En sætning jeg bl.a. postulerede at være et godt råd i dette interview som jeg deltog i hos Jane, der blogger på Papirflyet.

Det er noget, jeg har reflekteret en del over siden. Ikke interviewet. Det synes jeg, at jeg nailede!

Men den del med at være sig selv. For det ER et godt råd. Men gode råd har det ofte med også at være de svære at efterleve. Især dem vi selv slynger ud til højre og venstre.

Når veninderne spørger om gode råd, omkring den fyr de dater, og man tydeligt kan se, at han ikke er god for hende, bræer vi i kor, “gå fra ham! Du er meget mere værd! Du forjener SÅ meget bedre!”. 

Men har vi ikke alle været i den situationen, at vi ikke har kunne se skoven for bare træer? Eller i dette tilfælde; idioter for bare overarmsmuskler. For der er som regel et eller andet tiltrækkende ved idioten. Har vi ikke alle været i mere eller mindre dysfunktionelle forhold, hvor det eneste funktionelle var måden vi trodsigt, langt om længe, pakkede vores ejendomme på og skred?

Jeg ved i hvert fald, at jeg har været der. Og undervejs i hele processen fik jeg gode råd med på vejen. “Kan du slet ikke se, at han er behandler dig skidt? Et godt råd – skrid fra ham!”. 

Det behøver ikke engang være i de dysfunktionelle forhold, de gode råd er dyre…

Har vi ikke alle haft følelsen af, at ham (eller hende) derhjemme har brokket sig en anelse for meget på det sidste over, at vi “igen har glemt at tømme skraldespanden! OG du har heller ikke smidt dine sure trusser til vask. Come on. Hvor svært kan det være?”……

Nogle gange bliver vi mennesker bare irriteret på hinanden. Der behøver ikke altid være en logisk grund. Ofte er grunden, at man bor sammen og er sammen firetyvesyv. Så går man altså nogle gange hinanden på nerverne. Og det er okay.

Det kan til gengæld være ret svært at tage imod de, sikkert velmenende, gode råd fra vennekredsen, når vi igen, igen har brokket os over vore bedre halvdel, der IGEN har glemt at tage opvasken som han (eller hende…) lovede.

 

For nogle gange har vi i virkeligheden ikke brug for råd. Vi har ikke brug for positive opmuntringer, eller bekræftelse på, at ens partner er dum. For ofte skal vi bare have lettet vores hjerter. Og ham derhjemme ER jo sød. Vi skal åbne ventilen, lade trykket dampe af, og er good to go igen efterfølgende. Nogle gange er tingene ikke mere kompliceret end som så.

Andre gange søger vi dog rådene. Vi søger at kunne stole på andres visdom, erfaringer og fejl.

I disse tilfælde er råd kærkomne og bydes hjertelig velkommen. Det er bare ikke altid, det er lige nemt at efterleve de gode råd.

Som rådet, “bare vær dig selv”. 

Den er edderpokme svær synes jeg. “Bare vær dig selv”. 

Ja det kan du da sagtens sige. Du klarer det også skide godt. Jeg er i hvert fald ikke i tvivl om, hvem DU er.  Men hvad med mig? Hvordan kan JEG “bare” være mig selv?”.

Så mit eget råd finder jeg en anelse svært at efterleve. Især lige for tiden. Jeg finder, at alting jeg gør, skaber usikkerhed omkring min person. Omkring, hvem jeg ER. For hvem er jeg egentlig? Og hvem har sagt, at jeg skal finde ud af det lige nu? Er der overhovedet en facit for den ligning, eller leder jeg efter det mystiske X?

Jeg prøver, så godt som jeg kan. Det der med at være mig selv. Jeg mener; hvem skulle jeg ellers være?

Ja, en hulens masse andre seje damer sgu da!”

For det er nok lidt mit problem. Især i blogland. For der er SÅ mange cool mennesker, at det kan være svært “bare” at være sig selv. For er det nu godt nok? Og de andre er også så seje.. Dem vil jeg da langt hellere være. Suk.

Det er ikke altid nemt. Men jeg tænker, at jeg er mig af en grund. Den grund skal jeg så bare lige have fundet. Det arbejder jeg på i øjeblikket. Imens jeg deler gode råd ud til alle i mit nærvær!