Månedens playliste – Væk fra Jorden

Så kom denne måneds playliste alligevel op lidt før månedens udgang hva’?  Ja ja jeg har oppet mig. Den lyder på 35 sange af 2 timer og 23 minutter. Så er der lidt musisk underholdning din retning.

Denne måned lytter jeg virkelig meget til det mere elektroniske, hvorfor titlen på playlisten også bærer præg af dette. Det elektroniske musik er ofte lidt “væk fra jorden”, spacy og “out there”. Men det er herre fedt, og jeg elsker det.

Samtidig er listen influeret af nogle musikere, hvis musik jeg bare ikke har kunne slippe de her uger. Det er bl.a. Die Antwoord som jeg død og pine elsker herfra, op til månen og tilbage igen. Derfor er de selvfølgelig også med på denne måneds “væk fra jorden” playliste. Jeg har hørt Die Antwoord de sidste fem år, og jeg nyder både mange af deres ældre numre, men jeg er virkelig også nede med det sidste album “Mount Ninji and da Nice Time Kid”. Her lytter jeg meget til Banana Brain, Shit Just Got Real, Gucci Coochie, Rats Rule, Fat Faded Fuck Face, Alien og I Don’t Care. Så ja.. praktisk taget hele albummet!

Die Antwoord er helt sikkert musik, du enten med det samme overgiver dig til, eller musik som du aldrig kommer til at forstå. Jeg overgav mig første gang jeg hørte nummeret I Fink U Freaky og i samme ombæring så musikvideoen dertil. Die Antwoords nyeste musik er også ret fusioneret med mere techno og rave, hvilket jeg dør lidt over. Jeg er helt vild med det.

Men denne måneds playliste har også noget dansk med på listen. Bl.a. Von Dü, hvis genre er i den mere ska/reggaeish side. Jeg har udvalgt nogle af deres numre, som jeg for tiden lytter meget til. De er både ironiske, sjove og samfundskritiske.

Så har vi også lidt Beatrice Eli på listen. Hun er en svensk musiker, hvis musik også er i den pop/elektroniske ende. Hun er homoseksuel og hendes tekster behandler meget dette. Hendes musik er ret dragene, og hendes tekster både samfundsrelevante, personlige og dybe.

Vi undgår heller ikke lidt hip/hop på denne listen. Her lytter vi bl.a. til Anderson .Paak med Off the Ground. Det nummer knuselsker jeg, og det starter derfor denne måneds playliste. Derudover oplever vi lidt Macklemore & Ryan Lewis (det kender du helt sikkert) og lidt mere elektronisk med Boys Noize som jeg ikke kan komme udenom på denne måneds liste. Mest fordi jeg har lyttet absurd meget til det de sidste par uger, så det ville være absurd skulle det ikke med her.

Af mere tehcno + elektronisk finder du også W&W og Kenton Slahs Demon (Jonas og Silas fra When Saints go Machine) og playlisten afsluttes denne måned af lidt grime af Stormzy fra London (han er FOR vild!) og lidt rap også fra London af Tinie Tempah.

Husk, at du kan følge playlisten OG du kan følge mig på Spotify. Det er meget muligt, at denne måneds playliste bliver opdateret i løbet af måneden.

2 Comments
  1. Jeg er normalt ikke til hip hop. Som i, overhovedet ikke. Men Stormzy, ikk? Er du gal, han kan altså et eller andet, der rammer lige hvor det skal! Om det er den cool London-accent, eller det bare er hans vanvittige flow aner jeg ikke, men for pokker det er fedt. Er det for sent at skifte livsstil? :p

    Knus
    // http://www.moonlitmadness.dk

    1. Jeg hører meget hip/hop, rap og grime som en den ret unikke genre Stormzy hører under. Hvis vi skal gå med korrekte musiske sko, og det kan jeg ikke helt undgå 😉 Hvis du kan lide grime og Stormzy kan du helt sikker også lide The Streets. Det er også grime og med samme syd-Londen-ske (det er helt sikkert ikke et ord, men du forstår) accent. Jeg faldt også helt for hans accent, men også hele det narrativ, der er i grime-genren.

      Klem J

Leave a Reply to Lisbeth Cancel reply

Your email address will not be published.


LET'S BE FRIENDS SHALL WE?

Hello!
Jeg er altid for sent oppe og sover aldrig nok. Mine to hunde hænger konstant på mig. Jeg drikker for meget kaffe. Tangerende til det usunde. Men jeg spiser ligeså meget bland-selv-slik, så mon ikke det går? Tak fordi du læser med!