Kom (nogenlunde) sund gennem december

Billedet er taget af; Malene Nelting

Jeg elsker december! Jeg elsker alt ved julen. Måske lige pånær gaveræset, men det er vel, hvad man gør det til?

Og jeg elsker _især_ alle julegodterne. Faktisk måske endda lidt for meget. Jeg har nemlig en tendens til at retfærdiggøre at spise en del ekstra godter her i (den søde) juletid. Hvilket lidt viser sig i januar. Så, ehm i år skal det altså være anderledes. Ikke, at jeg ikke vil spise julegodter. For pokker da! Men jeg vil gerne overveje lidt mere, hvor meget jeg egentlig inhalerer. Det er ofte min situation nemlig. At jeg nærmest inhalerer slik og søde sager. I stedet for at nyde dem. Jeg vil bruge noget tid på at smage de søde sager, og værdsætte dem. I stedet for bare at tømme skålen hurtigst muligt. For hvem siger, at skålen med vaniljekransen skal tømmes med det vuns? Okay. Det gør jeg. Men altså. Forandring fryder som de siger.

Så i år er det med en mere reflekteret tilgang til juleslikket. Jeg har funderet lidt over, hvordan det lader sig gøre, og har tænkt mig frem til et par tips, som jeg vil dele her med jer. Måske I også er nogle derude, der selv har lidt svært ved at stoppe med at inhalere alt marcipanen? Uanset om det er formet som en gris eller et brød? (Eller bare direkte fra ‘pølsen’ når der skal laves konfekt).

♥ Det er okay for mig at have en julekalender med en form for sødt. I år har den sødeste Casper i verden givet mig en Skipper’s Piber julekalender. Jeg er en sucker for de små, søde sataner af lakridspiber, og har ønsket mig at få sådan en kalender. Og det er okay med en lakridspibe hver dag. (Altså det havde været okay med en del flere ikke!). Jeg skal bare huske, at jeg netop har den lakridspibe hver dag at se frem til. Så kan jeg godt sige nej tak til andre ting i løbet af dagen. (Håber jeg…).

♥ Jeg vil gerne sige “ja tak“, hvis jeg bliver budt gløgg, æbleskiver og dertil relateret søde sager, men jeg vil til gengæld ikke gå helt amok når buddet er der. Men rent faktisk nyde den hyggelige stund, det jo som regel er, når de søde julesager bliver budt frem.

♥ Jeg vil også bruge højtiden til at få rørt mig lidt. Gå nogle ture i den friske og sprøde kulde med hundene og Casper. Og samtidig gøre det til en hyggelig stund at få rørt mig.

♥ Og jeg vil holde fast i min træning! Det kører SÅ fint i øjeblikket. Husk at følge med på min trænings Instagramprofil også – find den lige her. Jeg træner mindst tre gange om ugen. Hvilket for nogle sikkert ikke er meget, mens det for andre måske er. Det passer i hvert fald rigtig fint til min hverdag, og jeg elsker at bruge min krop og bare koble fra i mit hoved imens.

♥ Jeg vil tænker over min kost i det hele taget. Så det ikke ender med, at jeg har dage, hvor kosten er endt med at bestå af æbleskiver, hvide boller, chokolade og lakridspiber.

♥ Vigtigst af alt; så vil jeg bare slappe af, og ikke stresse over at julemåneden er lidt ekstra sød ved min krop. For jeg vil, igen i 2017, starte januar med en detox! Det kommer der meget mere om på bloggen til den tid, for jeg er sikker på, at jeg ikke er den eneste, der vil starte året med en frisk, sund og stærk krop! Så måske I vil være med derude? Det tager vi til den tid.

2 Comments
  1. Åh Jeanette, det lyder så klogt! Problemet er bare at jeg bliver enormt bange for at de andre omkring mig spiser alle vaniljekransene før jeg når at få mere end én :p
    Ej, men det lyder spændende med den detox, jeg har aldrig rigtig forstået konceptet, men jeg glæder mig til at følge med og se nærmere på hvad det egentlig er 🙂

    1. Haha ja ikke?! 😛 Åh for pokker, den følelse kender jeg virkelig godt! Jeg får nogle gange helt stress, hvis jeg skal dele med andre haha. Jeg kan jo ikke nå at være med på alt kagen så!

      Jeg kørte januar måned i år som detox også, og det bliver en lign. mdr for mit vedkommende igen – med fokus på sundhed, velvære, træning, kost og afhængighed 😉

Leave a Reply

Your email address will not be published.


LET'S BE FRIENDS SHALL WE?

Hello!
Jeg er altid for sent oppe og sover aldrig nok. Mine to hunde hænger konstant på mig. Jeg drikker for meget kaffe. Tangerende til det usunde. Men jeg spiser ligeså meget bland-selv-slik, så mon ikke det går? Tak fordi du læser med!