Nyt hår og et skovlook (+ et frisørtip i Odense)

Behandlingen er modtaget som gave af LYNGAA

Så blev det lørdag. Bare hvis du var i tvivl. 3. december. Hold nu op tiden går stærkt. Det er som om, at jeg synes dagene går lidt hurtigere her i december. Om det er fordi, jeg er ekstra opmærksom på datoen og nedtællingen til d. 24. eller om det er fordi, dagene rent faktisk ER kortere mht. sollyset, det ved jeg ikke. Jeg kan ikke være den eneste, der har det på den måde?

Anyways, indlægget her skal handle om mit nye hår. For en uge og én dag siden var jeg nemlig afsted hos frisøren igen. Jeg går hos LYNGAA, der ligger på Nørregade i byen. Når først man har fundet en god frisør, så gælder det altså om at holde fast i stedet! Mit sidste besøg hos salonen kan du læse om her. Og du kan samtidig se en abnorm forvandling mit hår gennemgik. Fra fuldstændig slidt og ødelagt (og virkelig grimt faktisk…) til sundt og stærkt hår. Det skete bl.a. pga. en Multiphlexbehandling, som du kan vinde i dette indlæg!

nyt-haar-dec- lyngaa odense blogger fra odensebloggers fynske bloggere fynsk blogger nyt hår frisør odense nyt-haar-dec-16-23-of-73nyt-haar-dec-16-15-of-73

Det skete selvfølgelig også fordi de bare er så hamrende dygtige hos Carina, der ejer LYNGAA. De forstår virkelig at lytte til mine ønsker, og indgår i en dialog omkring, hvad der skal ske med mit hår. Den forståelse for kunders ønsker er der altså bare nogle frisører, der mangler. Jeg kan ikke være den eneste, der har oplevet at sidde i frisørstolen efter endt behandling og tænkt “nej nej nej! hvad sker der. Jeg bad sgu da ikke om at ligne et overkørt pindsvin i håret…“, mens jeg bare nikkede og svarede, “ih jo det ser.. fint ud“, når frisøren efter endt behandling spørger, hvad jeg synes. Suk altså.

Det oplever jeg heldigvis ikke hos LYNGAA. Denne gang blev jeg behandlet af søde og dygtige Stine, der var helt vildt god til snakke og være sød, imens hun ordnede mit hår. Det er generelt mit indtryk, at de interesserer sig for deres kunder i salonen, og har stort engagement i dem. Det er altså en dejligt følelse når man sidder der i frisørstolen. Stine var virkelig nærværende, og det kunne jeg godt mærke. Samtidig forstod hun præcist, hvad jeg mente, da jeg forsøgte at forklare den hårfarve jeg ønskede. Endda selvom jeg ikke helt selv fattede, hvad jeg ville have haha.

nyt-haar-dec-16-30-of-73nyt-haar-dec-16-33-of-73

Jeg har i et stykke tid gerne ville lidt væk fra mit meget lyse hår. Det lyse hår har en tendens til med tiden at blive meget gulligt. Her kan en Silver-shampoo gøre meget for at trække de varme og gule toner ud, men den kan altså kun gøre så meget. Ud over det så ville jeg gerne have noget lidt mere. Modent. Den meget lyse farve ligger ret mange toner væk fra min normale hårfarve, og jeg ville gerne have en noget mere blid overgang fra farvningen til min udvoksning. Så jeg fik en smuk, lidt mørkere bund, der giver dybde i frisøren, og en meget mere naturlig farve i længderne. Er det ikke smukt?

Jeg synes selv, at det giver et virkelig flot look til mig. Og nogle gange fryder forandring ikke?

nyt-haar-dec-16-4-of-73nyt-haar-dec-16-13-of-73

Looket er fra i går, hvor Casper, hundene og jeg kørte til Langeskov og gik en tur rundt om den smukke sø. Selvom der var lovet hundekoldt vejr, så frøs jeg ikke synderligt. Tværtimod kunne jeg fint holde varmen i denne lange frakke fra H&M. Jeg havde selvfølgelig også min uldundertrøje på under den blomstrede skjorte, og dertil en lang strik i noget mohairblanding fra Selected Femme. På fødderne sad mine elskede Dr. Martens, der er lidt anderledes end normen for disse typer støvler. Jeg har nemlig fundet nogle med sorte syninger, hvilket givet et smukt og ensartet look. Toppet på kirsebærret er et hjemmelavet hårbånd lavet af hende her. Hun laver dem i hobetal og sælger dem også lige her. Den sidder så fint, og har en elastik i nakken, så det passer enhver.

Nå, men jeg ville også bare lige vise mit nye hår. Min formiddag byder på træning, eftermiddagen på afslapning og i aften på arbejde til koncert på Kansas City. I må have en skøn 3. december. Og ja, hvad synes I om håret?

7 Comments
  1. Wauw, I har virkelig ramt det perfekte lys på de her billeder. Så smukt! Og håret klæder dig så fint – du ser virkelig meget mere naturlig ud nu, så super flot ramt af frisøren. Apropos naturligt fin – hvor får du lavet bryn og vipper for tiden? Så du snappede den anden dag, at du havde fået dem lavet 🙂

    Knus
    // http://www.moonlitmadness.dk

    1. Tak for sød kommentar Lisbeth! <3

      Brynene er lavet hos hende, der havde salon SKØNNE. Jeg har fået lov til at blive hos hende indtil videre 😉 Vipperne er dog bare mine.

      Dejligt juleknus til dig

Leave a Reply

Your email address will not be published.


LET'S BE FRIENDS SHALL WE?

Hello!
Jeg er altid for sent oppe og sover aldrig nok. Mine to hunde hænger konstant på mig. Jeg drikker for meget kaffe. Tangerende til det usunde. Men jeg spiser ligeså meget bland-selv-slik, så mon ikke det går? Tak fordi du læser med!