Jeg elsker disse indlæg hos andre bloggere, og det sidste indlæg af denne slags fik så fine positive kommentarer, at jeg giver mig i kast med endnu et.

  1. Jeg er en færdselsregel-nazi! Især som cyklistfordi jeg som bilist ved, hvor pisse irriterende det er, når cyklister ikke viser fra eller laver tegn til stop. Jeg er vel for pokker ikke tankelæser, og det irriterer mig grænseløst når andre ikke følger de simple, men livsbetingede regler. HAR du ingen arme, er du lovlig undskyldt, men det er også den eneste undskyldning jeg godtager i min bog!
  2. Jeg har altid haft umådelig svært ved at besvare de klassiske veninde-bogs-spørgsmål som, hvad er din yndlingsret/farve? Altså det ved jeg faktisk ikke. Jeg tør ikke lægge mig fast på noget definitivt. Hvis jeg fik valget mellem at besvare de spørgsmål eller hoppe i havet, så ved jeg heller ikke hvilken jeg ville vælge.
  3. Hvilket nok har noget at gøre med min umådelige ubeslutsomhed. For er der noget jeg er, så er det ubeslutsom. Jeg skal helst tænke ALLE mulige scenarier igennem inden en evt. beslutning. Og bare fordi jeg har taget en beslutning betyder det bestemt ikke, at den er vedholdende. Jeg tror standhaftigt på talemåden (og undskyldningen); “Man har et standpunkt til man tager et nyt”.
  4. Men. Skulle jeg virkelig vælge en yndlingsret og farve lander vi nok på sushi og kongeblå. Ej nej, tikka masala og lyserød. Vent nej salatpizza og orange… Get the point?
  5. Jeg drømmer hedt om, at jeg under en af mine gåture med hundene finder en helt ny iPhone stadig i indpakning uden nogen ejermand. Som jeg selvfølgelig i min drøm afleverer til hittegodskontoret, for det er det rigtige at gøre… (Nej jeg gør sgu da ikke! Finders keepers!)
  6. Mit indtil dato pinligste øjeblik var da jeg som 12årig en kold og forfrossen vinterdag, kom til at træde ned i en flydende mødding. Ja en mødding, hvor fæces simpelthen er i flydende form – også kaldet gylle. Dette skete selvfølgelig ikke kun med ét ben, nej med dem begge. Til knæene. For et ben var jo tydeligvis ikke nok til at vurdere om det kolde flydende kolort var en god ide at jokke rundt i. Vorherre til hest. Nej ko!
  7. Jeg har et ustyrligt forbrug af cola light. Og jeg har fået ørerne tudet fulde af der er kræftfremkaldende aspartam i, det er møg usundt, du skulle hellere drikke vand, men jeg kan ikke gøre det for. Sådan et iskoldt glas cola light med kondensdråber glidende ned af glasset; det er lykken. Derudover er jeg faktisk ret nem at tilfredsstille når det kommer til, hvilken mærke jeg skal have. Der er jeg fuldstændig indifferent – Coca Cola, Pepsi (både Light og Max) eller den billige fra Netto. All of the mentioned make my boat float.
  8.  Jeg lærte klokken af min mormor, og jeg kan ligeså tydeligt huske, at min søster og jeg sad i hendes og min morfars køkken i deres hus, hvor vi sad og kiggede på deres store ur på væggen og sammenlignede med det grønne armbåndsur med sølvskive jeg havde. Dét er et dejligt minde!
  9. Jeg er faktisk et ret genert menneske, og føler mig ofte lettere akavet i sociale situationer. Det kan jeg være bange for fremstår som, at jeg er arrogant, hvilket ville være rigtig ærgerligt, for det vil jeg ikke beskrive mig selv om. Jeg arbejde virkelig på at udvide mine grænser for “genertheden”, med det til følge, at jeg kommer til at plapre som et vandfald i stedet. Jeg ved ikke, hvad der er værst; at jeg næsten ikke siger noget, eller at jeg ikke holder kæft?
  10. Jeg har meget let til tårer. Og her snakker vi ikke kun, hvis der sker noget sørgeligt, personligt eller vi er herhjemme. Jeg kan liste eksempler som; hvis jeg ser en rørende reklame i fjernsynet. Når de råber “move that bus!” i Extreme Makeover Home Edition. Når jeg ser nyheder. I biografen. Da Nemo bliver væk. Da Nemo bliver fundet igen. I bund og grund hele tiden og over alting.

Kan du genkende dig selv i nogle af disse punkter?