Det gjorde jeg i går og det var dælme tiltrængt. At forsvinde ind i dagen, mærke efter i maven, trække vejret, dufte til efteråret, holde i hånd, tage en morfar midt på dagen. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har taget en morfar midt på dagen. Jeg er ikke god til at sove i løbet af dagen. Uanset hvor træt jeg er. Så vil jeg hellere holde ud og gå tidligt i seng.

I går var det dejligt med luren midt på dagen. At lægge mig ind til en krop, der holdt om mig. Varmede mig og passede på mig i søvnen. At føle tryghed. Det er også lidt min akilleshæl – trygheden. For jeg er glad for den. Men lige nu er den egentlig helt okay og på sin plads.

Så i går brugte vi dagen på at være til. Vi stod forholdsvist tidligt op, og jeg havde lørdag aften lavet en dej til koldhævede boller, så de blev formet og i ovnen. Så var der søndagsmorgenhygge. Imens bollerne bagte nåede lejligheden at få en hurtig omgang med støvsugeren, opvasken blev taget og der blev ryddet op. En virkelig dejlig start på søndag.

Tidligt på formiddagen så hunnierne på os med store, mandelformede, brune øjne og vi bukkede hurtigt under for deres pres om en lang søndagsgåtur. På med selerne og ud i skoven. Vi gik hjemmefra i strålende solskin og med en forhåbning om den der helt sprøde, friske og kolde efterårsluft. Og det startede også rigtig smukt, men undervejs begyndte det både at regne kraftigt og blæse voldsomt. Midt derinde i skoven ruskede træerne så kraftigt, at mange af de sidste blade fløj af og rundt i vinden. Alt imens vi pakkede os mere ind i vores jakker og halstørklæder.

Hundene var ret uimponeret over det tiltagende blæsevejr. Duftene bliver ikke mindre spændende af en omgang rusk i bladene, nærmere tværtimod. Så de tullede afsted i deres eget tempo og nød også søndagen.

Eftermiddagen forsvandt i hygge, nogle praktiske gøremål og jeg cyklede i træningscentret og fik klemt en times styrkeløft ind, inden jeg på vejen hjem handlede ind til cosy søndagsmiddag; flødekartofler, krydret kylling, en god salat og selvfølgelig brød/smør til. Vi spiste relativt tidligt omkring 19tiden. Vi kan ellers godt trække den i weekenderne og først spise ved 20.30/21tiden nogle aftener, men den tidlige middag var også dejlig. Det frigør ligesom på en mærkelig måde en “længere” aften. Selvom aftenen selvfølgelig ikke får flere timer, så føles det sådan, når vi spiser tidligt. Vi er nok lidt skøre.

Jeg sluttede aftenen med at lave min frokost til mandag og tirsdag og fik planlagt ugen. Der heldigvis er uden de store planer. Det har jeg i den grad brug for lige nu. At kunne cykle direkte hjem efter arbejde på Kansas og have resten af dagen “fri”. Kender du den følelse?