Inspiration til efterårsmoden | STREET & grunge

Indlægget indeholder affiliatelinks

// Jakke | Hoodie  | Tee | Jeans | Støvler // 

Jeg elsker at lave disse indlæg, hvor jeg kan få lov til at lege med forskellige udtryk og stilarter. OG komme med mine bud på modens lundefulde påfund. Denne gang i form af ovenstående look. Det er inspireret af den bandtee jeg selv går rundt i herhjemme for tiden. En tee med et billede af Kiss. Den er tilpas grunge og tilpas street til, at den snildt kan styles med en fin nederdel eller en smuk frakke. 

I ovenstående styling gik jeg dog skridtet videre. Her har jeg valgt et par stramme, men rå sorte jeans, en bandtee og en oversize hoodie, hvor hætten selvfølgelig skal bruges som en del af stylingen. Derudover en camel coat, der giver et fint afbræk fra det ellers ganske rå og rustikke i stylingen. Det hele bliver toppet af med et par støvler med detaljer i metal. 

Et bud på en look du kan gå efteråret i møde i. Det er især lag-på-lag stylingen, jeg elsker både ved dette look, men også generelt ved efterårets muligheder for ens beklædning. 

Om morgenen er det begyndt at være ret køligt, men om eftermiddagen kan det være ret varmt. Her er det ideelt med en lag-på-lag styling, hvor du kan starte dagen med flere lag, og smide dem i løbet af dagen så du ikke koger over. 

Jeg leger lidt med forskellige måder at vise jer disse stylinger på. Forskellige former for collager, og hvis der er noget, I synes er bedre end andet, må I endelig give jeres besyv med! Det ville jeg sætte stor pris på.

No Comments Yet

Leave a Reply

Your email address will not be published.


LET'S BE FRIENDS SHALL WE?

Hello!
Jeg er altid for sent oppe og sover aldrig nok. Mine to hunde hænger konstant på mig. Jeg drikker for meget kaffe. Tangerende til det usunde. Men jeg spiser ligeså meget bland-selv-slik, så mon ikke det går? Tak fordi du læser med!