THURSDAY PICK ME UP: ANANAS//MYNTE//HINDBÆR FIZZ

Thursday pick me up anden udgave standard tekstANANASSALVIE MYNTE HINDBÆR GIN FIZZ DRINK KRYDDERURTER

Hold. Nu. Op. et lækkert vejr DK fører sig frem i disse dage! Hvor er det skønt. I sådanne tider er det faktisk helt ok at have dagene fritlagte foran sig, hvor den eneste udsigt er ansøgninger.

I dag har jeg således placeret rumpetten i vores havesofa, hapset koldskål, drinks og min computer med udenfor og trodser solstrålerne, der møjsomt forsøger at blænde skærmen på min mac. Det er faktisk ikke SÅ slemt, og taget i betragtning, at jeg nyder solen udenfor samtidig, så er det faktisk helt okay.

IMG_1490

Og samtidig nyder jeg dagens kølige drink. Det er en virkelig sommerudgave med friske krydderurter fra eget højbed. Det der med have og egne krydderurter – hold nu magle det er lækkert. Så kan man bare smutte ned i haven og plukke efter forgodtbefindende.

IMG_1506

IMG_1510

Derfor er der inkluderet ananassalvie og mynte fra egen have i ugens drinkudgave. Det er dog krydderurter, der nemt kan erhverves i ordinære supermarkeder eller havecentre. Vores er fra Stige Blomster, der i øjeblikket har 10 krydderurter for en hundredelap. Det kan altså næsten ikke gøres, hverken bedre eller billigere.

IMG_1497

INGREDIENSER

En håndfuld frisk ananassalvie
En håndfuld frisk mynte
En håndfuld friske hindbær
Gin
Danskvand

SÅDAN GØR DU
1. Mos de friske krydderurter sammen med hindbær direkte i glassende du vil servere i.
2. Fyld glasset med knust is
3. Hæld 3 cl gin over
4. Fyld resten af glasset med danskvand

IMG_1511

En lækker og nem drink, der virkelig tillader at du nyder det gode vejr! Tag den med ud i haven og nyd den simple smag af ananas og mynte sammen med hindbær og gran (fra den der gin). Den kan selvfølgelig virgin – altså uden gin. Der er den også ganske udmærket, og bestemt et lækkert alternativ til en almindelig flaske vand her i varmen.

Find nye indlæg på BLOGLOVIN // Like bloggen på FACEBOOK // Se flere billeder på INSTAGRAM // Følg med til daglig på SNAPCHAT @JHARDIS

1 Comment

Leave a Reply

Your email address will not be published.


LET'S BE FRIENDS SHALL WE?

Hello!
Jeg er altid for sent oppe og sover aldrig nok. Mine to hunde hænger konstant på mig. Jeg drikker for meget kaffe. Tangerende til det usunde. Men jeg spiser ligeså meget bland-selv-slik, så mon ikke det går? Tak fordi du læser med!