Vi afleverede speciale i går. Hallelujah! Det var en fantastisk, om end lidt antiklimaks følelse at få sendt den elektronisk afsted. Lige pludselig var så mange måneders arbejde slut. Afleveret. Færdigt.

Den skal printes ud og afleveres fysisk i Kolding 4. januar, så der tror jeg, at vi får en større forståelse af, at den rent faktisk er afleveret. Efter det venter et forsvar i løbet af januar, men en dato vides endnu ikke. Det gør mig nu heller ikke så meget på nuværende tidspunkt. Jeg nyder friheden, og at jeg ikke skal have dårlig samvittighed i julen over eksamensopgaver, der skal skrives.

På søndag henter mine forældre mig, og så går turen hjem til Sjælland og julehygge i dagene op til juleaften. Jeg glæder mig meget. Vi skal julebage, hygge, lave konfekt (og spise halvdelen imens), drikke gløgg og spise æbleskiver. Det bliver en glædelig jul.

Noget af tiden har jeg ydermere planlagt på at læse. Mere læsning tænker du? Årh jo, men i denne omgang bliver det af den skønlitterære slags. Jeg elsker nemlig at læse. Jeg har altid været glad og god til at leve mig ind i de universer og verdner som bøger indeholder. Og jeg har læst rigtig mange bøger. Til dels pga. førnævnte, men bestemt også fordi, jeg har en bachelor i engelsk. Jeg har derfor læst alle “must read” bøger, og en del ukendte også. Men i de sidste tre år har det været småt med den skønlitterære læsning. Det skal der gøres op med nu.

Jeg har derfor listet nogle af de bøger, som jeg vil læse det næste stykke tid. Måske du også kan finde noget inspiration.

……………………………………………………………………………………………………………………………

reading list


Alle tre bøger har jeg læst flere gange, og de bliver kun bedre for hver gang.

Hvad siger I til en sådan læseliste – er der nogle af bøgerne, som I selv har læst eller måske vil læse nu? Hvis I da ikke foretrækker at se filmen? Den tyr jeg altså til engang imellem. Hah.

………………………………………………………………………………………………

Husk forresten, at du kan følge bloggens facebook side lige her, følge med på Instagram her, finde bloggen på Bloglovin, og finde mig på snappen @jhardis.