Om at være en strong, independent woman (og faktisk være OK med det!)

Så sidder jeg her. I min nye sofa… ja den er stadig ny efter tre måneder… jeg har lige sat min router op. Helt selv. For nogle vil den bedrift helt sikkert IKKE betegnes som en bedrift. Og mellem os sagt, så var det da heller ikke særlig svært. Alligevel sidder jeg med en følelse af at have overvundet noget. En slags “routerdrage” om man vil. Den er i hvert fald nedlagt nu den drage. Den sidste uge har jeg intet wifi haft i lejligheden da routeren, der var her, er Caspers og han tog den med sig. Fair nok ikke.

Jeg har heldgivis ikke som sådan manglet wifi den sidste uge, for jeg har ikke været særlig meget hjemme i lejligheden. Jeg tror næsten, det kan tælles på to hænder, hvor mange timer jeg har tilbragt herhjemme… Ej det er løgn, men du ved.. Overdrivelse fremmer som regel forståelsen. Og ellers får den bare historien til at være sejere. Eller utroværdig, men det er en anden sag.

Jeg har bare ikke været særlig meget hjemme, og så har jeg ikke brugt mit internet herhjemme. Jeg har ligesom heller ikke kunne bruge det, kan man sige så deeht..

Men nu sidder jeg som skrevet her, i min nye sofa, med min nye router sat op ved siden af mig. Jeg har sgu også selv samlet sofaen. Og internettet virker helt efter hensigten. Det kan både gå på Facebook og Netflix. Succes!

Den her tilværelse, hvor jeg er alene om at skulle klare tingene… den har jeg det ret godt i. Det bekommer mig på en mærkelig måde, at jeg selv skal finde ud af tingene herhjemme (og ude for den sags skyld). Jeg udvikler mig virkelig af det. Før i tiden ville jeg slet ikke have fundet ud af, HVOR let det egentlig er at sætte en router op. Jeg har endda både ændret det generiske, obskurt lange navn på mit wifi til et noget lettere genkendeligt. Jeg har sågar fundet ud af at sætte en kode på det. Jow jow tingene går ret fint herhjemme.

Jeg joker ret meget omkring det her med at være en strong, independent woman who need no man. Mest fordi det er ret sjovt. Og fordi det er sådan, jeg har det.

Jeg er en stærk, uafhængig kvinde. Punktum.

Mit sejhedsmoment toppede helt sikkert da en veninde og jeg, helt selv, byttede om på to loftslamper i lejligheden. Du ved; slukke alt lyset, så jeg ikke fik stød, pillede begge lamper ud. Både fra ophænget og fra selve kontakten. Sætte begge lamper til igen, og så endda rigtigt i første hug. Man er vel ikke elektrikerdatter for ingenting….

Der er intet jeg ikke kan, som jeg ikke også kunne før Casper og jeg gik fra hinanden, men alligevel føles det noget mere… sejt nu. At gøre de her ting. Alene. Nok også fordi det før i tiden var Casper, der bare automatisk tog sig af den slags… Med elektronik og sådan. Jeg fik endda selv flyttet hele mit anlæg med LP-afspiller, radio, forstærker OG højtalerne.

Jeg har rykket rundt på hele lejligheden også med føromtalte veninde, så den nu er min. Mit hjem. Jeg blev boende i lejligheden som Casper og jeg delte sammen. Det betyder uundgåeligt, at stedet er fyldt med minder, vi har haft sammen. Det betyder også, at jeg har skulle gøre en ekstra indsats for at starte på en “frisk” efterfølgende. Det er rent praktisk sket ved, at jeg nu har fået indrettet lejligheden præcis efter mit hoved og mine luner. Jeg elsker, hvordan den er indrettet nu. Der mangler kun et stort tæppe under spisebordet, så er den helt kørende.

Og så er jeg ret meget nede med at være mig selv lige nu. Jeg har, næsten, altid været i forhold. Det sidste forhold seks og et halvt år. Det er alligevel en rum tid ikke? Men nu er jeg bare mig selv.

Ej ved du hvad…slet det der “bare”!

Nu er jeg mig selv.

Det elsker jeg. Jeg elsker, at jeg kan gøre præcis som jeg vil, hvornår jeg vil det. Det gør jeg virkelig også. Jeg arbejder en masse, tager ud med venner og veninder, møder en masse dejlige nye mennesker, og så skal det ikke være nogen hemmelighed, at jeg udvikler mig rigtig meget lige nu. Fordi jeg gør en masse nye ting. Jeg nyder virkelig livet. Som et stærkt, uafhængigt menneske.

8 Comments
  1. Hvor er du sej! man kan virkelig komme ind i nogle vaner når man er i forhold i mange år. Jeg sætter også altid min kæreste til at gøre de praktiske ting, selv om jeg sagtens kan gøre det selv, som f.eks. at sætte lamper op. Lidt åndsvagt og meget mageligt, men sådan er det nu en gang blevet. Kan være jeg lige skal tage mig sammen 😉

    1. Det er faktisk rigtigt det der med, at man bliver magelig i nogle kønsdefinerede roller ikke? I stedet for bare selv at fatte den skruetrækker og hænge lampen op? Min eks gjorde alt det der før, selvom jeg sagtens kan selv. Jeg har altid gjort de ting selv inden jeg mødte ham, men næsten 7 år sammen giver bare de der vaner.

      Måske du skal ud at købe en hylde og hænge op selv 😛

      Klem J

  2. Okay, det der med selv at flytte lamperne? Det er altså ret sejt… Dengang jeg (meget fuld) første gang skulle forsøge at imponere ham der endte med at blive min kæreste, ved at vise hvor håndværkersej jeg var, endte jeg med at få stød gennem hele kroppen, fordi det udtag jeg stor i pegede i, åbenbart var tændt. Avs! Så jeg støtter 100% op om Jeanette-er-sej-og-selvstændig-hypotesen 🙂

    Knus
    // http://www.moonlitmadness.dk

    1. Hahahhaah ej Lisbeth for fa’en! Godt, at der ikke skete mere altså! Og godt du på en eller anden måde fik imponeret ham på en eller anden måde 😉

      Og TAK! Jeg føler mig meget sejere i dag, end jeg har gjort i rigtig lang tid.

      KLem

  3. Hold kæft du er sej!
    Da jeg flyttede i egen lejlighed efter endt forhold, ordnede jeg også hele lortet selv. Fjernsyn, PlayStation, samlede sågar en reol alene, som IKEA påstod, at man skulle være 2 mennesker til. Proved them bitches wrong.
    Har dog ikke pillet ved lamper, fordi jeg er realistisk overfor egne evner, så 2 år senere har jeg stadig ingen lamper i loftet. Oh well. Jeg er meget imponeret over, at du har kastet dig ud i lampeflytning. Hatten af for det!

    Men kender i hvert fald godt følelsen af, når det går op for en, at man jo slet ikke er hjælpeløs alligevel.

    GIRLPOWER!

    1. TAK Kristine! Det er jeg sgu glad for, du synes! Nogle gange er jeg selv lid tvivl om sejheden, men den vinder fandme ind på mig, når jeg får den her slags kommentarer. Hvilket er pisse, mega sejt.
      Du må sige, hvis du vil have hjælp til lamperne. Det er faktisk til at have med at gøre. GRLPWR for the win! Jeg vidste også godt hele tiden, at jeg ikke var hjælpeløs. Der har jeg heldigvis altid haft en meget feministisk kæreste (eks nu ikke), som støttede mig i alt. Men det er nu ret cool at vide, at jeg ikke SKAL have den støtte for at leve du ved.

    1. Haha jeg ved ikke, om jeg tør sætte mine handywomankræfter på spil andetsteds 😛 Men burde det ikke kunne lade sig gøre med noget google og prøve sig frem?

Leave a Reply

Your email address will not be published.


LET'S BE FRIENDS SHALL WE?

Hello!
Jeg er altid for sent oppe og sover aldrig nok. Mine to hunde hænger konstant på mig. Jeg drikker for meget kaffe. Tangerende til det usunde. Men jeg spiser ligeså meget bland-selv-slik, så mon ikke det går? Tak fordi du læser med!