Jeg forstår slet ikke, at 2018 er forbi allerede. Jeg føler, at tiden går SÅ hurtigt for øjeblikket. Nicolai og jeg har lige straks 6 måneders dag (ikke at vi går synderligt om i det, men alligevel, det er en form for tidsmarkør), og jeg aner vitterligt ikke, hvor de sidste seks måneder er blevet af.

LÆS OGSÅ: MIT ORD FOR 2018

Farvel 2018 og hej 2019. Og dermed også en refleksion over det ord, jeg valgte skulle være mit holdepunkt i 2018.

Sidste år valgte jeg ordet “frihed” som min guideline. Det virkede som et virkelig fint standpunkt for året at vende tilbage til, og jeg gjorde mig mange refleksioner om, hvorfor og hvordan ordet skulle bruges.

Men som månederne gik var det som om, ordet faldt mere og mere i baggrunden. Det har jeg selv ansvaret for, og hvorfor ordet fik lov til at flyde lidt ud af rammerne, ved jeg ærlig talt ikke.

Jeg tror måske, årsagen er, at jeg havde svært ved at lave actions ud af ordet. Jeg følte, det var svært at bryde mine grænser på baggrund af ‘frihed’.

Det har selvfølgelig bragt mange gode ting med sig uagtet, at det trådte mere og mere i baggrunden. For det fik lov til at rumstere i min underbevidsthed, hvor jeg trak det frem fra tid til anden.

Jeg tog mig bl.a. den frihed at lave absolut ingenting i min sommerferie bortset fra de ting, jeg virkelig ville. Hvilket betød at ligge i haven 24/7 og smelte. Det var den varmeste sommer i mands minde, og jeg ville nyde vejret i Danmark.

Jeg tog mig også den frihed at blive forelsket igen. Selvom det indebar lidt grænsesøgning og at turde åbne mig igen for et andet menneske.

Jeg var rigtig dårlig til at være mig selv, sådan 100%. Det var ellers et af mine mål for indfrielse af ordet. At jeg skulle være fri til at være mig selv. Ordets betydning blev bare mindre og mindre for mig. Igen, jeg følte mig lidt låst af, at jeg ikke følte, at jeg kunne agere ud fra ordet i en direkte forstand. Hvilket er ret ironisk, når nu mit ord var frihed.

Det var noget mere handlekraftigt med mit ord for 2017; courage.

Jeg formåede måske bare ikke at udleve ordets (frihed) fulde potentiale? Jeg savnede i hvert fald, at jeg tog noget mere action med afsæt i ordet.

Jeg er nu glad for, at jeg valgte ordet frihed. For det gav mig stadig luft under vingerne rent mentalt. Det var afsæt for mange sunde refleksioner, der har ført udvikling med sig. I retrospekt var det måske alligevel det helt rigtige ord. For det har også givet mig mange erfaringer. Og det har ikke mindst lært mig, hvordan jeg skal vælge mine ord for fremtiden.

Jeg har ikke valgt et ord for 2019, men det fortæller jeg meget mere om i et seperat indlæg.

Har du valgt et ord for 2019? Måske du havde et for 2018, hvordan gik det så?