Nu er det vist på tide med en opdatering på resten af den smukke Heartland Festival. Jeg fik lige øje på i dag, at festivalen har brugt et af de fotos jeg tog under festivalen på deres Instagram <3 Spørg mig lige, om jeg er stolt?!

Festivalcampingnovicer og lækker morgenmad

Du kan læse om den første dag lige her. Det var en virkelig hyggelig dag, hvor jeg for allerførste gang oplevede Heartland. Jeg arbejdede også første dag, så jeg oplevede meget af festivalen gennem sociale medier, hah! Men det var nu også rigtig fint.

Fredag, som var anden dag på festivalen, vågnede jeg og hadede, at jeg sov i telt. Jeg var vågnet SÅ mange gange i løbet af natten. For som de festivalnovicer vi er (i hvert fald, hvad angår camping), så placerede Nikki og jeg vores telte ret tæt på gangen, hvor folk går. Dvs. jeg lå til konstant til lyden af folk, der gik forbi og snakkede non stop. Shoot. Me. Now. Tænkte jeg det meste af natten. For ikke at tale om, at jeg tydeligvis er fyldt 30 år, for min krop jamrede noget ved det ujævne underlag. Jeg skal klart investere i en virkelig tyk luftmadras, hvis det cirkus skal sættes på igen!

Heldigvis er også campingområdet på festivalen virkelig gennemført. Så jeg hapsede Grød til morgenmad både fredag og lørdag. Lørdag noget mere anstrengt end fredag. Der var tømmermændende til at føle.

Fredag med talk, vin, bobler og musik

Men fredag er helt sikkert synderen for dette! Vi startede nemlig fredag ret tidligt med en cider, fortsatte over i øl, vin og slutteligt champagne. En opadstigende skala jeg forstår, hah.

Jeg nåede at opleve en enkelt talk fredag – What Happens When Real Life Becomes ‘True Crime’?. Den var virkelig spændende, og var en nuanceret samtale omkring den “nye” fascination af kriminalitet. For som snakken også gik på, så er det jo ikke noget nyt, at vi mennesker finder kriminalitet og narrativet omkring dét interessant. Der er bare kommet langt flere kanaler, der kan formidle kriminalitet end der var før i tiden. Streamingtjenester og podcast er populære, som aldrig før. Og samtidig formidles true crime mere og mere som en del af vores underholdningsudbud. Hvilket også var en del af samtalen. For hvor går grænsen for, hvornår formidlingen af historierne er for at sprede kendskab og viden og hvornår det er ren og skær underholdning?

Fredag nåede jeg også at sige hej til nogle kloge damer, gå mere på opdagelse på festivalpladsen, opdage kunst og tage en masse fine fotos. En virkelig dejlig festivaldag!

Fredag var også ret fin på musikfronten! Jeg nåede både en bid med The Raconteurs, Danny Brown, Den Sorte Skole og halvanden nummer Minds of 99. Inden jeg kapitulerede og krøb under soveposen med en burger. Selvfølgelig! Den Sorte Skole var virkelig en oplevelse, jeg havde glædet mig meget til. Det var også den eneste koncert, hvor jeg VILLE foran! Så jeg sleb Lisbeth og Elise med helt op foran, hvor jeg så stod i en time i min egen lille verden og dansede. Det var perfekt.

Foto: Nikki Lund

Blomsterkrans med ondt i håret

Lørdag startede så med en anelse ondt i håret, og jeg var virkelig sløv om at komme op! Jeg havde igen haft en rimelig urolig nat, med en masse mennesker, der gik forbi teltet. Og måske er jeg også bare blevet en gammel, sur prut, men når de sidste mennesker stopper med at snakke højt på campingområdet kl. 6 om morgenen, og de første begynder at snakke igen kl. 7.00, så efterlader det ikke meget stilhed. Og åbenbart har jeg brug for min stilhed for at kunne sove! Det hjælper heller ikke på det, at der reelt set kun er et stykke tyndt stof mellem mig selv og resten af verden. Det er ligesom ikke særlig isolerende på hverken den ene eller anden måde.

Foto: Lisbeth Vestergård
Foto: Lisbeth Vestergård
Foto: Lisbeth Vestergård

Anyways, så brugte jeg også det meste af lørdag morgen på at binde den blomsterkrans, jeg havde på hele lørdag. Det var vel ret beset et lille stykke kunst. Jeg blev i hvert fald tilbudt 1000kr for kransen! Jeg takkede nej, for hvad skulle jeg ellers have på resten af dagen?

Den stjal virkelig blikke, min buket på hovedet. Jeg fik virkelig mange kommentarer omkring den, og jeg tror, at mit blomsterkranshjerte slog et ekstra slag, da to kvinder fra H&M kom hen og sagde, at de elskede kransen! <3 Det er altså vildt i min verden! (Ja, måske det er en lille verden, men hey det er min…!).

Folk var vist mest på r*ven over, at jeg selv havde bundet kransen og at jeg havde haft buketter med hjemmefra. For lørdag holdt H&M, pudsigt nok, en workshop i deres Conscious Escape område, hvor man kunne binde sin egen blomsterkrans. Derfor var vi flere, der gik rundt med smukke kranse på hovedet om lørdagen. Og så mig, Mother of Flowers haha! Jeg har lagt en video i mine højdepunkter fra festivalen, hvor du kan se, hvordan jeg binder kransen. Men måske der er interesse for noget mere uddybning? Jeg har endda overvejet at holde en “sådan binder du en flot blomsterkrans”-workshop inden Tinderbox. Har du interesse i det? Jeg er også ude i at binde nogle blomsterkranse, man kan købe inden fx. Tinderbox. Kunne du finde på det?

Lørdagstalks!

Nå, men jeg nåede faktisk også meget andet lørdag! Jeg oplevede også talken med Vivienne Westwood, selvom det dælme var tæt på, at en kaffe fra Nelles skulle være skyld i, at jeg ikke nåede det! Lisbeth stod nemlig i kø ind til talken, imens jeg stod i kø hos Nelles for lige at få dagens koffeinfix. Men ak – da dørene åbnede til talken stod jeg stadig i kø! Og jeg var SÅ tæt på at droppe vores kaffe. Jeg mener – det er Vivienne Westwood! Hvornår får jeg nogensinde muligheden igen for at opleve hende?! Heldigvis nåede vi både kaffe og talk! Hun fortalte om bæredygtighed, miljø og økonomi. En talk, der satte tankerne igang.

Lørdag var faktisk en dag fyldt med talks for mit vedkommende. For jeg nåede næsten kun ud, kun for at finde plads igen til talken med Dan Reed og Nanna Balslev, “Can We Still Dance to Michael Jackson?“. En meget aktuel talk, der virkelig skilte vandene i teltet. Desværre også en ret ensidig og unuanceret talk. Reed er overbevidst om, at MJ er overlagt pædofil, hvilket han ikke lagde skjul på under talken. Hvor Nanna fortalte meget om sine personlige oplevelser med MJ og hvorfor hun som DJ, stadig beundrede ham. Jeg skal ikke kunne udtale mig om, hvorvidt MJ er skyldig eller ej, men en ting er sikkert for mig; han led under nogle psykiske udfordringer, som han ikke fik den rigtige hjælp til at håndtere. Jeg føler ikke rigtig, at talken havde et endegyldigt svar på titelspørgsmålet, men det er også en meget kompliceret sag, som vi nok aldrig får et sandfærdigt svar på.

Nå, men jeg nåede også talken med Judith Butler, der handlede om fremtidens kønsrollepolitik. Jeg sad med spidsede ører under hele denne talk. Niveauet var højt, det gik hurtigt og det hele var selvfølgelig på engelsk. Og det var SÅ fedt! Jeg er selv offensiv (og nogle vil helt sikkert mene agressiv) i min feminisme, men kvinder må f*andme gerne være vrede med tanke på vores historie. Talken tog afsæt i, hvordan vi definerer køn og hvad det vil sige at være mand og kvinde. Butler sætter ikke spørgsmålstegn ved den fysiske forskel, der er mellem kønnene, men mener ellers at alle andre forskellige er socialt konstrueret, og noget vi kun kan ændre, ved at ændre vores indoktrinerede opfattelser af kønnet. Hun kom også omkring, hvordan vi i fremtiden kommer til at snakke om kønsidentitet på. Hvad er maskulint og hvad er feminint? Og hvordan definerer vi kønsroller og identitet. Spændende!

Jeg nåede at lytte lidt til Interpol (jeg har været til koncert med dem før, så jeg følte ikke, at jeg missede helt ud), The Smashing Pumpkins og Seinabo Sey. Og uden at træde nogen over tæerne, så var Seinabo Sey for mig den smukkeste musikoplevelse lørdag. Jeg elsker hendes musik, hendes stemme og hendes væsen. Så at få lov til at opleve hende live gav mig faktisk gåsehud på armene. #girlcrush

Lørdag sluttede for mit vedkommende omkring midnat, hvor jeg var så heldig at kunne få et lift med hjem af Nikki og hendes kæreste! Tak for det! Det var virkelig dejligt at sove i min egen seng og vågne op derhjemme søndag morgen. Hvilken fornøjelse det er at kunne ligge i sin bløde seng, uden at få ondt i sine hofter. Og så var det jo også ret dejligt at kunne kysse og kramme på Nicolai igen <3

Alt i alt har det været et helt fantastik Heartland for mit vedkommende. Det var interessant at være med bag scenen og se, hvordan sådan et stort event afvikles på SoMe-delen. Man er jo kun en lille brik i puslespillet, men det var fedt at få lov til at være den brik. Det var desuden også virkelig hyggeligt at være afsted sammen med Lisbeth og Nikki. Det var en rigtig venindetur, hvor vi virkelig blev rystet mere sammen og lærte hinanden bedre at kende. Det er i hvert fald ikke sidste gang, at jeg vil opleve Heartland.

Har du været på Heartland enten i år eller før? Hvad er det bedste ved festivalen?