Sådan et break-up efterlader en masse tomrum. Ikke kun mentalt, men bestemt også fysisk. Da Casper flyttede ud var der lige pludselig en masse tomme pladser i lejligheden. Hvilke var ret åbenlyst nu han havde fået mange af møblerne med. Bl.a. seng, sofa og sofabord. En ny seng var derfor ret nødvendig for at mig anskaffe. Jeg kunne måske godt have ventet med sofa og sofabord, men det nemmeste var altså bare at købe det hele på én gang, og få alt møbeludpakningen overstået i stedet for at trække det over en længere periode.

For at se hele den her situation fra en lys side, så er en af fordelene, at jeg nu kan få lov til at købe præcis de møbler, jeg gerne ville have. Jeg kan indrette lejligheden præcis som jeg gerne vil have den. Selvom den umiddelbare årsag til at få nye møbler ikke er særlig fed, prøver jeg virkelig at se fordelene ved det.

Så jeg raidede IKEA i starten af januar. For ja – jeg er en IKEA-kinda-gal. Især når jeg ikke har planlagt de økonomiske udskejelser til nye møbler. Og heldigvis laver IKEA ofte nogle ret smukke møbler, hvis designs jeg synes er virkelig fine.

Jeg købte den fineste sofa, der minder mig om udseendet på et Wegnermøbel. Selvfølgelig til en del mindre penge end en faktisk Wegner! Og selvom jeg som designuddannet virkelig har det stramt med møbelkopier, så er det heldigvis okay at finde inspiration fra de store klassikere. Præcis som highstreetkæder gør det i tøjbranchen.

Sofaen er noget mindre end den, der stod her tidligere, og selvom det ikke er en “flydersofa”, så kan jeg sagtens flyde i den, hah. Uden problemer endda. Samtidig er den virkelig god at sidde i, hvilket må være et succeskriterie for en sofa ikke?

Sofabordet er fra Sinnerup, og det er faktisk sat ned lige nu. Det kom i både sort, hvid og den grå farve som jeg valgte. Valget faldt på det grå, da det hvide hurtigt ville få mærker (i min verden i hvert fald), og det sorte blev lidt for mørkt til min smag.

Sengen gider jeg altså ikke dele billeder af herinde. Sådan en tænker jeg, at I godt ved, hvordan ser ud.