Oh well. Jeg læser ofte denne slags indlæg på de blogs jeg følger. Og jeg synes faktisk, at det er rigtig hyggeligt. Man lærer bloggeren at kende på en anden måde, og jeg vil rigtig gerne være personlig på min blog. Så. Here we go!

  1. Jeg træner ret meget. Udover at jeg laver kredsløbstræning, så bruger jeg meget af min tid i træningscentret nede blandt de løse vægte, og bruger faktisk ikke særlig mange maskiner.
  2. Jeg dyrker agility med mine hunde, og jeg er uddannet agility instruktør og underviser frivilligt én gang om ugen også.
  3. Jeg kommer fra Sjælland, men bor i Odense.
  4. Min meget kraftige vestsjællandske accent forsinder formentlig aldrig. Mindst én gang når jeg er på arbejde, er der en kunde, der spørger hvor på Sjælland jeg kommer fra.
  5. Jeg har en BA i engelsk med tilvalg i desingkultur, og læser lige nu min kandidat designledelse, hvor jeg “kun” mangler specialet.
  6. Jeg bruger str. 37 i sko. Hvis nu nogen undrede sig.
  7. Mit hår er i virkeligheden det nogle kalder “mørkeblond” – det jeg kalder “gammel-bæ-og-leverpostejs-farve”. Derfor bliver det farvet lidt lysere.
  8. Jeg har lige nu to søde sheltier boende. (Det her er en af dem <3)  Men købte faktisk min første sheltie for snart 13 år siden.
  9. Jeg er kæreste med Casper på 4. år. Vi mødte hinanden igennem studiet, hvor vi fangede hinandens øjne på 1. introdag.
  10. Selvom jeg benægter det, så er jeg det vi herhjemme kalder “ostet”. Altså cheesy. Altså ret romantisk. But don’t tell!