Okay der går rimelig meget gør-det-selv herinde for tiden. Tydeligt at “spare-tiden” er sat ind. Men det tænker jeg heller ikke gør noget!

Da vi flyttede ønskede jeg mig brændende et form for sted at kunne studere, læse, skrive blog etc. ved. En lille kontorplads. Pladsen er til det, og i starten brugte jeg vores gamle spisebord. Men det duede ikke. Det var stort og klodset. Så det solgte jeg. Med det resultat, at jeg stod uden noget sted til alle mine ting. Vi kiggede lidt efter løsninger i forskellige butikker, men syntes ikke rigtig, at der var noget der bed på. Jeg havde til sidst endda spurgt en veninde om hendes dygtige bygge-mands kæreste ikke ville lave et flot bord. For det ville vi da slet ikke kunne finde ud af herhjemme!

Hah! Det kunne vi da! Den anden dag gik vi forbi en nabo, der havde stilet masser europaller ud til gratis afhentning. Vi hapsede en med hjem, og Casper fik en ide med nogle acrylplader. Dem hentede vi dagen efter, (vi kunne få dem skåret i de ønskede mål), og så var det faktisk bare om at bore lidt og finde nogle bordbukke. Haps haps og et nyt skrivebord stod parat til brug!

DIY skrivebord

Vi er selv ret stolte over værket haha! Hvad synes du? Er det noget du selv kunne finde på at lave?

Der kommer forresten snart en lille give-away op her på bloggen, så stay tuned!