Jeg har tidligere skrevet en del omkring det at være studerende. Det fylder ikke mere synderligt herinde fordi, surprise, jeg blev færdig med min kandidat tilbage i januar i år. Men jeg har faktisk aldrig uddybet, hvad min uddannelse indebærer, og hvad jeg egentlig er uddannet som eksakt.

Det er jeg blevet opfordret til (ønsker til indlæg er btw altid lækre!), og dette indlæg vil derfor omhandle, hvad jeg de sidste fem år har danderet tiden med til hverdag. Jeg har skrevet en laaang mail til en læser, der ønskede mere viden omkring mit uddannelsesforløb, og det er denne mail dette indlæg også tager afsæt i.

Jeg har en bahcelor i engelsk med tilvalg i designkultur fra Syddansk Universitet i Odense og Kolding. Jeg valgte til at starte med faget engelsk grundet dets kulturelle og kommunikative indhold, og ikke fordi jeg havde et ønske om at blive f.eks. underviser. Det er der nemlig mange, der ‘bruger’ deres engelsk BA til. Men ikke jeg, og derfor valgte jeg også et tilvalg på mit tredje år, der måske er lidt atypisk; designkultur.

Mit valg faldt på Designkultur i Kolding pga. dets indhold med design både som håndgribeligt begreb, men også som abstrakt begreb. Her havde jeg tre fag – designhistorie, designteori og designanalyse. Alle tre fag arbejder med design enten i fysisk eller abstrakt form. Det betyder praktisk, at jeg kan analysere et objekt, dette værende af mange forskellige karakterer fra klassiske designobjekter til brugsgenstande, huse, biler, tøj osv., med afsæt i forskellige analyseværktøjer. Jeg kan formidle viden og har forståelse omkring designhistorie i forskellige sammenhænge og hvilken betydning dette har for f.eks. designobjekter, og jeg har en faglig viden omkring, hvordan design kan praktiseres som et værktøj.

I den ene af mine to afsluttende opgave på designkultur skrev jeg omkring tendenser indenfor typografier. Det lyder måske nok lidt nørdet, og det er det vel i grunden også. Men både trends, tendenser og typografier har jeg stor interesse indenfor, og det var derfor oplagt at kombinere disse emner. Denne opgave to afsæt i fagene designhistorie og designanalyse. Her blev faglighederne fusioneret, og jeg gennemgik de historiske tendenser og trends, der har været fra typografiens spæde begyndelse til i dag. Opgaven indeholdte derfor både tendensanalyser, designanalyser og havde det historiske aspekt med, hvordan den teknologiske udvikling også har haft indflydelse på designet af typografier.

Den anden opgave handlede om Coca Cola’s succesfulde markedsføringskampagne, hvor vi som forbrugere kunne købe en Coca Cola flaske med vores eget navn på. Her diskuterede jeg bl.a. den individualisering af det enkelte individ og dennes udvikling, der har fundet sted i samfundet og ikke mindst, hvordan dette har påvirket Coca Cola’s kampagne. Samtidig kommenterede jeg på den samfundstendens, hvor vi skaber vores identitet via de genstande vi omgiver os med, og samtidig personificerer os med f.eks. brands som gennem personlige mærkninger på Coca Cola’s flasker.

Langt væk fra disse emner var min bacheloropgave. Her jeg skrev omkring forfatteren Sylvia Plath med afsæt i hendes værk ‘The Bell Jar’. Jeg analyserede hendes litterære udvikling og vurderede, hvordan denne havde sammenfald med hendes personlige udvikling gennem livet. Til de af jer, der ikke kender Sylvia Plath, så var hun en amerikansk forfatter, der tog sit eget liv i 1663 ved at stikke hendes hoved i en gasovn. Hendes liv var præget af en klinisk depression, og dette var emnet og afsæt i hendes tekster.

Jeg har derfor arbejdet med to noget forskellige fagligheder på min bachelor, og designkultur som tilvalg er i øvrigt en del af bacheloren Designkultur & Økonomi. Havde jeg vidst, at denne bachelor fandtes dengang jeg søgte ind på engelsk, havde jeg muligvis valgt den, men faktisk er kombinationen af engelsk og designkultur, noget jeg betragter som en af mine forcer. At jeg både har faglighed omkring kulturforståelse, litteratur og design i forskellige scenarier.

Efter min bachelor valgte jeg kandidaten Designledelse. Denne var en naturlig forlængelse af designkultur som kandidat, og selvom der var andre muligheder oppe at vende, var jeg tiltrukket af flere aspekter ved designledelse.

Uddannelsen var opbygget omkring et tværfagligt projekt hvert semester, da jeg studerede. Jeg kan dog se nu, i uddannelses opbygning (det kan ses her), at de har ændret dette så det nu kun foregår på 3. og 4. semester. Generelt havde vi meget gruppe- og tværfagligt arbejde, hvilket også er en stor del af hele mindsettet omkring designledelse. Samarbejde, brugerinvolvering, fusionering af forskellige fagområder og synergi fra dette. Samtidig kan jeg konstatere, at der er mindre økonomi nu, end da jeg studerede.

Designledelse kan være udfordrende at skulle forklare ’udefrakommende’. Det er ikke en ’typisk’ uddannelse i den forstand, at jeg ikke ender med at ’blive’ noget. Hvis man læser medicin bliver man læge, læser man journalistik bliver man journalist – kan Ifølge mig? Selvfølgelig er jeg designleder, men det er ikke min daglige ’titel’.

20141218_102742
^^ Et billede i virkelig ringe kvalitet, MEN her skal vi lige til at aflevere vores tværfaglige rapport på 3. semester. Vi var trætte, udmattede, klatøjede, glade, overstadige og lettede! 

Grundlæggende handler designledelse om at have et åbent sind, og om at kunne anskue verden fra forskellige vinkler. Alt i hele verden er i større eller mindre grad designet af nogen eller noget. Det værende almindelige objekter som vi kender dem fra hverdagen og ikke mindst for deres ret tydelige designpåvirkning; sofaer, stole, gulve, huse, biler, tøj. Men også lidt mere abstrakte ting som byplanlægning, virksomhedsstruktur eller den rute du vælger hver dag på vej til studie eller arbejde. Din daglige rute har du designet. Bevidst eller ubevidst. En designleders job er bl.a. at være undrende overfor dette design. Er din daglige rute på vej ned for at aflevere børn, på vej ned for at handle eller på vej til kontoret virkelig den bedste for dig? Og med ’bedste’ mener jeg ikke, at det skal være den mest effektive løsning. Måske den bedste rute for dig går forbi en smuk sø med omkringliggende hængepile, der giver dig et smil på læben? Også selvom det betyder, at du skal tage en omvej….

En misforståelse jeg ofte møder er, at designledelse indebærer, at jeg sidder og designer f.eks. møbler. Men det er altså for det første ikke et krav, at jeg som designleder kan tegne, og for det andet så er klassisk møbeldesign en lille brøkdel af, hvad designledelse er.

Til gengæld arbejde vi meget med de metoder designere anvender under deres designproces. Dette indebar også, at jeg havde to fag på Designskolen Kolding. Der blev vi virkelig sat på nogle kreative og krævende opgaver, og det var en stor oplevelse og del af uddannelsen. Især min tid på designskolen lærte mig at være rummelig, åbensindet og ikke mindst, at det er okay at være lidt af et unika. Der er nemlig nogle virkelig specielle og unikke mennesker på designskolen. De er fandme seje, for de tror på deres projekter og dem selv i en sådan grad, at de hviler i dem selv så meget, at de er fuldstændig ligeglade med, hvad andre mener om dem. De var så opslugte af deres kreative processer, at de virkelig ikke havde tid til at tage stilling til andres meninger om dem som personer. Nu skal det ikke lyde som om, at de var en bunke narcissister, der ingen realitetssans havde, for det må I ikke tro. De var bare så sikre på dem selv, og var samtidig meget rummelige overfor andre mennesker og deres verden.

Generelt omhandler designledelse meget kreativitet, men også projektstyrelse og facilitering, konkrete designanalyseværktøjer både til objekter og uhåndgribeligt design, procesmetoder, designprocesser, brugerinddragelse, økonomi, designmetoder og en overordnet forståelse af, at design findes i alt.

Mit speciale, som jeg skrev med en god veninde, omhandlede i grove træk fødevareemballagedesign, og hvordan vi som forbrugere anvender fødevarer og disses emballager som en del af vores personlige identitetsudvikling og udtryk. Det lyder lidt langhåret, men for mig var det et slaraffenland af brugerstudier, designanalyser og metodeanvendelse.

Rent praktisk havde jeg nogle lange dage på min kandidat. Ofte høres det, at studerende har mindre timer på kandidaten og mere selvstudie, og det var i og for sig også rigtigt. Vi havde måske ikke så mange timers undervisning som andre kandidatfag, men vi havde stadig mange flere end gennemsnittet og vi havde et but load gruppearbejde også. Det betød ofte dage fra 8-17 i hverdagen, og en del længere dage i eksamensperioder. Det var ikke unormalt når vi skrev rapport, at vi praktisk taget spiste morgenmad, frokost, aftensmad og natsnack sammen. Derfor lærte jeg også meget omkring samarbejde, kompromiser og lederskab. Og hvad jeg kan gøre, når min studiegruppe lige pludselig falder fra fire til to medlemmer midt i semestret.

Designledelse har altså ikke kun givet mig en masse faglig og teoretisk viden, hvor jeg har udviklet mig meget. Jeg har også fået erfaring, der har udviklet mig personligt, og i dag kunne jeg ikke forestille mig at have studeret nogen anden kandidat. Jeg bruger dagligt værdier jeg erfarede mig under min kandidat i mit daglige arbejde,

Hvis I vil have mere føling for, hvad Designledelse er kan jeg anbefale jer at tjekke uddannelsen ud på SDU’s hjemmeside lige her

Og hvad synes I så ellers om dette indlæg? Det er langt, I know, men det er en stor del af, hvem jeg er som person og betyder derfor meget for mig.