_MG_8785 copy{Alle billeder i dette indlæg er fotograferet og redigeret af Malene Nelting. Find hende på Facebook her, og på Instagram her}

Hej derude ♥

Du sidder og læser et indlæg, der er så live som det kan blive. Jeg sidder i skrivende stund på Nelles. Den  ved Brandts. Ikke at det gør den store forskel. Kaffen smager lige godt begge steder, og musikken strømmer på samme fløjsbløde måde ud af højtalerne.

Jeg sidder herinde fordi jeg blev sat i stævne. Af en (sød skulle det vise sig at være) studerende fra SDU. Hun havde skrevet og spurgt om hun måtte interview mig i forbindelse med bloggen og hendes studie. Jeg siger ikke nej til at hjælpe i en sådan situation. Og ville for guds skyld heller ikke forbipasse en chance for at snakke om mig selv!_MG_8861 copy

Det var også en ganske rar oplevelse at blive interviewet. Nu har jeg siddet på den anden side af diktafonen et par gange efterhånden, og det var ganske spændende at opleve det fra denne side. Det fik mig bl.a. til at reflektere lidt omkring bloggen, og hvad den egentlig er for en størrelse. Den har muliggjort en masse gode oplevelser. Den gør, at jeg kommer vidt omkring og møder nye spændende mennesker. Den gør også, at jeg reflekterer lidt mere over tingene, end jeg måske ellers ville have gjort.

Det tror jeg faktisk er ret sundt. Det gør f.eks., at jeg forsøger at være positiv i stedet for negativ. Prøve at se tingene fra en ny side. Være konstruktiv i stedet for destruktiv.

For jeg har nemlig haft en rigtig dum tendens med at se tingene fra den værst tænkelige vinkel. Det er mig. Der står henne i det sorte hjørne, og skuler. Skuler efter problemerne. Efter regnvejret. Efter dumme oplevelser.

Men den tendens er jeg efterhånden ved at have skubbet til side. Til fordel for en person, der hellere vil stå i midten af rummet. Og skue alle de muligheder, der konstant opstår. Jeg skuer ikke efter problemer, men udfordringer. Jeg skuler ikke efter regnvejret, men skuer de smukke dråber på den duggede rude i stuen. Nyder at se hundene, der er ligeglade med regn eller sne. Bare de kan komme ud er de glade. Jeg skuler ikke efter dumme oplevelser, men betragter dem som en del af processen. Noget jeg skal igennem. For at lære. For at udvikle mig.

12637162_10156606210285347_1420205567_o
{ Trøje H&M // Bukser H&M }

Det lyder ret kliché ikk’? “For at udvikle mig”. 
“Blaaah”, tænker du sikkert. Men det er sgu rigtigt nok. Jeg forsøger på bedste vis at betragte tingene fra en positiv vinkel.

Hvis det ikke helt kan lade sig gøre, for come on alle kan have dårlige dage og én person kan kun tage så meget dårligdom, så prøver jeg i det mindste, at lade være med at tage tingene så tungt. Som forløbet med min iPhone (læs om det her). Det er _virkelig_ op af bakke efterhånden. Jeg er på min 3. lånetelefon, og de prøver at give mig skylden for fejlen på telefonen. MEN, jeg prøver at tage det med oprejst pande, og sige til mig selv, at det blot er en telefon. Det går nok. Og det er netop spild er ressourcer at bekymre mig om det. I hvert fald alt for meget.

_MG_8818

Derfor prøver jeg at se det fra den lyse side. Snakke til min teleudbyder med et smil. Og forhindre, at det er noget, der går mig på. For det må det ikke. En sådan materiel ulykke må ikke overskygge alle de andre dejlige ting, der sker for tiden.

Som det interview jeg lige har givet. Eller, at jeg fik lov til at lave en Instagramtakeover henne hos Pindle Odense.

_MG_8828

Eller det faktum, at dagen i dag og weekenden bringer mange flere søde og gode oplevelser.
Dagen i dag har nemlig allerede været god. Jeg var tidligt (!!) oppe, og med toget hjem fra Sjælland (jeg har været på lynvisit over broen – følg med på Snappen @jhardis eller Instagram). Jeg nåede derfor en tidlig og frisk gåtur med en af hundene derhjemme i morges. Der var helt stille i Skibhuskvarteret, og den friske luft var så fugtig, at det næsten gav dråber på mine varme kinder.

Senere i dag står den på træning med Casper, og sikkert endnu en god gåtur med hundebassen. Lidt jobsøgning, og måske en drink. _MG_8847 copy

I morgen står den i hvert fald klart på drinks, for der skal jeg til hyggelig “jeg-er-færdig-med-studie-komsammen” hos en studieveninde. Dét glæder jeg mig meget til! Og så skal Casper nok holdes lidt i hånden også. Det tror jeg, at han og jeg trænger til. Det der håndholdning, det kan godt nogle gange forsvinde i hverdagen. Så må man tage revanche i weekenden.

_MG_8875 copy{ Et rigtig grinebiderbillede. Fanget i et ømt øjeblik af Malene. Det er hun ret god til }

Nu vil jeg klappe min Mac sammen. Sende god karme til min iPhone, der venter sin skæbne hos Apple. Hoppe på cyklen og tage ned og pumpe den i træningscentret. Rigtig god weekend til alle jer derude ♥ Jeg håber den bliver fyldt af perfekt lavede kopper kaffe, ekstra nougat i croissanten og cykellygter, der virker på vej hjem i de sene nattetimer.

// Alle billeder er som skrevet taget af Malene Nelting. Hun kan kontaktes både på Facebook og Instagram – hvor du også kan se hendes fine billeder. //

 

{ Følg med på Instagram // Facebook // Bloglovin // Snapchat @jhardis }