How to get a bikini body – without exercising and starving yourself to death!

 

13334812_10153654240210920_2007081890_oDet er sommer, og det er ved at være den tid igen. Den tid, hvor alle kvindemagasiner, uden undtagelse, plastrer deres forsider til med ’køb-mig-bait’ som ”SÅDAN FÅR DU EN FLAD MAVE UDEN AT DROPPE SUKKER!”, ”TRÆN KUN TO GANGE OM UGEN OG SLIP AF MED BIKINIDELLEN”, SÅDAN KAN DU SLIPPE AF MED FEDTET OG SE GODT UD I BADETØJ”… You get the drift right?

Det alle sammen overskrifter, der fordrer til, at vi kvinder skal gøre noget for at kunne være parate til sommeren.

Om vi skal lave syvhundredefemogfyrre mavebøjninger om ugen, eller stå på hovedet tre gange dagligt fordi det helt sikkert vil give en forbedring af kroppens forbrænding, eller løbe fjorten omgange om ens hus, alt imens man prædiker Bitz’s nyeste kogebog udenad…

Det er alt sammen heeelt rationelle handlinger, der bestemt giver mening, vi skal lægge os under. Jeg mener; hvem andre end kvindemagasiner skal fortælle os, hvordan vi dog slipper af med de ekstra kg, der SKAL til for at vi kan tillade os at iføre os det sparsomme badetøj, der er i omløb i år.

Men det sparsomme badetøj er en HELT anden snak. Bare for lige at give mit besyv med på det alligevel; det bliver sgu da heller ikke større og større hva’? Jeg mener. Det er fandme nogle små trusser, der kaldes for bikiniunderdele denne sæson. Eller det er måske bare mormor her?

Anyways. Jeg kom fra den der bikinikrop, og ikke mindst hvordan man får den. For jeg vil vove at påstå, en sådan bikinikrop kan opnås på langt flere måder, end der påstås på de trykte (og helt sikkert også online) medier. Og jeg er hundrede procent ikke den første eller eneste, der har eller vil postulere dette.

Det er i grunden ganske simpelt med den der bikinikrop. Du har helt sikkert også hørt eller set det før. Måske på Instagram, hvor der er diverse udgaver af billeder, der påstår just det, jeg vil påstå i dette indlæg.

At det ikke kræver mere end blot to genstand før du reelt er i besiddelse af en bikinikrop. Er du parat på at blive beriget med denne snart almene viden? En viden, der trods sin umiddelbare logik, stadig er omdiskuteret og endda ukendt for mangt og mange. Du skal bruge;

En underdel. Gerne i form at et par trusser eller lign. Et par shorts kan også gøre det. Selvom denne beklædningsdel selvfølgelig vil give begrebet ’bikinikrop’ en udfordring. Men hva’ fanden. Vi lever kun én gang!

Dernæst skal du have fat i en overdel. Såfremt du ikke vil køre overdelen natural. Det skal jeg ikke være dommer over. Men altså igen. I grunden kræver en bikinikrop altså en overdel. Det ik’ mig, der har lavet reglerne. Sådan er det bare.

Men det var til gengæld dét. En under- og en overdel. Så er den ged barberet.

Det er helt sikkert noget, du har læst eller hørt om før. Måske du har slået det hen som overtro. Gamle folkesagn, der ingen sandhed har i sig. Men den er sgu god nok. Det kræver ikke mere. Du behøver ikke svede som Svend nogle steder. Måske kun ved poolen eller på stranden, that is. Det vel i grunden også ret okay.

Men du behøver ikke undvære din iced caramel macchiato latte med soja foam og et skvæt vanilje sirup, hvis du ikke vil. Du behøver sågar ikke engang løbe fire maraton i løbet af ugen.

Du skal bare beslutte dig for, hvilken bikini du vil iføre dig denne sommer. Og du må gerne have flere at skifte imellem. Der i hvert fald ingen, der skal definere eller afgøre din bikinistil. Kun dig selv.

Alt det her med ’binikikroppe’ og klargøring af kroppen til sommeren. Det hænger mig sgu lidt ud af halsen. Nu sidder i sikkert nogle af jer og tænker, ”men hey hey hey, var det ikke hende, der droppede sukker og fokuserede mere på træning. Wtf!”. Og jo. Jo det var det. Det ER det. For jeg vil gerne være sund. For sundhedens og min skyld. Ikke fordi jeg skal leve op til nogle latterlige fysiske idealer, der er opsat ud fra nogle absurde og urealistiske parametre. Ved I hvad vi mangler? Vi mangler det normative i den her samfundsdebat om bikinikroppen. Vi snakker stolpe op og stolpe ned om, at der skal være plads til alle. Alligevel føler jeg en vis dobbeltmorale når den normale krop bliver fremvist. Når normen engang imellem får modet til at stikke snuden frem fra den imaginære skammekrog, jeg føler vi konstant sætter den hen i, så får den sgu et dask over snuden og bliver venligt, men bestemt, bedt om at trisse hen i krogen igen. For der er sgu da ingen, der gider se på Normale-Mette vel!

Det er som om tanken omkring accepten af den ‘normale’ krop er det vi i virkeligheden accepterer. Ikke selve kroppen.

Og selv når normen indenfor kroppens fysisk kommer i rampelyset, så skal man i hvert fald ikke bryde sig om at træde udenfor normen. Man skal hverken være for tynd eller tyk! Det er nemlig også noget skidtmas. Pyha. Jeg bliver sgu helt træt.

Jeg tror i bund og grund det ikke kun handler om selvaccept, men accept og erkendelse i det hele taget. Accept af, at andre mennesker kan vælge at leve anderledes end man selv gør. Accept af andre mennesker – uagtet deres fysiske formåen eller fysiske attraktion målt fra ens egen skala. Erkendelse af forskellighed. Af kroppe, der gerne må være forskellige. Og dette gælder for alle. Det gælder både for hende, der løber fem gange om ugen og spiser broccoli som snack, og for ham, der knapt nok ænser, at hun løber forbi ham på fortovet. Alle skal acceptere hinanden.

Også på stranden. Især her gælder det, at en krop er en krop. Alle kroppe er skabt på lige fod. En bikinikrop er en bare en krop med badetøj på. Ikke mere. Ikke mindre. Ligesom en ’badebuksekrop’ også bare er en krop.

jeanette hardis lets blog some shit odense blogger

Jeg var sgu også lidt betænkelig med at smide ovenstående billede på min Instagram. For hvad ville folk mon ikke tænke mig om. Skulle de overhovedet tænke noget… Og selvom jeg hverken er tyk eller tynd, er jeg sikker på, at nogle sidder tænker, at jeg da ikke har noget at være genert over. Der må jeg så (desværre) stikke en finger i vejret og bede om ordet. For jeg tror, uanset hvordan ens krop ser ud, så har man betænkeligheder ved den. Være det store fødder eller mormorarme.

Og heri ligger min pointe omkring, at det ikke kun af accepten af andre vi skal være gode til at praktisere, men også accepten af os selv. Som vi er. Og jo; hvis man kan gøre noget ved de mormorarme, og man virkelig ER så ked af det over dem, så by all means, gør det. Hvis du vil tabe dig, for at føle dig behagelig i din egen krop; så gør endelig det for pokker! Min pointe er bare, at det skal være DIG, der afgør om det er noget du har lyst til. Ikke nogle andre. Ikke samfundet. Ikke en opstillet og uopnåelig norm, der ingenting har med den normale og sunde krop at gøre.

Så på med den bikini, eller badeshort, og skid hul i, hvad andre tænker. Det har jeg tænkt mig at gøre denne sommer. Fuck y’all….

No Comments Yet

Leave a Reply

Your email address will not be published.


LET'S BE FRIENDS SHALL WE?

Hello!
Jeg er altid for sent oppe og sover aldrig nok. Mine to hunde hænger konstant på mig. Jeg drikker for meget kaffe. Tangerende til det usunde. Men jeg spiser ligeså meget bland-selv-slik, så mon ikke det går? Tak fordi du læser med!