Tuesday Talk | C and the City

SÅ blev det sgu tirsdag igen! Der har været nogle uger uden Tuesday Talk, og jeg er heller ikke sikker på, at jeg vil udgive et indlæg HVER tirsdag, men føljetonen fortsætter skam i stor stil. Så husk at tjekke ind om tirsdagen uanset hvad. 

I dag skal vi lære en “ny” blogger her i Odense at kende. Hun hedder Christina, og har boet i Odense nogle måneder efterhånden. Lær hende meget bedre at kend herunder og find måske en ny yndlingsblogger fra Odense.

Hvad handler bloggen om:

C and the City handler om mænd, mad, mode og meninger. Faktisk nok mest mænd og meninger 😉

Det sker lidt af sig selv, når man pludselig skal ud på datingmarkedet, efter 10 år i et meget fast forhold. Der er sket en del siden sidst, kan jeg berette…

Generelt kan man sige, at det er en blog om at bryde tabuer, jo flere, jo bedre, i alle retninger.

Navn Christina Melchiors
Alder Det spørger man altså ikke en dame om, Jeanette…;-)
Blog: C and the City (Fordi ingen kan stave til mit navn og derfor var jeg nødt til at omdøbe den)
By: Odense (Igen)

Hvad er det største vendepunkt i dit liv?
Der er faktisk tre:

  • Da jeg var i Kosovo for første gang under Balkan-krigen i 1999.
    Det gjorde et fuldstændig uudsletteligt indtryk på mig, hvor imødekommende, venlige og generøse folk var. De havde vitterligt intet. I-n-t-e-t, hele landet var fuldstændig smadret af borgerkrig og alligevel gav de alt, hvad de havde. Mad, overnatning, hjælp, alt!

De var mennesker, der intet havde, havde fået familie dræbt, fået deres hus smadret i         atomer og alligevel stod med åbne arme og gjorde de alt for at man skulle føle sig godt tilpas, hvilket er noget svært i en krigszone, hvor der bliver skudt efter en.

Det var i øvrigt op til jul, at jeg kom hjem igen og landingsbanen i Kastrup var plastret til med 20 juletræer med lys på. Det var meget …. vildt, at komme fra det yderste armod til så stor overflod.
Jeg tænker tit på det, for det er ret tankevækkende i forhold til, hvor meget vi fx har i Danmark og hvor bange vi er blevet for at nogen tager det fra os, når man har oplevet hvor generøse folk, der har mistet alt, er. Det er meget kontrastfyldt.

  • Da jeg blev syg for fire år siden, og alt i mit liv ramlede samtidig. Det er ikke en fest, at blive så syg, at man er ved at dø, ens kæreste gennem 10 år skrider og ens bedste ven også dør.
    Det hele skete samtidig, så på en måned, havde jeg mistet alt, hvad der havde været hele mit liv de sidste 10 år. A-l-t. Inklusive mit helbred.
    Den slags ændrer man sig ret markant af. I mit tilfælde heldigvis til det bedre, men det har ikke været sjovt eller nemt, at sætte sig selv sammen igen, når man har været makuleret i atomer og også skal lære at affinde sig med, at der er ting, man ikke kan længere, fordi man nu er syg.
    Det er bla. det, bloggen handler om.
  • Da jeg flyttede fra København og til Odense igen.
    ”Normalt”, så flytter man fra provinsen til Hovedstaden. Nu er jeg så flyttet retur igen og det skal man også liiiige vænne sig til. Heldigvis er Odense blevet god i de år, jeg har været væk.
    (I øvrigt er jeg slet ikke fynbo, men fra Jylland og så giver det jo slet ingen mening at flytte tilbage til Odense, men sådan er det altså blevet)

Hvad vil du være når du bliver stor?
Dronning, overtage verdensherredømmet, jagerpilot, forfatter og jurist.

Kvinder måtte ikke blive jagerpiloter, dengang det var aktuelt for mig, så nu regner jeg med at lande på forfatter og jurist. Efter en lille omvej på 20 år som journalist.

Hvad er dit største talent?
Jeg er helt ekstremt god til at finde og se mulighederne for andre mennesker. Ting, de kan gøre, veje, de kan gå, muligheder, de har, osv.
Så meget, at jeg flere gange, også professionelt, er blevet opfordret til at blive coach, men det skal jeg altså ikke. Jeg taler alt for meget 😉
Og så er jeg virkelig god til at lave desserter. Meget bedre end til at lave mad. Hvis man kan kalde dessertkokkerier et talent?

En sætning, du aldrig kommer til at sige ?
”Ikke mere bearnaise til mig, tak”.

Det kan jeg garantere, aldrig, kommer til at ske!

Hvis du om 15 år kunne rejse tilbage i tiden og tale med dit nutidige jeg, hvad tror du så, at du ville fortælle dig selv?
1) Lad være med at sammenligne dig med andre. Det gælder job, uddannelse, parforhold, børn, forlovelse, ægteskaber, alt!
Du tænker ikke bare dig selv ned i et hul, når du fx fokuserer på, hvorfor alle dine veninder bliver gift, og din kæreste stadig lider af voldsomt stive ben, der ikke kan gå ned på knæ, du glemmer også fuldstændig at se på alt det gode, du har, når du hele tiden har mest fokus på, hvad de andre har, som du ikke har. Comparison really is the thief of joy.
2)Du behøver ikke gøre din uddannelse færdig, når du godt ved, at det ikke er det rigtige for dig. Det der med ”noget at falde tilbage på”. Glem det. Når man først er færdiguddannet, i job og tjener penge, så går man jo ikke lige i gang med drømmeuddannelsen.
3) Man må gerne loppe folk ud af sit liv, når de ikke behandler en pænt. Det gælder også, når det er familie. Ind i mellem skal man virkelig ikke vende den anden kind til, men sætte hælene i.

4) Det er aldrig en svaghed, at være ærlig. Aldrig!

Hvilket motiv tager du flest billeder af ?
Hmmmm. Den var faktisk svær… Mad, tror jeg.

Plus mit hood, der er ret så pænt.

Hvor er dit yndlingsspot i Odense?
Jeg elsker det kvarter, jeg bor i, Den gamle bydel, med H C Andersens hus, gaderne der omkring og Over – og Nedergade.
Faktisk bor jeg nu på min 7 adresse i området, så det er en kærlighed, der holder ved. Og jeg HAR boet 7 år ude i Fruens Bøge ved Skovsøen og døde en lille smule hver dag.
Der er bestemt rart, men jeg elsker byen, de gamle huse, stemningen og at jeg kan gå til alt.
I mit yndlingsområde er Themsens Café mit stamsted, sammen med Grønttorvet. Altså det, man handler på, hvor der er marked hver onsdag og lørdag.

Jeg kan ikke lide:
Nærighed og hypokondri. Og nærighed behøver ikke kun være økonomisk, den kan også snildt være menneskelig og følelsesmæssig. Folk, der gerne indkasserer fra andre, faktisk forventer det, og ikke selv giver en skid igen: Jeg. Kan. Ikke. Ha. Det!

Din største guilty pleasure:
Mormor-slik.
Altså Blommer i Madeira, Toblerone, Quality Street, Orangegrene, After Eight og den slags. Og alt med marcipan.
Kombinationen af marcipan med sprut i som fx ovenstående Blommer i Maderia er uovertruffen. Det kan jeg ikke styre. Plus bearnaise, som nævnt. Virkelig et svagt punkt, jeg har der.

Når jeg har weekend bruger jeg tiden på…
Her ville man virkelig ønske, at man havde en enormt sej hobby, man trænede i og til, ikke? Eller at det at gå i spa, talte som en fritidsinteresse, ha ha 😉

Men når sandheden skal frem, er det vist en kombi af tømmermænd, at ses med venner, kysse på en sød type, gå langt med en hund, lave noget lækker mad, gå ud og så arbejde.

Efter mange, mange år som konkurrencerytter, og senere weekend – og nattevagter og alt for meget arbejde, går der lidt fandango i mine weekends.
Det er som om jeg er gået glip af noget, dengang, hvor jeg passede alle konkurrencerne, så nu prøver jeg at hygge mig maks. Og styre mine work-a-holic-tendenser, der desværre hænger ved.

Tak tak tak til Christina for at ville lege med! Er du selv blogger og vil være med i denne føljeton, så smid mig en mail på jeanette@letsblogsomeshit.dk!

1 Comment

Leave a Reply

Your email address will not be published.


LET'S BE FRIENDS SHALL WE?

Hello!
Jeg er altid for sent oppe og sover aldrig nok. Mine to hunde hænger konstant på mig. Jeg drikker for meget kaffe. Tangerende til det usunde. Men jeg spiser ligeså meget bland-selv-slik, så mon ikke det går? Tak fordi du læser med!