Det kan vist ikke rigtig holdes hemmeligt længere, at Nicolai og jeg flytter sammen. Ikke at det har været en hemmelighed. Det er bare sket meget organisk. Men den forgange weekend har vi flyttet alt indholdet i N’s lejlighed i Svendborg til min (vores) lejlighed i Odense.

Teste at bo sammen

Han har “boet” hos mig de sidste to måneder så vi lige kunne testkøre, om vi overhovedet kunne holde ud at bo sammen, hah!

Det kan vi heldigvis, så nu flytter han de sidste ting og siger farvel til Svendborg. Vi har kendt hinanden i 9 mdr. og det kan for nogen måske være hurtigt at flytte sammen. Men vi er begge “så gamle”, at vi bare gerne ville teste at bo sammen nu. Hans arbejde er flyttet til Odense her i 2019, så det er derfor, det er oplagt, at han flytter ind hos mig i Odense. Alternativet var, at han skulle finde egen lejlighed, men vi var alligevel enten hos ham eller mig, så det virkede omsonst med to huslejer.

Det har fungeret virkelig fint de sidste par måneder, så nu gør vi det rigtigt, flytter sammen. Der er ingen grund til at vente.

Og vi elsker at bo sammen. Ja, nu skal jeg selvfølgelig ikke tale for ham haha, men jeg er ret sikker på, at han sidder med de samme følelser, som jeg gør.

Mere vasketøj

Det er dejligt at vide, at der er en anden, når jeg kommer hjem. Og en anden, der også hjælper med de praktiske hverdagssysler. Laver mad, tager opvasken, vasker tøj og gør rent. Og så er det sgu dejligt at have en at hygge med sådan en søndag eftermiddag.

Og så er der alle de andre ting ved at bo sammen med et andet menneske, som man glemmer ret hurtigt, når man bor alene!

Fx. er vi nu to, der spørger hinanden, “hvad skal vi have til aftensmad…?” og kigger lige uinspireret på hinanden hah! Jeg er klart planlæggeren i vores forhold, men nogle uger orker jeg ærlig talt bare ikke at være den, der altid har styr på det lavpraktiske som aftensmaden. Og N tager det med aftensmad ret chill, så mange dage ender vi tit med noget ruskomsnusk. Altså noget grønt smidt sammen i en wokpande med noget kokosmælk (eller fløde) til og noget paste. Sundt og nemt, men også meget hverdagsagtigt.

Så er der det med vasketøjet. Shit hvor kan to personer bare akkumulere meget vasketøj meget hurtigt! Vi er begge lige uinteresseret i at ordne det, så det ender tit med at blive en weekendting, der bare tager tusind år. Der er vi heldigvis ret gode til at hjælpe hinanden, så det ikke kun er den ene, der skal stå alene nede i vaskekælderen og folde sammen og hænge op.

To samlere

Det er også gået op for mig, hvor meget juks jeg har samlet sammen gennem de sidste par år. Altså, hvordan kan ét menneske have SÅ mange ting?! Jeg forstår det ikke!

Nicolai har leget med mit kamera og knipset hans to alarmer.
Ooooog knipset mine hængende planter i køkkenet.

Jeg er også virkelig en samler, og det er N også. Hvilket har været lidt en arbejdsopgave de sidste par måneder. At rydde ud i alle gemmerne. Jeg gemmer jo alt. Gamle biobilletter fordi det var en god aften, landkort fra udenlandsrejser, festivalarmbånd, aaaalt muligt hejs. Men efter hele Marie Kondo bevægelsen har jeg været skrap og hård og ret konsekvent med at rydde ud, smide ud og smide til genbrug.

Så nu er skabene begyndt at blive fyldt med N’s ting også… Og hylderne og reolerne og badeværelse. Jo han er virkelig ved at flytte ind. Nu mangler vi bare at finde vores stil. En samlet stil for os begge to. Vi er begge lidt nørder, hvad angår design og æstetik. Og vi har begge vores mening om, hvad der er æstetisk!

En ny fælles stil

Vi har bl.a. være liiiidt uenige om det nyeste køb til boligen. Det her sofabord. Som jeg bare elsker! Altså virkelig, jeg synes det er så fint. Hvis de bare gad lave det i en dobbeltstørrelse så havde jeg været lykkeligt. For det er liiidt småt, men det går og det er flot. Og det ved vi jo allesammen godt er det vigtigste. Form over funktion. Selvom jeg allerede nu kigger efter et rundt i bambus haha. Nu må vi se. N var i hvert fald ikke helt nede med det firkantede, nye bord, men det vokser vist alligevel på ham.

Lige nu synes jeg lejligheden nogle steder er virkelig fin og gennemført, mens den andre steder bare ligner et teenageværelse #LOL. Fordi det er både mine og N’s ting der er blandet sammen. Vi mangler virkelig noget fælles. Når to mennesker flytter sammen i en lejlighed kommer der også uundgåeligt til at være noget collateral damage.

Vi skal begge gå på kompromis med nogle ting og vi skal begge lige vænne os til at bo sammen med en anden person. Der er mange gode ting ved at være to personer, men der er også bare de mindre gode.

Som at der er et andet menneske, der roder nu. Og det gjorde jeg da helt sikkert selv inden N flyttede ind og gør stadig. Men er det ikke lidt sådan, at vi nemmere ser andres rod end vores eget, hah?!

Og undrer os mere over andres vaner i hjemmet, end vores egne?

Men når alt kommer til alt, så er jeg virkelig lykkelig for at bo sammen med Nicolai nu. De sidste to måneder har været dejlige og vi er et ægte team sammen. Nu skal vi bare have ryddet ud i alt vores lort og få indrettet lejligheden, så der er plads til os begge.