PÅSKEFERIEN SKAL TILBRINGES PÅ FLYDENDE GRUND

Giver den overskrift mening?

I mit hoved gør den. Men det er måske også fordi, jeg ved, hvad jeg taler om hah!

Vi skal nemlig på krydstogt til påske. Med alt hvad der hører sig med til sådan en tur! Vi er så heldige at være blevet inviteret af Casper forældre. Det er deres måde at fejre sølvbryllup på. I stedet for den klassiske “suppe, steg, is”-formel, har de valgt at invitere den tætteste familie på ferie.

Det er en trend, jeg synes at spotte mere og mere herhjemme. Det her med, at man vælger den store (og nogle gange lidt forcerede) fest fra til fordel for nogle mere intime løsninger eller oplevelser sammen. Jeg ved ikke, om det bare er i min omgangskreds, at det er ved at blive en trend indenfor fejring, eller om det generelt er vores generation.

Nu kan en “stor” fest med mange gæster selvfølgelig også stadig afholdes intimt, og være ganske nede på jorden. Ofte bliver det bare for mig ganske tæerkrummende til de store familiesammenkomster. Du ved; til de fester, hvor sangskjulere er et must, talerne bliver lidt kejtede og onkel Knud lige får en tår for meget over tørsten. Og han med bodegaånde fortæller dig, hvor hurtigt tiden går, og han kan huske dengang du gik med ble….

Jep. De fester kender vi vist alle sammen. Hvor kejtede de end også kan være, er de selvfølgelig også fyldt med gode oplevelser og hyggelige stunder. Som til min mormor og morfars guldbryllup sidste år. Eller mine forældres sølvbryllup forrige år. Alligevel vælger flere og flere at samle kun den tætteste familie, og fejre med dem.

Måske det er tiden lige nu med alle vores sociale medier, der gør det. Fordi vi snakker meget mere sammen online. Følger med i hinandens liv på den måde. Nu skal alt ikke vendes til familiefesterne. Nu kan man følge med til hverdag. Jeg ved det ikke. Det var virkelig heller ikke tanker vedrørende generationsskifte og deraf traditionskifte jeg ville berøre i dette indlæg. Men vores forestående ferie!

Vi skal som sagt på krydstogt, og jeg GLÆDER mig usigeligt meget! Jeg har aldrig før holdt ferie på den måde. Har nogle af jer det?

timthumb.php

Casper og hans familie har været afsted nogle gange og holde ferie på den måde. Man går ganske enkelt om bord i en havn, hvorfra skibet stævner ud fra. Herefter sejler man rundt til forskellige lande, hvor skibet lægger til kaj en enkelt dag. På denne måde kan man få lov til at være turist i MANGE forskellige lande og byer alt imens man ikke skal pakke sin kuffert én eneste gang. Pisse smart.

Vi skal sejle fra Rom og derefter rundt i Middelhavet. Vi flyver derfor til Rom, og det glæder jeg mig også til. Både til flyveturen og til Rom. Nu er der sikkert nogle af jer, der ryster på hovedet over fly-delen. Men det er bare for mig lig med at skulle ud at rejse. Så jeg glæder mig til at sætte mig ind i flyet og vide, at nu starter rejsen.

Vi skal være afsted en uge på skibet, og Casper og jeg har valgt efterfølgende at blive to overnatninger ekstra i Rom. Der har ingen af os nemlig været før, og vi kan samtidig få en lille mini-ferie sammen. Det glæder jeg mig også rigtig meget til!

timthumb.php2

Udover, at mine kæreste svigerforældre har sølvbryllup imens vi er afsted, så har jeg også fødselsdag, og fylder hele 27 år. Jeg kan derfor fejre de 27 år i Genoa, Italien. Dét glæder jeg mig også meget til! Der er faktisk generelt meget jeg glæder mig til og over her i marts.

Det er første gang jeg skal fejre fødselsdag i udlandet, og det bliver også en del af oplevelsen. Især den del, hvor jeg nok ikke kommer til at snakke med min familie på min fødselsdag. Heldigvis gør sociale medier, at man nemt kan komme i kontakt med hinanden så mon ikke, at det går. Nogle af jer, der har oplevet noget lignende og kan komme med tanker herom? 

Derudover bliver det faktisk også lidt mærkeligt ikke at være hjemme dagen efter min fødselsdag. Der har min lillesøster nemlig fødselsdag, så vi plejer altid at snakke ekstra sammen de to dage. Selvom hun faktisk har været ude at rejse på hendes fødselsdag uden mig! Nu må det være min tur.

timthumb.php1

Med sådan en forestående rejse betyder det selvfølgelig, at jeg allerede er i fuld sving med at kigge på krydstogtvenligt tøj hah! I kan derfor godt forvente lidt indlæg med ideer til outfits ombord på et krydstogtskib. Jeg tænker, at de outfits jeg skal pakke også vil være fine til enhver anden ferie sydpå. Det er i hvert fald det jeg pakker efter. Nogle outfits med kjoler til aftenbrug, nogle til at gå og udforske i og andre til poolen! Læææækkert!

I dag bliver brugt på Mads og Monopolet – selvfølgelig – akkompagneret af weekendrengøring og gåtur med hundene. I eftermiddag skal jeg sammen med en veninde til et fotoevent i Rosengårdcentret afholdt af Click. Det glæder jeg mig ret meget til. Vi skal bl.a. se og prøve, hvordan et nyt kamera fra Olympus virker. Jeg har i lang tid haft ønsker om et Olympus Pen, meeeen SU og dagpenge rimer ikke lige på nyt kamera. Det kommer på “hvad-skal-den-første-voksen-løn-bruges-på-listen”. For dén liste har alle (eks)studerende vist. Når man glæder sig til at få udbetalt sin første “rigtige” løn – hvad skal den så bruges på?! Listen er efterhånden lang, og overskriver vist nok én måneds udbetalt løn. Måske I vil se den?

Hvad skal I bruge denne fine lørdag på?

{ Følg med på Instagram // Facebook // Bloglovin // Snapchat @jhardis }

7 Comments
  1. Det er 9 år siden. Tænk at du stadig kan huske det ??
    Jeg forventer forresten en rimelig stor souvenir ?

  2. Jeg var på krydstogt i Caribbean forrige jul+nytår en 10-dages tid, pudsigt nok også med svigermekanikken 🙂 Egentlig var jeg ret så skeptisk inden, og havde sat mig for at se alverdens i hver havn. Nu er jeg kæmpe fan af krydstogtskibe – maden er fantastisk og det findes i uendelige lange bane, der er alverdens aktiviteter ombord og man lærer virkelig hinanden at kende på en god måde. Derimod skal man ikke forvente at opleve “alt hvad opleves kan” i hver by, men i stedet nøje udvælge, hvad man nu end har lyst til an på vejret, humøret og destinationen 🙂 Vi var især glade for de i forvejen planlagte ture fra bådens side, men de er vist pænt peberet..
    Jeg misunder dig godt nok for at skulle væk fra dette fesne vejr 😉 God tur til den tid.

    1. TAK for gode råd Camilla!

      Vi har også kig på nogle af de planlagte ture – min svigerfamilie (og kæreste) har været afsted en håndfuld gange efterhånden på krydstogt, men aldrig i området ved Middelhavet.

      Jeg glæder mig SÅ meget, men er også liiidt nervøs haha! Er glad for, at du havde en god tur, og kan berette, at man lærer hinanden at kende på en god måde – og nok også anderledes, end når man bare er på visit nogle timer af gangen herhjemme til kaf’ og kage 😉

Leave a Reply

Your email address will not be published.


LET'S BE FRIENDS SHALL WE?

Hello!
Jeg er altid for sent oppe og sover aldrig nok. Mine to hunde hænger konstant på mig. Jeg drikker for meget kaffe. Tangerende til det usunde. Men jeg spiser ligeså meget bland-selv-slik, så mon ikke det går? Tak fordi du læser med!