IMG_1021
Er den ikke fantastisk min fine tshirt? Den er selvfølgelig fra mit kære Ebay, yet again. Perfekt til en kaffeelsker som mig. Der i disse dage slubrer iskaffe som var jeg betalt for det. Overvejer at lægge en opskrift op på den nemmeste iskaffe nogensinde – er det noget der kunne have interesse?
Who am I kidding!? Selvfølgelig er der det! Den kommer op én af dagene.

IMG_1023 IMG_1033 IMG_1048
Weekenden er fløjet afsted med arbejde og et meget svært farvel til en af mine hunde. De af Jer, der selv har kæledyr ved, hvor meget sådan nogle kræ kommer til at betyde for én. At hun var min første egen hund gjorde det bestemt ikke nemmere, men damen blev 12 år gammel og det er jo nu alligevel også noget.

Ellers er tiden fløjet afsted med dét der speciale som efterhånden begynder at tage nogenlunde form. Min specialemakker er endda lige flyttet til odense (yeaaah!) så vi kan rigtig give den en skalle, inden vi holder en uges sommerferie sidst på måneden. Og så har vores lille altan fået en opgradering i form af en parasol. Det gør underværker for brugen af computer på altanen midt på dagen i det dejlige vejr. Nu kan jeg rent faktisk se, hvad der sker på skærmen!

Nyder I det gode vejr og holder ferie selv?