Det her med at gå til koncerter (og hvorfor jeg synes, du skal til at komme afsted!)

Inden jeg startede mit job hos Kansas City havde jeg aldrig nogensinde forestillet mig, at jeg skulle være typen, der svansede rundt i koncerter hele tiden. I snit er jeg til en koncert en gang ugen. Denne uge har både stået på koncert med Kendric Lamar i Royal Arena og Stine Bramsen i Odeon.

 

Det er ikke kun i Odense, jeg går til koncerter. Jeg tager gerne afsted længere væk, hvis det er musik, jeg virkelig gerne vil høre. Ovenstående video er fra koncerten med Kendric Lamar. Her startede han selv nummeret Humble, og fik 16.000 mennesker til at rappe hele teksten! Efterfølgende spillede han hele nummeret selv. Det var en vild oplevelse.

Forskellen fra nu og for to år siden, inden jeg selv begyndte at arbejde i musikbranchen, er nok, at jeg dengang ikke gik sååå meget op i musik. Nu hører jeg vel musik 8 timer om dagen. Not kidding you. Jeg kan ikke rigtig selv vurdere om det er meget eller lidt. Men det er ikke radioen jeg hører. Det er musik, jeg aktivt sætter på og vælger at lytte til.

På kontoret til hverdag er det den, der komme først, der vælger musikken som vi alle kan høre. Det er ofte min kollega Frederik (jeg oooorker ikke at stå så tidligt op som ham), og han sætter ofte rock/metal på. Nogle gange spørger vi ham, om han ikke vil sætte noget lidt mere indie på. Eller singer/songwriterish. Og det vil han altid.

Ofte sætter jeg dog mine høretelefoner på (jeg har det her par fra Marshall, som jeg elsker!), og sætter mit eget musik på. Musikken på kontoret er heldigvis ikke så høj, at den ikke nemt kan overdøves. Og så arbejder jeg rigtig godt, når jeg kan lukke mig ind i min egen lille verden.

Når jeg kommer hjem fra arbejde, sætter jeg musik på igen. Enten fra Spotify, som er det medie jeg bruger til at spille musik fra, eller på min pladespiller. Jeg har efterhånden en fin, lille samling af LP’er, så der er noget til ethvert humør. Selvom den helt sikkert gerne må udvides!

Så jeg hører altså ret meget musik. Og jeg går til mange koncerter. For er der noget, jeg har lært gennem mit arbejde på Kansas, så er det at sætte pris på en god koncertoplevelse. Nu lægger jeg selvfølgelig også mærke til mange andre ting end kun musikken, når jeg er til koncert.

Jeg tænker tit over den produktion, der har været op til en koncert. Hvor mange mennesker, der har været med til at få det hele til at løbe rundt. Og hvordan lyden er på anlægget. Jeg lægger især mærke til lyset nu – noget som jeg praktisk taget ikke skænkede en tanke før i tiden. Men nu ved jeg, hvor meget arbejde, der ligger bag et godt lysshow!

Udover musikken til koncerter, så får jeg nogle gode oplevelser. Det er hele stemningen til koncerter, hvor vi får det privilegium at opleve artisterne opføre deres musik LIGE foran os. Det er altså noget særligt.

Jeg kan i øvrigt sagtens tage til koncert alene. Det er ikke fordi, jeg ikke vil dele oplevelsen med menneske, jeg har kær, men ærlig talt, så har jeg mest fokus på musikken og er meget i nu’et under en koncert. Jeg har i hvert fald ikke den store lyst til at snakke fx. Jeg kommer alligevel altid til at stå “hvaaad. Hvaaa. Hvad sir’ du?! Når ja ehm ja okay (nikker indforstået selvom jeg ikke fatter en skid!)”.

Jeg har været til både festivaler og koncerter med min gode veninde Regina nogle gange efterhånden. Og vi har en ret fin indforståethed om at opleve musikken når vi er afsted sammen. Så er der masser tid til at snakke både før koncerten. Her mest omkring vores forventninger til oplevelsen. Og så igen efterfølgende. Hvordan vi blev påvirket af koncerten og ja. Bare hele oplevelsen.

Og så er det da meget rart at have nogle at snakke med det om. Altså oplevelsen af musikken. Men selve oplevelsen – ja den har jeg ligesom for mig selv, og det er ret fint egentlig. Jeg har nu også været til nogle koncerter efterhånden med min homie Simon. Mest fordi han er min dakkedak ven! Der er ligeså glad (ej okay det er løgn, faktisk mindst fem gange så glad) for elektronisk musik, som jeg selv er. Og faktisk også for rap og hip/hop. Men vi snakker egentlig heller ikke rigtig under koncerten. Vi drikker mest øl og hopper lidt på stedet. Og nyder musikken selvfølgelig.

Hvilket nok er min hovedpointe. Tag afsted til koncerter og nyd musikken! For vi oplever musikken på en anden måde, når den bliver præsenteret lige foran os, fremfor når vi sikkert ikke er så fokuseret på rent faktisk at lytte til den. Og så er det også bare fedt at opleve de musikere, jeg er glad for live. Og se dem i virkeligheden. 

Til Northside ’17 oplevede jeg front row The Prodigy. Hvilken er en af de bedste koncertoplevelser, jeg nogesinde har haft. Jeg var afsted sammen med Regina, men hun er ikke meget for at den asen og masen foran ved hegnet. Men jeg måtte altså foran og tæt på. Så jeg maste mig helt foran og stod alene. Så alene man nu kan stå med et par tusind mennesker omkring sig hah!

Det var det vildeste! Jeg stod ved siden af en mægtig sød, meget høj, afroamerikaner (er det politisk korrekt at sige nu om dage?!), der så det som sin fineste pligt at sørge for, at lille jeg ikke blev mast alt for meget. Da koncerten var slut snakkede vi kort om oplevelsen vi lige havde delt sammen (igen med en del andre mennesker) og gik ellers hver til sit. Så hygsomt.

Morgenen efter sider Regina og jeg ude foran hotellet og prøver at tage os sammen til at gå ned til festivalpladsen igen. Vi var rimelig svitsede. Og ud kommer Keith Flint og Keith Palmer aka. Maxim (to af dem fra The Prodigy) fandme vandrede ud fra hotellet og står i 10 minutter og trækker frisk luft, inden de satte sig ind i deres biler og drog afsted. Vi boede så godt nok også på et hotel, hvor Northside havde ret mange af deres musikere logerende. Vi spiste fx morgenmad ved siden af hele holdet fra Suspekt den ene dag.

Det er til dato min største fortrydelse (for dem har jeg åbenbart nogle af, når det drejer sig om musikoplevelser), at jeg dén morgen ikke bare sked hul i min fan girl angst, og gik direkte hen til Keith og Maxim og fik taget det selfie! Altså – jeg kunne jo kun have fået et nej ikke?

No Comments Yet

Leave a Reply

Your email address will not be published.


LET'S BE FRIENDS SHALL WE?

Hello!
Jeg er altid for sent oppe og sover aldrig nok. Mine to hunde hænger konstant på mig. Jeg drikker for meget kaffe. Tangerende til det usunde. Men jeg spiser ligeså meget bland-selv-slik, så mon ikke det går? Tak fordi du læser med!