nytår blomster

Rigtig godt nytår!

Vi er lige kommet hjem fra træningscentret – ja ja vi er de typer, der træner 1. januar. Totalt nederen I know. Og så alligevel ikke. Det er ikke første gang jeg har trænet 1. januar, og været frisk uden tæmmermænd. Det er en fantastisk måde at starte året på. Men meget mere om det i et indlæg, I får i morgen.

I dag vil jeg nemlig dele lidt ord fra aftenen i går. Som skrevet tidligere holdte jeg nytår med Casper herhjemme. “Bare” ham og mig. Det der “bare” – det er jeg sgu lidt træt af at tilføje, omend det føles som en nødvendighed. Mest fordi jeg føler, at det måske er lidt tabu at holde nytår hjemme kun to mennesker. Hvad er jeres indtryk?

Jeg har i hver fald måske selv haft lidt svært ved at skulle besvare spørgsmålet; “hvad skal I så til nytår?“. Når vi “blot” skal være derhjemme to mennesker. For man skal da i byen ikk? Og bunde tre flasker alkohol. Vild i dag, syg i morgen – ikk? Man skal være lidt vild – ellers er det da en kedelig nytårsaften.

I går måtte jeg også lige, for en sikkerheds skyld (måske mest min egen usikkerheds), spørge Casper om han ikke syntes, at vores afholdelse og fejring af årets sidste dag, og det nye år, ikke var kedelig? Mest fordi jeg måske selv var usikker på, om det nu var det rigtige valg vi havde taget omkring aftenens planer.

Men. Min usikkerhed forsvandt i løbet af aftenen i takt med alle retterne, der kom på bordet. For det har været én af de bedste nytårsaftenener jeg har været medvirkende til. Måske min usikkerhed i virkeligheden skyldes min bekymring for, hvad andre ville tænke om at blive derhjemme. I stedet for, hvad jeg egentlig selv føler for aftenen. Jeg skal blive bedre til at fralægge mig den tendens. At bekymre mig om andre menneskers meninger og tanker som jeg alligevel ikke kan gøre noget ved. Og som jeg ikke må lade mig påvirke af i mine valg.

I går forløb aftenen da også efter vores egen agenda. Vi tog den helt med ro. Okay, Casper tog den helt med ro. Jeg skøjtede måske en anelse rundt, og måtte endda i Fakta lige inden de lukkede for at handle de sidste ting jeg skulle bruge til maden. I stedet for at gøre klar til aftenen besluttede jeg mig da også lige for, at sengetøjet skulle skiftes, der skulle vaskes tøj, og manglede der egentlig ikke også en støvsugning? Christ altså. Vi skulle ingen steder. Vi ventede ingen gæster. Alligevel stressede jeg rundt.

Først efter vi havde spist hovedretten, og nød, at vi ingen steder skulle hen, kunne jeg skrue blusset ned. Mine skuldre kunne endelig sænkes, og mit smil blev større og større som aftenen skred frem. Det var faktisk ganske hygsomt sådan at sidde derhjemme, og bare opleve aftenen som den bød sig. Ikke rigtig nogle tidsplaner, der skulle følges – altså kl. midnat havde vi ligesom lidt en begivenhed ikke? Men ellers kunne vi tage det i vores tempo.

Jeg stod for forretterne (ja i flertal) og desserten, imens Casper stod for hovedretten. Vi trakterede således årets sidste måltid, bare os to derhjemme, der bestod af blinis med rødløg og rejer, hjemmelavt tunmousse (man er vel barn af 90’erne), beef Wellington med tilhørende grønt og hjemmelavet cheese cake med friske hindbær og et strejf af lime.

Vi spiste først dessert kl. 22.30! Rimelig sent vil jeg mene – alligevel passede det bare så fint ind. Efter hovedretten gik vi en tur i Skibhuskvarteret og hilste godt nytår til de mennesker, der selv var ude. Vi så Dronningens nytårstale. Den fumlede hun liiidt rundt i – og hvad mener I om Prinsgemalen, der ligefrem går på pension? Jeg fornemmer, at nyere generationer snart får mere betydning og ansvar i kongehuset. Ikke, at jeg nogensinde har været royalist, men lidt har det aldrig skadet at følge med. Omend de lever et parallelunivers uden egentlig betydning for danskernes hverdag.

Lidt i midnat så vi – altså måske mest mig – 90’s års fødselsdag. Det er en tradition for nytårsaften som jeg er vokset op med, og forbinder med mange gode minder. Det er derfor også en tradition, der altid holder ved uanset, hvor og med hvem jeg holder nytår. Har I den slags traditioner omkring nytår? At nogle ting bare holder ved?

Da kl. slog midnat, rådhusklokkerne ringede og kransekagen stod på bordet  sprang vi med hinanden i hænderne ind i 2016 ♥ Det var så skøn en måde at fejre det nye års kommen på. Fyldt af kærlighed, varme og smil til hinanden.

Jeg har fejret nytår på mange forskellige måder. I byen med mange fremmede mennesker, til privatfester i kælderen da jeg var teenager, med familie, med veninder, hamrende fuld, pinlig ædru. Jeg synes, at man skal fejre nytår præcis som det passer én selv. På trods af usikkerhed omkring om vi var blevet et kedeligt kærestepar, der sad derhjemme nytårsaften, så var i går en rigtig dejlig aften – og nu er det også en del af mine nytårsaftens oplevelser. Jeg var måske mest bange for, at vi ville falde i rutines fælder og falde helt hen efter maden, og bruge aftenen som enhver anden aften.

Selvom tv’et blev tændt, blev rutinen det ikke. Vi brugte meget af aftenen på at sidde og snakke om det forgange år, det nye års ankommen – hvad vi håber, at 2016 vil bringe. Det er et stort år for os begge, med mange skelsættende oplevelser vi allerede nu ved, vil finde sted. Oplevelser jeg glæder mig til at dele med jer herinde også.

Vores nytår endte med endnu en gåtur rundt i kvarteret. Her oplevede vi masser flot fyrværkeri, naboer i godt humør og mange godt nytår hilsner som vi bevægede os rundt i blokken. Det er ikke utænkeligt, at denne scene vil gentage sig igen et andet år.

Jeg drømmer dom om at 2016/2017 kan fejres i udlandet. Det har jeg ikke prøvet før, og det kunne være en rigtig fed oplevelse. Enten i en hytte foran pejsen et sted i det kolde, men smukke nord. Eller på en strandstol syd for solens stråler.

Hvordan har I fejret jeres nytår?

12467800_10153317551185920_328523905_n 12435903_10153317551360920_871054623_n

Jeg glæder mig rigtig meget til at komme igang med det nye år! I dag er dagen som sagt blevet brugt på at træne – foruden at sove længe selvfølgelig! Hvilken anden dag end 1. januar kan dette virkelig retfærdiggøres?

I morgen starter et nyt kapitel – et kapitel jeg deler herinde på bloggen også, og som jeg håber, at I vil følge med i!

For nu vil jeg nyde resten af aftenen denne 1. januar 2016 og ønske alle jer, der læser med et skønt nytår. Jeg er så taknemmelig for, at I bliver flere og flere. Har I nogle kommentarer eller ønsker til indlæg er i altid mere end velkomne til at smide dem herinde ♥

……………………………………………………………………………………………………………….

Du kan følge bloggens facebook side lige her, følge med på Instagram her og finde bloggen på Bloglovin, og snapchat @jhardis.