I aften er er Halloween. Eller Allehelgensaften som det så nationalt hedder på dansk. I “blogland” har jeg set rigtig mange indlæg omkring netop i aften. Mest omhandlende diverse udklædninger, kostumer og fester. Jeg har aldrig selv været til en Halloweenfest. Jeg er aldrig blevet inviteret til nogen, og så er det jo ingen skam at blive væk! Derfor har jeg ingen flotte billeder udklædt som zombie, hot sygeplejerske og ej heller nogen tips & tricks omkring “how-to” halloween. Jeg har udskåret græskar med min mand, a’la Jack Skellington fra bl.a. “The Nightmare Before Christmas” og vi har bagt en pumpkin pie med græskarkødet. Men det har ligesom været det. Jeg kan rigtig godt lige ideen om denne amerikanske tradition, men helt indført i mit liv? Nej det er den ikke. Men det er uhygge tilgengæld! Jeg har en fascination og ærefrygt for alt det makabre, uhyggelige og mørke på det fiktive plan. Derfor valgte jeg, dengang man begyndte at læse lidt længere bøger, ligeså ofte bøger rettet mod det kvindelige køn, som bøger med lidt mere “ulækre” ting. Med ulækre ting mener jeg monsterblod, afhuggede hænder, skrumpehoveder, skeletter, spøgelser, mumier.. you get the point! Det var altså uhyggelige ting og historier, dengang jeg læste dem. Men alligevel læste jeg, og læste og læste. Det er selvfølgelig de berømte og berygtede “Gåsehud”s bøger jeg her taler om.

barndomsuhygge kopi

Jeg læste rigtig mange af bøgerne! Dengang, hvor man måske endnu var ny i hele den uhyggelige verden, var disse bøger hvert fald meget uhyggelige! I aften mindes jeg de sene aftener, hvor jeg _blev nødt til_ at læse videre og videre, selvom ordene jeg læste fik, ja, gåsehuden frem! Kender du dem? Eller læste du dem sågar?

Uanset, hvad du lavet her til aften ønsker jeg dig en happy halloween!