tinderbox. Imens de spillede besluttede jeg at overgive mig til de to foregående dages træthed, og kulden fra regnen. Således pakkede jeg mit habengut sammen og bugserede min festivalbrugte krop hjem til en varm lejlighed.

Tre dage fyldt med dejlige og skønne oplevelser var nået til vejs ende. Med spændende musik, god mad, søde mennesker, kolde øl, ømme fødder, trætte ører og en VIP-oplevelse rigere lukkede og slukkede jeg for dette års Tinderbox. Og selvom navnet ‘Tinderbox’ refererer til et eventyr af byens stolthed, så er det nu ganske kærkomment og tiltrængt (!!), at Odense bliver sat på landekortet og husket for andet end eventyr og godnathistorier. Det er så lullende i længden….

TINDERBOX 2016 ANMELDELSE ODENSEBLOGGERS ODENSE BLOGGER JEANETTE HARDIS LETS BLOG SOME SHIT TB16{ Lækre tempurarejer – gudespise, og vejen direkte til transfedtstyreforstoppelse i dine blodårer.. Suk }

IMG_3366
{ Den søde ‘rejemand’ ved Tempurarejeboden. Dem måtte jeg selvsagt afprøve! }

 IMG_3387
{ Seje og cool gæster sidder og får sig et hvil }

IMG_3381{ Den fineste tavlevæg, hvor man kunne sætte sit aftryk }

IMG_3374{ OFF (Odense Internationale Filmfestival) havde i år fået et mindre telt, hvor de viste kortfilm og serverede kaffe. Er fint afbræk fra musikken og pladsen generelt. }  IMG_3398{ Og der var selvfølelig amoriner i luften på pladsen også }

IMG_3480
En del af det cool og gennemførte VIP-området, hvor konceptet Wild West gik igennem alle områderne derinde. Lige fra ‘fængselsbaren’ med tremmer for vinduerne, til rodeotyren (mekanisk altså) man kunne tage en tur på. }

IMG_3484

IMG_3507 IMG_3553

IMG_3571 IMG_3646 IMG_3657{ De sejeste ‘sociale’ møbler på pladsen! Det er vippemøbler lavet af studerende fra SDU. Læs mere om dem her. Jeg synes selv, de var geniale, gennemførte og kreative. Mit lille designlederhjerte sprang et ekstra slag ved tanken om disse innovative møbler, der har til formål at skabe kontakt os mennesker imellem. }

IMG_3681{ Den LÆKRESTE pizza fra Gorm’s, der også var at finde på pladsen. Hold nu kæft den her var uforglemmelig. Den hører i mere om i madindlægget! }

IMG_3694