Lange frakker til (lave) piger

Indlægget indeholder affiliatelinks

^^1 ASOS, 949,98.- // 2, ASOS, 449,89.- // 3, ZARA, 899.- // 4, ASOS, 999,98.- // 5, ASOS, 899,98.- // 6, ASOS, 849, 98.- // 7, ZARA, 999.- // 8, MONKI, 749,99.- ^^

Det er ingen hemmelighed, at jeg, rent højdemæssigt, er i den lidt lave ende. R*ven blev sat tidligt kan vi vist godt sige. Jeg er ethundredefemogtres cm ifølge mit pas, og jeg holder på min ret til at håndhæve passets troværdighed. Men ethundredefemogtres cm er jo ikke møjt’ taget i betragtning af, hvor højt der er op til den øverste hylde i Kvickly. Nogle gange må jeg vælge chips med sour creme & onion i stedet for dem med salt. Som jeg i virkeligheden hellere ville have. Men “ingen arme, ingen sour creme & opion chips”. Så jeg må nøjes. Det tror jeg nu også, at jeg overlever, men I ved.. Livet som lav har altså bare nogle ulemper.

Nå jo, fordele er der da også at tage af som lav ikke? Vi kan sagtens sidde ved et flysæde uden kvaler (de lange ben betaler!). Vi behøver ikke at investere i en ekstra lang dyne. Småt ER godt. Og især til en tendens, jeg har bemærket i modebilledet denne vinter; den lange frakke!

For her er vi nemlig sikre på, at den i hvert fald altid vil være lang NOK til os. Der er ikke noget værre end en lang frakke, der er for kort. Det skulle da lige være en kort jakke, der er for lang. For det hænder det jo sommetider når man er et lille menneske.

Men de lange frakker de dur altså til de små personer. Jeg er selv helt forelsket i tendensen med den lange frakke, og jeg lyder med lys og lygte (og en pengepung, der snart bliver mishandlet under julegaveshoppingen) efter den helt perfekte. Den jagt har vist sig at være en anelse svær. For selvom der er mange lange frakker i alle mulige forskellige butikker, så er der virkelig mange modeller, jeg overhovedet ikke kan li’. Om det er fordi min smag indenfor lange frakker er for snæver, eller om det er fordi der mest er grimme lange frakker ved jeg ikke? Det er alligevel lykkes mig at finde i hvert fald otte modeller, som jeg godt ville kunne leve med at svøbe mig selv ind i. Jeg vil endda gå så langt at sige, at jeg faktisk synes de allesammen er ret flotte. Så jeg overvejer at klikke en af dem hjem. Så jeg også kan svøbe mig ordentlig i en lang frakke, og skotte mig imens jeg bander lidt over det kolde vejr. Imens jeg tænker over, hvor hyggeligt jeg egentlig synes det er. Sådan at gå rundt at fryse. Det er en mærkelig ting at finde hyggelig. Men jeg er vist også lidt mærkelig, så de hænger sikkert fint sammen.

Hvad synes I om de lange frakker? Er nogle af jer hoppet i én? Holder man ikke bare varmen skide godt i sådan en lang sag?

No Comments Yet

Leave a Reply

Your email address will not be published.


LET'S BE FRIENDS SHALL WE?

Hello!
Jeg er altid for sent oppe og sover aldrig nok. Mine to hunde hænger konstant på mig. Jeg drikker for meget kaffe. Tangerende til det usunde. Men jeg spiser ligeså meget bland-selv-slik, så mon ikke det går? Tak fordi du læser med!