VACATION TIME!

vi skal til tyrkietSom jeg skrev i går, så holder vi fri i denne/næste uge! Vi har nemlig ret (!!) spontant bestilt en rejse til Tyrkiet! Det skete i løbet af halvanden time. Casper sa på Rømø, jeg var på arbejde, og lige pludselig får jeg en besked om, at vi kan komme meget (!!) billigt afsted en uge på 4stjernes hotel, hvis vi bestiller NU! Jeg er normalt en person, der skal gennemtænke ALLE scenarier og muligheder før jeg beslutter noget, så det var ret angstprovokerende lige pludseligt at skulle sige ja til sådan et tilbud. Især fordi jeg, når jeg er på arbejde, ikke kunne researche særlig meget omkring sted, hotel eller rejsedetaljer før jeg skulle sige ja. Så det var med sved i håndfladerne at jeg sendte en besked retur med et: JA tak!

Jeg nåede da også flere gange at fortryde de efterfølgende to dage, og kunne slet ikke forstå, at jeg havde taget en, for mig, så stor beslutning uden at skulle snakke det til døde først. Men sket var sket! Og nu glæder jeg mig vildt meget! Jeg havde også indstillet mig på at skulle ud at rejse, da vi havde semiplanlagt en tur til London over weekenden. Men nu bliver det altså Tyrkiet!
Vi rejser på torsdag, og er afsted en uge. Vi har før været i Tyrkiet, og endda i samme område. Derfor har vi også allerede planlagt et genvisit ved bl.a. en af de gode restauranter vi opdagede sidst.

Hvordan har du det med spontane beslutninger som denne? Jeg tror, at det er meget sundt nogle gange at gøre noget ulig en selv. Jeg skulle hvert fald lige synke et par gange efter rejsen var bestilt. For jeg havde slet ikke nået at undersøge og få informationer nok! Men nogle gange skal man nok bare kaste sig ud i det!

I dag har vi tilbragt dagen med lidt træning. Jeg har fået nyt træningsprogram, så det skulle jeg prøve første pas af i dag. Derefter gjorde jeg mig lidt af et scoop – jeg købte en “ny” brugt racercykel (meget billigt!), som jeg afprøvede med en tur ud til Odense zoo sammen med Casper. Det er en fantastisk følelse at kunne cykle så hurtigt! Nok om det! jeg håber, at du har haft en rigtig god påske!

 

1 Comment
  1. Ej en masse dejlige ting musse! Er misundelig på både rejse og ny cykel! Skal vi ikke se den herinde?

Leave a Reply

Your email address will not be published.


LET'S BE FRIENDS SHALL WE?

Hello!
Jeg er altid for sent oppe og sover aldrig nok. Mine to hunde hænger konstant på mig. Jeg drikker for meget kaffe. Tangerende til det usunde. Men jeg spiser ligeså meget bland-selv-slik, så mon ikke det går? Tak fordi du læser med!