Jeg tramper i pedalerne. Jeg kan ikke finde ud af andet. Det skal gå stærkt. Jeg overhaler en pige foran mig. Tjekker, at jeg er kommet langt nok foran til, at jeg kan holde til højre igen.

Mine tanker flyver. Jeg er en dagdrømmer. Af den slags, der opfinder scenarier, der sikkert aldrig kommer til at ske. De er rare min dagdrømme. De er fulde af håb, ønsker og… drømme.

Jeg ved ikke, om jeg nogensinde kunne drømme om de ting, der sker for tiden. Nogle gange overgår virkeligheden min fantasi.

Jeg rækker min højre arm ud. Jeg er en fast tilhænger af, at vi skal kommunikere til mennesker omkring os, hvor vi er på vej hen. Både for deres og vores egen skyld. Jeg bander ofte over dem, der ikke giver mig besked.

Det var nok ikke i mine drømme, at jeg skulle være her i mit liv, hvor jeg er i dag. At jeg skulle være alene. Single. Men det er jeg. Jeg er lykkelig i dag. Det var jeg også, da jeg havde en kæreste. Min egen lykke er altid det vigtiste for mig.

Det slår mig, at jeg lyder egoistisk. Det er jeg nu ikke. Jeg er bare mig selv. Min egen lykkes smed.

Solen glimter og jeg kniber mine øjne. Jeg har svært ved at se, hvad der sker foran mig. Jeg sænker ikke farten af den grund. Jeg kan mærke, at sveden finder vej på min ryg. Små dråber begynder at forme sig. Jeg bander af mig selv over, at jeg ikke kan finde ud af at sænke farten. Jeg aser og maser.

Jeg er en aser. Sådan én, der aser. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal have det med det. Jeg har det nu ret fint. Nu jeg tænker over det.

Jeg nyder mit selskab. Mit eget selskab. Det har altid været en prioritet for mig. At kunne give mig hen til mine tanker. Måske er det derfor, jeg dagdrømmer så meget?

For tiden er dagdrømmeri ikke noget, jeg har særlig meget tid til. Alligevel formår jeg at gøre det. Indimellem alle de andre tanker og projekter.

Jeg drømmer om fremtiden. Om fortiden. Om nutiden.

Jeg drømmer om varme lande. Om det kolde nord. Om andre mennesker.

Ofte drømmer jeg om relationer. Om hvad jeg ville sige og gøre, hvis jeg helt selv kunne bestemme en oplevelse.

Tit drømmer jeg om, hvad jeg ville have gjort anderledes. Jeg fortryder ikke ting, jeg har gjort. Men jeg drømmer alligevel tit om, hvordan jeg kunne have gjort dem anderledes.

Det er sjovt med drømme. Nogle gange sker de. Ikke fordi de går i opfyldelse. For jeg ønsker ikke ting. Men jeg har prøvet, at mine drømme er sket i virkeligheden.

Måske er det sundt at drømme? Måske er mine drømme med til, at jeg ubevidst får mål?

Jeg rækker min venstre hånd i vejret. Kigger mig bagud. Mærker at sveddråberne har manifesteret sig til flere. Jeg sukker over min egen utålmodighed. Det kan bare ikke gå langsomt. Jeg sætter venstre fod i jorden og finder fæste med den højre. Stopper helt op og kigger fra side til side.

Så afsted igen. Helst i fuld fart. Jeg har ikke tid til pause. Eller til at ændre farten. Jeg bander lidt over vinden. Den hiver fat i min store cykelkurv. I blæsevejr hader jeg den. Når jeg handler elsker jeg den.

Jeg har et ligeså kompliceret forhold til mine dagdrømme. De giver mig et pusterum i løbet af dagen. De giver mig tænkepauser, hvor det er nødvendigt.

Jeg drømmer om en mand. De drømme har jeg ikke så mange af for tiden. Mest fordi jeg har det rigtig godt, hvor jeg er i mit liv lige nu. Ved at være mig selv.

Jeg forestiller mig, hvordan vi griner sammen. Hvordan han synes, hundene er søde. Hvordan vi henter mad og spiser sammen.

Så hiver vinden igen fat i min kurv og jeg glemmer, hvad jeg drømte.

Rundkørsler er sjove at komme forbi. De kræver mere opmærksomhed. Mere kommunikation. Jeg hiver min højre arm ud til siden og drejer ned af det sidste stykke på min vej.

Nu går det let. Det går ned af bakke, og jeg tramper endnu hårdere. Får mere fart på. Nu mærker jeg vinden på mine kinder. Min øjne løber i vand pga. kulden. Farten bruger jeg på vej op ad bakken. Det giver momentum.

Jeg ved ikke, hvorfor jeg opfinder mine drømme…

Jeg ved bare, at jeg gør det.