{ Foto af Rebecca Brincker @Hjernestorm }

Kan I huske for snart et år siden, hvor jeg valgte ét ord, der skulle være min guideline igennem 2017?

Jeg endte med at vælge ordet ‘courage’ – altså modig på dansk.

Dét ord skulle guide mig igennem alle aspekter af  mit liv i 2017 og nu, efter et år, tænkte jeg, at jeg ville lave en evaluering af, hvordan det har været.

Mit 2017 har budt på en del udfordringer. Jeg har haft nogle svære oplevelser tæt på livet. Året startede med, at Casper og jeg, efter over seks års forhold, gik fra hinanden. Det var en hård start på året, der betød, at januar var en tåget dis af nyligt brud, ny start på året og en masse forvirrede følelser.

Ikke lang tid efter dette fik jeg beskeden på, at min farfar havde fået kræft. Sygdommen var aggressiv og fremskreden, og han fik en terminaldom. Det betød, at jeg fravalgte nogle projekter i starten af året, da jeg ikke havde det mentale overskud til at jonglere både bruddet med Casper, min farfars alvorlig sygdom og ekstra projekter. Det resulterede desværre i, at jeg mistede nogle relationer. Det var nogle mennesker, der ikke forstod, hvilken alvor og hvilket pres jeg oplevede. Det er altid ærgerligt, når relationer med andre mennesker ophører, men samtidig var det mit valg at prioritere mig selv i den periode, og det er jeg stadig sikker på, var (og altid er) det rigtige at gøre. Jeg fulgte mit ord ‘courage’ og valgte at være modig omkring at stå ved mine følelser og mine valg.

Da sommeren var ved at varme både min krop og Danmark op, besluttede jeg, at jeg ville tage på en solorejse i min sommerferie. Derfor bookede jeg to uger til Marrakech i juli.
Jeg havde aldrig fløjet alene før, og jeg havde aldrig rejst alene før. Jeg tror, at det er noget af det modigste, jeg nogensinde har gjort. Jeg brugte de to uger på at granske mig selv og mine følelser. Jeg begyndte at meditere, og jeg lærte virkelig at nyde og være i nu’et. Jeg mangler endnu at dele mange af mine oplevelser fra Marrakech, men det er noget, jeg meget gerne vil. Jeg lærte meget af min solo-rejse, og det har været en af de bedste beslutninger for mig selv at gøre.


{ Foto af Rebecca Brincker @Hjernestorm }

Et stykke tid før jeg rejste, mødte jeg endda en rigtig sød mand. Efter Casper og jeg var gået fra hinanden, havde jeg været på nogle dates og set nogle mænd. Men jeg turde ikke at åbne mig, og jeg følte aldrig rigtig, at “den var der”. Men det var den nu. Vi “klikkede” med det samme og i tiden op til min rejse, nød jeg både den varme sommer i danmark og at have sommerfugle i maven.  Jeg var modig og jeg turde føle noget igen for et andet menneske. Jeg troede, at alting var godt, men noget skete desværre indeni den søde mand, mens jeg rejste, og vores brud var, for mig, uforklarligt og ubehageligt. Den dag i dag forstår jeg stadig ikke, hvad der skete. Mine følelser ændrede sig ikke mens jeg rejste, men det gjorde hans åbenbart. Hvad grunden var, ved jeg ikke. Det fandt jeg aldrig ud af. Men jeg ved, at jeg turde tro på kærligheden igen. Jeg ved også, at jeg var modig da vi stoppede vores relation, fordi jeg ikke ville fortsætte under de omstændigheder, han foreslog. Jeg kunne mærke, at selvom jeg virkelig gerne ville fortsætte med at se ham, så ville jeg miste mig selv i processen over at skulle gå på kompromis med mine følelser, der på det tidspunkt allerede var store.

Mit efterår indeholdt desværre afskeden med min farfar. Det var en mærkelig og selvfølgelig sørgelig oplevelse. Det er første gang, jeg mister en bedsteforældre. Hvilket sætter livet i perspektiv. For jeg ved godt, at jeg er utrolig priviligeret, at jeg indtil nu, har haft hele min familie. Jeg har tidligere mistet, men ikke et menneske, jeg har kendt i så mange år. Det var en proces, hvor jeg virkelig havde brug for at være modig, og jeg var igen taknemmelig for mit ord for året.

Rent karrieremæssigt har året også budt på oplevelser, hvor jeg har haft brug for at være modig. Jeg elsker mit arbejde – men det betyder ikke, at der ikke er udfordringer og dilemmaer, hvor jeg har skulle være både stærk, handlekraftig og modig. Jeg har skulle finde mine grænser, sige fra og skubbe på. Her har mit ord ‘courage’ også hjulpet mig meget.

Nu er året gået på hæld, og mit år har budt på mange flere store og små oplevelser, end dem jeg har delt her. Men disse oplevelser har været skelsættende for min udvikling i år, og jeg har derfor valgt at belyse lige netop dem.

{ Foto af Rebecca Brincker @Hjernestorm }

Igennem hele året har jeg vendt tilbage til mit ord ‘courage’. Jeg har brugt ordet som en guideline for mine beslutninger og reaktioner hele året. Det at have ét ord, jeg har brugt som guide, har givet en enorm tryghed. Hvilket er lidt ironisk nu, hvor mit ord for året var, at jeg skulle være modig – det betyder nemlig for mig, at jeg også skal turde gøre ting, jeg normalt ikke ville gøre. Og derfor komme udenfor min komfortzone og trygge rammer.

Måske har mit ord gjort, at jeg har fundet en tryghed i at have en guide?

Måske er jeg begyndt at tro mere på mig selv og har rykket grænserne for, hvor og hvornår jeg føler mig tryg?

Det at droppe de klassiske nytårsforsætter og i stedet vælge ét ord at “leve” efter, har virket fantastisk for mig. Det har været meget mere overskueligt, end at skulle følge flere forskellige forsætter. Ordet har hele tiden været skrevet bag mit øre, og jeg har haft nemt ved at vende tilbage til det. Det betyder også, at jeg vil vælge ét ord, der skal guide mig i 2018. Jeg har allerede nogle ord, der fylder meget og som rumsterer i mit indre. Jeg tror derfor, at jeg er godt på vej i processen med at vælge et ord. Det vil jeg selvfølgelig gerne dele med jer, når jeg har valgt det endeligt.

Har du haft ét ord, der har guidet dig gennem året?

Hvis du vil vælge et ord for 2018, kan du med fordel følge den guide, jeg brugte sidste år.