THURSDAY PICK-ME-UP: Drik dine rabarber!

lets blog some shit jeanette hardis odensebloggers odense blogger blog drinks rabarber mynte gin tonic opskrift

I dag skal vi kigge nærmere på en drink, der benytter en ingrediens I burde kunne finde i haverne i øjeblikket. Måske ikke jeres egen have, men hvad naboerne ikke ved, har de ikke ondt af…

Vi skal nemlig have en rabarber-mint gin & tonic. Det er en lækker lille sag, der ikke lader meget plads være tilbage på smagsløgene. Faktisk eksploderede mine da jeg skulle testsmage denne drink. Ej okay. Det gjorde de selvfølgelig ikke. Men det føltes så’rn. Som sådan noget nu gør, når jeg har gode smagsoplevelser. Som jeg også skrev i dette indlæg, så er det ikke fordi jeg pryder mig af at være den store gastronomiske astronaut. Men jeg ved, hvad jeg kan li’, og hvad, der behager mig.

F.eks. skidesurt slik. Jo værre min kæbe snørrer sig sammen som en fiskeline, der er gået knuder på, jo bedre. Jeg elsker den følelse. Det ved jeg, I er nogle derude, der også gør. Så jeg har draget den konklusion, at hvis jeg kan li’ disse drikkevarer, jeg hver torsdag visuelt har til en smagsvisning herinde. Ja så må nogle af jer sgu da også kunne.

Nuvel. Vi kom fra de dersens rabarber. De er i sæson lige NU. Og jeg ser opskrifter på ALT i øjeblikket med rabarber. Det næste bliver vel en rabarberlasagne. (Sig det ikke er lavet…). Men de er nu også gode. Sådan et bundt friske rabarber fra egen have. Vi har nogle planter stående i et hjørne. Der hvor hanhunden fra underboen ofte forretter sin nødtørft. Jeg påtænker det er grunden for deres fremragende vækst og smukke farver.

Det giver selvfølgelig nogle udfordringer, når de skal ‘plukkes’. Så ser man mig, der med planlagt snilde, opfører mig som en ninja i et minefelt. Jeg tager mine skridt med varsomhed. Åbner mine øjne for potentionelle ’smattere’, og undersøger nøje grunden under mine fødder. Nok er gødning natural sundt for planterne, men det har ikke just den samme virkning på mine hvide Birkenstock, jeg altid ifører mig, når udflugterne ikke rækker længer end til grundens ydre parametrer. Det scenarie kan I vel nok se for mig ik’? Sådan en smattet fætter ikke kun lugter under skoen. Den er sgu også svært irriterende at vaske af igen. Så det altså noget nemmere at være proaktiv, og træde forsigtigt.

Således gik det for sig i eftermiddags, hvor jeg hentede stænglerne til disse ydmygt friske drinks. Både frisk rabarber OG mynte fra egen have er en stor bestandel til disse sommerlige og lette væsker. De er forholdvis lette at overskue produktionen af. Så hvad venter du på?

IMG_2867

IMG_2901

lets blog some shit jeanette hardis odensebloggers odense blogger blog drinks rabarber mynte gin tonic opskrift


INGREDIENSER

Tre stængler friske rabarber
En lille håndfuld friske mynteblade
Sukker efter smag (jeg brugte en lille kop)
4 cl gin (til to drinks)
Tonic

SÅDAN GØR DU

  • Start med at snit rabarberstænglerne i mindre stykker. Ca. 1-2 cm.
  • Smid dem i en gryde med to kopper vand og bring det i kog.
  • Skru ned for varmen og lad det simre i ca. 10 minutter eller indtil stænglerne er kogt møre og lettere fra hinanden.
  • Tilsæt mynten og smag til med sukker. Lad det simre videre i et par minutter.
  • Nu skal det gerne have en tykkere og sirupagtig konsistens. Dette skal sigtes fra i en skål.
  • Fyld to glas med isterninger, stykker fra rabarberstænglerne, siruppen du lige har lavet og 2 cl gin.
  • Top af med din tonic.

Husk du altid kan finde alle drinksopskrifter lige her. Måske du mangler lidt anden inspiration til aftenens drink på terrassen eller weekendens hyggelige stunder.

lets blog some shit jeanette hardis odensebloggers odense blogger blog drinks rabarber mynte gin tonic opskrift

lets blog some shit jeanette hardis odensebloggers odense blogger blog drinks rabarber mynte gin tonic opskrift

lets blog some shit jeanette hardis odensebloggers odense blogger blog drinks rabarber mynte gin tonic opskrift

lets blog some shit jeanette hardis odensebloggers odense blogger blog drinks rabarber mynte gin tonic opskrift

lets blog some shit jeanette hardis odensebloggers odense blogger blog drinks rabarber mynte gin tonic opskrift

lets blog some shit jeanette hardis odensebloggers odense blogger blog drinks rabarber mynte gin tonic opskrift

No Comments Yet

Leave a Reply

Your email address will not be published.


LET'S BE FRIENDS SHALL WE?

Hello!
Jeg er altid for sent oppe og sover aldrig nok. Mine to hunde hænger konstant på mig. Jeg drikker for meget kaffe. Tangerende til det usunde. Men jeg spiser ligeså meget bland-selv-slik, så mon ikke det går? Tak fordi du læser med!