FÅ SUNDT HÅR – SÅDAN!

Jeg var til frisøren i onsdags som jeg skrev om her. Mens mine lokker blev inspiceret af frisøren, fik jeg nogle tips med undervejs til at gro og få det sunde og lange hår som jeg drømmer om. Dem tænkte jeg, at jeg ville dele herinde, så andre også kan få gavn af dem. Der findes SÅ mange gode råd til, hvordan man skal behandle sit hår, at det næsten ikke er til at finde ud af. Men min søde frisør Mathias fortalte præcist, hvordan du skal gøre! Og Mathias har styr på det kan jeg fortælle dig. Han brugte ca. 10 min på at rode rundt i mit hår og studere det som en lille abe, der leder efter lus. For han interesserer sig meget for hårstruktur og sundhed. Hans råd er derfor bestemt værd at tage med.


HÅR


7 tips som dit hår vil være dig taknemmelig for at prøve!

^Uanset hvad du plejer dit hår med, så er det bedst, hvis dit hår er fugtigt/håndklædetørt når du gør det. Når håret er fugtigt af vand, vil skællagene på hårstråene være mere åbne end normalt. Dette betyder, at din balsam eller hårkur bedre kan trænge ind, behandle og derefter lukke skællagene igen. Det er nemlig hvad balsam/hårkur bl.a. gør – lukker skællagene. Skællagene på tørt, kruset og ødelagt hår er ofte mere “åbne” end normalt. Når skællagene er lukkede, vil håret være skinnende, smidigt og se glansfuldt ud.

^Håret kan trække næring i ca. 15 min. Det betyder, at efter 15 min kan håret simpelthen ikke optage mere fugt og behandling. Derfor kan det være omsonst f.eks. at sove med hårkur i håret. Det er heller ikke særlig sundt for hovedbunden, at være fugtet hele natten.

^Når du bruger balsam eller hårkur kan du sagtens fordele det i hele håret. Grunden til, at man ofte får at vide, at det kun er spidserne, der skal have behandling kan være fordi, at balsam/hårkur tynger håret. Dette betyder, at dit hår kan blive tungt og fladt, hvis du anvender behandling i hele håret. Men håret/hovedbunden tager altså ikke skade af at få behandling.

^Brug kokosolie i dit hår som hårkur. Dette tip har jeg læst flere steder, men altid med mange forskellige fremgangsmåder. Så er det altså svært at finde ud af! Jeg fik dog af vide, af Mathias, præcist hvordan kokosolie skal bruges i håret.
Vask dit hår to gange og tør det let med et håndklæde. Herefter påfører du kokosolien i dit hår. Start fra spidserne og arbejd dig op igennem længderne. Lad olien virke i ca. 15 min. Påfør balsam i håret og skyl derefter håret rent igen for både balsam og olie.

^Jeg forsøger at vaske mit hår kun ca. 2. gange ugentligt. Men uanset om du vasker det eller ej, så er det en god ide, at anvende balsam hver eneste gang du er i bad eller dit hår bliver vådt. Også selvom du ikke vasker det.

^Jeg træner relativt tit, og her pibler sveden altså frem i mit ansigt og hårgrænsen. Men jeg undgår som skrevet helst at vaske mit hår mere end to gange om ugen. Jeg fik dog et rigtig godt tip fra en tidligere frisør til at “ordne” håret efter sådan en omgang træning, hvor håret ikke bliver vasket. Føntør håret tørt og brug en dry-shampoo. Det virker super fint for mig, og er klart at foretrække frem for at skulle vaske hår måske 6 gange om ugen! Det har hovedbunden (og håret) ikke godt af.

^Jeg prøver at få langt hår. Jeg synes det er så flot med langt løst hår. Gerne med lidt krøller i. Men det er faktisk ikke særlig godt for håret, konstant at rende med det løst. Det er faktisk bedst, at samle håret i en fletning. Når jeg træner sætter jeg som regel mit hår i en høj hestehale, men nu er jeg begyndt at flette hestehalen. Dette gør jeg fordi håret på den måde er samlet mere end det ville være, hvis det fik lov til at flagre rundt i hestehalen. Med en fletning er det kun få cm af håret, der “hænger” løst. Det er også sundest for håret, hvis du om aftenen fletter det i en løs fletning når du skal sove. På denne måde ligger du ikke og roder rundt på dit hår, og spidserne forbliver samlet.


Jeg håber, at du kan bruge nogle af de ovenstående råd omkring hårpleje. Hvad der virker for mig, er ikke nødvendigvis løsningen for dig og dit hår. Der findes så mange forskellige slags hårstrukturer, men disse råd mener jeg kan bruges til alle slags hårtyper.

Ligger du selv inde med det bedste hårtip i verden, så del endelig! Alle beauty-tips modtages med (bløde) kyshænder!

 

1 Comment

Leave a Reply

Your email address will not be published.


LET'S BE FRIENDS SHALL WE?

Hello!
Jeg er altid for sent oppe og sover aldrig nok. Mine to hunde hænger konstant på mig. Jeg drikker for meget kaffe. Tangerende til det usunde. Men jeg spiser ligeså meget bland-selv-slik, så mon ikke det går? Tak fordi du læser med!