FÆRDIG KANIDATYAY! De af jer, der følger med på Instagram eller snappen (jhardis) så, at jeg i torsdags sammen med den sødeste specialemakker i verden blev uddannet Cand.Mag. Designledere!

Hold nu fast en følelse! Det var absolut surrealistisk, at vi var færdige! Da vi kom ud stod begge vores familier med kram, kager, blomster og gaver. Vi kneb vist også begge to en tåre (eller ti), og vi brugte lige en halv time på at sidde og snakke med hinanden og vores familier inden vore veje midlertidig skiltes.

Efterfølgende var det med afgang mod Odense (vi læser læste i Kolding), og her spiste jeg en hyggelig frokost med mine forældre og min søster. Jeg kom hjem i lejligheden til endnu flere blomster fra en kær veninde, der bor i Kbh. Sikke forkælet man kan blive, fordi man ikke skal gå i skole mere!

Charlotte og jeg havde overvejet at aflægge Odenses byliv et visit torsdag aften, men det endte altså med en aften hjemme under dynen  med en kold øl i stedet. Jeg var SÅ træt. Vi havde både været virkelig tidligt oppe for at hoppe på et tog til Kolding (som var mega forsinket pga. signalproblemer, hvilket ikke just hjalp på det stressede humør), og hele dagen havde jeg været “på”. Jeg endte derfor med at falde tidligt i søvn. I går vågnede jeg og var om muligt mere træt, end da jeg faldt i søvn. De posede øjne jeg kunne skue i spejlet bevidnede også, at jeg vist godt kunne trænge til lidt mere hvile. Så dagen i går blev brugt på morgenmad i sengen, en let frokost (pizza!) og en tur ind til byen, hvor jeg fik skrevet til lidt bloggen på cafeen Den Lille Smalle. (Læs mit indlæg omkring den her).

Jeg bryggede nemlig et indlæg sammen med en masse af de tanker jeg sidder tilbage med nu, hvor jeg er færdiguddannet, og skal finde en ny dør at gå ind af. Det er et ret personligt indlæg, så tror, at det kommer op om et par dage. Når det hele lige har bundfældet sig.

Anyways. Jeg ville også bare lige fortælle, at grunden for tavsheden herinde de sidste par dage altså beror på en ny titel; Cand.mag. Desingleder. Bum! Nu skal tiden bruges på at afklimatisere fra studielivet, og vænne mig til dagpengemodtagerhverdagen indtil et job forhåbentlig finder sin vej frem til mig. Eller omvendt!

Indtil da glædes jeg over, at andre elementer i mit liv kan få lidt mere plads end de har fået de sidste fem år – og især end det sidste halve år. Bloggen er én ting. Casper, familie og hunde en anden. Og mig selv for pokker!

Med de ord; rigtig god weekend derude – og tak for at I læser med ♥