Når vi er voksne må vi selv bestemme – så hvorfor gør vi ikke det?

{ 1 // Lyserøde pelssko 2 // Sølv herresko 3 // Grå ankelstøvler 4 // Gladiator sandaler  5 // Ankelstøvler med blomster 6// Leopard sko }

Det er noget jeg har tænkt over det seneste stykke tid. Det der med at være voksen. Jeg har sagt farvel til studielivet for good, og skal aldrig mere være ”studieklar”. På den front er jeg altså RET voksen. Med et voksenjob og det hele.

Alderen trykker efterhånden også i de ellers glitrende, lyserøde sneaks jeg ville elske at iføre mig. Men som jeg ikke gør. Fordi alderen trykker. 27 år. Det lyder ret voksent ikk’? Jeg er vel ret voksen som situationen er lige nu.

Det er i og for sig ganske fint. Det der med at være voksen. Alligevel tror jeg, at jeg lige skal have en overgang. Fra barn til voksen. Fra uansvarlig teenager til ansvarlig voksen. Det lyder bare så kedeligt. Det tror jeg nu ikke, det behøver at være.

”Voksenheden” er vel andet end realkreditlån, renter, pensionsopsparing og madplaner. Jovist. Bare fordi jeg er voksen behøver jeg ikke skifte de lyserøde sneaks ud med komfortable, ergonomisk korrekte ECCO-fodformede, grå, gummisko, der mest af alt minder om en vandrestøvle på udsalg. Helt sikkert fordi folk HAR anet faren ved at iføre sig et sådan par monotone sko. Alt morskaben forsvinder jo! Voksenheden tager over.

Men bare fordi jeg er voksen, behøver morskaben vel ikke at forsvinde. Alle farverne, der gør mig så fornøjelig skal vel for pokker ikke bare afskediges til fordel for en mere optimeret, grå udgave?

Det gik nemlig op for mig, i mit tankespind på størrelse med Niagara Falls, at voksenlivet slet ikke behøver være en kamp for at leve livet så stringent og kedeligt som muligt. Selvom jeg nogle gange næsten bliver overbevidst om, at det er den sande vej frem! Det skulle jeg da i hvert fald tro, når jeg nogle gange betragter de voksne jeg kender…

Voksenheden betyder også at kunne bestemme selv. At kunne beslutte sig for at iføre sig tylskørt, gummistøvler og Edda-størrelse solbriller, og hoppe i den første den bedste vandpytte vi møder på vores vej.

Og nu siger jeg ikke, at mit vandfald af tanker har trukket mig fra vankanten og videre ned i børnepoolen. (Faktisk er børnepoolen vel på det sidste rykket op til det dybe vand med alle de pool floats jeg ser over alt på Instagram disse dage). Men det slog mig, at jeg indtil nu har fået prædiket ved alle mine oprør og lettere barnlige ønsker, at ”når du bliver voksen, så bestemmer du selv!”. Og ved I hvad gues? Nu er jeg sgu voksen. Så nu bestemmer jeg selv!

Jeg bestemmer helt selv, om jeg vil have bland-selv-slik og cola som det første når jeg står op. Helt ærligt, hvis det alligevel står fremme fra aftenen før?

Hvilket er noget helt andet. Jeg bestemmer også selv, om jeg vil rydde af med det samme fra aftensmaden. Eller aftenslikket. For det er mig, der er den voksne. Ligesom jeg selv bestemmer, om jeg vil tømme vaskemaskinen for det våde tøj samme dag, jeg har sat maskinen over. Og selvom alt min voksenfornuft jeg på det nærmeste har fået indprentet fra barnsben fortæller mig, at jeg sgu da SKAL tømme den vaskemaskine straks den er færdig, så lader jeg den nogle gange være. Indtil dagen efter. Og nogle gange længere. Bare fordi. Fordi jeg er den voksne! Og jeg selv bestemmer.

Hvilket fik mig til at tænke at man som voksen kan gøre alle de ting, man fik forbud imod at gøre som barn. Som at spise slik til morgenmad. Eller vente med de mindre betydelige pligter som vådt tøj. Eller støvsugningen. Eller bade LIGE efter man har spist!

Jeg bestemmer også selv, hvem jeg vil lege med nu. Altså i overført betydning ikke. Jeg bliver ikke tvunget af nogle til at lege med ALLE i klassen. Eller invitere alle til fødselsdag. Voksne bestemmer nemlig også selv, hvem de vil socialisere med. Og hvornår og hvorfor. Og ikke mindst, hvilke sko de vil iføre sig om morgenen.

Dermed ikke sagt, vi alle skal smide voksenheden fra os, og kaste os over flødebollerne til morgenmad, og aldrig spise vores broccoli. For det er nu engang nødvendigt indimellem at være voksen. I det mindste at opføre sig sådan udadtil.

Vi skal dog ikke udnytte voksenheden. Vi må ikke tage det for givet, at vi selv bestemmer. Men værdsætte det i de rette omgivelse og til de rette begivenheder. Som når vi holder ferie. Og selv bestemmer, at store, tykke amerikanske pandekager med sirup SNILDT kan gøre det ud for en nærende morgenmad, imens en stor, fed isvaffel sagtens kan være frokost.

Det handler vist om, at vi skal finde balancen. Og iføre os det fine jakkesæt om morgenen på vej til arbejde. Men beholde de lyserøde sneaks eller metallicherreskoene på…

No Comments Yet

Leave a Reply

Your email address will not be published.


LET'S BE FRIENDS SHALL WE?

Hello!
Jeg er altid for sent oppe og sover aldrig nok. Mine to hunde hænger konstant på mig. Jeg drikker for meget kaffe. Tangerende til det usunde. Men jeg spiser ligeså meget bland-selv-slik, så mon ikke det går? Tak fordi du læser med!