Wup wup den nye iPhone er landet! Jeg har altid været en sucker for Apple og skriver selvfølgelig mine blogindlæg på en Mac (imens jeg kigger på gaden fra vinduet; True Carrie-style).

Det var derfor oplagt at finde en masse fine og sjove covers på eBay. For kan den side noget, så er det altså at være leveringsdygtig i sådan nogle fine og sjove ting. I denne collage har jeg samlet covers, der virkelig er ud over alle grænser. Måske ikke til hverdagsbrug, men stadig ret sjove.

ihpone covers

 1 // 2 // 3 // 4 //  5 // 6


Er de ikke skønne de farverige covers?

De kan også findes til andre mobiler. Det er bare om at søge til den specifikke model.

Denne weekend går for mit vedkommende med arbejde, og en fødselsdag i aften. Dagene går virkelig alt for hurtigt lige for tiden, og tiden nærmer sig med hastige skridt for, hvornår vi skal aflevere speciale. Denne uge har derfor været knapt så meget efterårsferie, og lidt mere speciale.

Vi skulle gerne kunne sende til print inden jul, og jeg ser virkelig frem til at kunne holde jul uden at skulle skænke eksaminer én eneste tanke. Det har været kutymen de sidste fem år, imens jeg har studeret, at der var eksaminer ind over jul og nytår. Eksaminer holder ikke juleferie. De holder heller ikke nytår for den sags skyld. Og når de ikke gør, så gør de studerende heller ikke.

Det bliver derfor en ekstra hyggelig jul i år, og jeg glæder mig allerede! Hvis nogle af jer følger med på Instagram eller snapchat (@jhardis – tilføj mig endelig), har I nok allerede opdaget, at jeg er begyndt at spotte jul rundt omkring i de forskellige butikker. Det er for nogle aaalt for tidligt. Herre jemini, der er også over to måneder til juleaften. Og den varer jo alligevel helt til påske.

Men for mig, kan de tidlige forberedelser ikke begynde tidligt nok. Det var virkelig startskuddet på juleglæden da jeg i sidste uge fik en Pumpkin Spice Latté fra Starbucks. En pumpkin spice latté er virkelig et tegn på, at nu er julen snart på vej. Den liflige smag af kanel og ingefær i en varm drink; det er som at få julens liflige toner serveret lige på tungen – det smager som smørklatten der smelter på den varme risengrød.

Og den smag er faktisk rigtig nem at lave selv! Hvis du tuner ind i morgen, så ligger der en lille “nu-er-det-snart-jul”opskrift på bloggen.

Stay tuned og rigtig god weekend!