Hvis I klikker jer herind på grund af ovenstående billede, så henviser jeg til dette indlæg. Hvis ikke, så bare læs videre alligevel. Nu er du jo herinde ik?

Først bliver jeg sgu lige nødt til at komme med et kæmpe, rungende tak for jeres kommentarer til mit sidste indlæg (læs det her). Det betød utrolig meget, for det var godt nok med følelsen af at detonere en bombe, at jeg udgav det indlæg. Det er utrolig personligt, men samtidig noget, jeg måtte dele. Måske andre har haft samme oplevelse, og følte sig alene i situationen? Måske jeg bare gerne ville vaske ensomheden af situationen af mig. I hvert fald var det en befrielse at få ud på skrift og sendt afsted i cyberspace. 

Det har også givet grobund for nogle videre refleksioner hos mig, hvilket jeg kun tror er godt. Samtidig er jeg dog også blevet mere afklaret, og vil egentlig bare gerne lægge den oplevelse på hylden. 

Nu til noget andet. Noget virkelig dumt. Ja faktisk noget idiotisk. Jeg har denne weekend været på et firetyvetimers visit hos min familie på Sjælland. Dels for at fejre min morfar og fætters fødselsdag, dels for at hente mine to hunde med hjem igen efter de er blevet passet hos min mormor og morfar (nej ikke bedsteforældre!), imens vi har været på Rømø og hold ferie. 

Da jeg kommer hjem i går sen eftermiddag pakker jeg ud, (så meget udpakning firetyve timer kan fylde), og tænker “alt er godt”. Lige indtil min far skriver til mig, “du har glemt din kamera. De lå i sofaen…”. Årh for fuck’s sake altså! 

Så ja. Jeg har glemt mit spejlrefleks på Sjælland, og har ingen ide om, hvornår det er hjemme igen. Der er muligvis en åbning om fjorten dage, hvor det kan blive fragtet herover af min far, men der er edderundelyndeme lang tid til! Jeg er i hvert fald sikker på, at alle fellow-bloggere vil være enige i det. 

Casper kom selvfølgelig med den løsning, at; “så må du da købe et nyt!”, meeeen selvom jeg helt sikkert ville kunne argumentere for at erhverve mig et nyt kamera, så har jeg for det første ingen reel ide om, hvilket kamera, der skulle komme på tale, og det er heller ikke fordi, jeg har de par tusind liggende under madrassen til et nyt. 

Så jeg må væbne mig med tålmodighed… Og skrive en “ting-jeg-skal-huske-når-jeg-skal-hjem-til-fyn-liste” næste gang jeg skal til Sjælland. Og I må bære over med mig, hvis jeg genbruger billeder herinde, indtil jeg har fået mit kamera tilbage… blah!